mm

Lotte Marschall

Lotte Marschall er bestyrelsesformand i Plytix.com og medlem af bestyrelsen i Skandia Link A/S. Hendes karriere har ført hende fra Danmark til Norge og Sverige, og hun har også boet to år i New York. Hun har været CEO i flere mindre og mellemstore virksomheder indenfor IT og Consulting. Forretningsudvikling og ledelse har i mange år været hendes hovedfokus, siden hun efter afslutning af aktuar-studiet i 1992 besluttede, at arbejde mere med marked og mennesker end med tal og teknik. Privat løber hun parløb med Tune, som er seniorpartner i Qvartz, og sammen har de 2 snart voksne børn. Lotte kan kontaktes på LinkedIn

Se alle skribentens artikler

Danmark mangler kompetente engle til startups

ERHVERVSKOMMENTAR – Iværksættere i Danmark efterspørger både kompetencer og kapital fra private. Men kun en lille gruppe private – de såkaldte ”Business Angels” – engagerer sig. Det er ærgerligt, for Danmark har hårdt brug for vækst, og det burde næsten være en samfundspligt for erfarne erhvervsfolk at støtte iværksætteri. Og som Business Angel bliver man også en del af en inspirerende rejse præget af entusiasme, vinderkultur og hårdt arbejdende entreprenører, skriver Lotte Marschall

”I himlen er en engel ikke et mærkeligt væsen”. Ordsproget er vist nok norsk og sikkert sandt nok.

På jorden har vi faktisk også engle, men i Danmark har vi bare ikke nok af dem. De såkaldte Business Angels hjælper iværksættervirksomheder (i daglig tale oftest kaldet startups) med sparring, erfaring, netværk og kapital.

En ny undersøgelse viser, at der er ca. 4000 Business Angels i Danmark. Men set i lyset af at der årligt registreres 30.000 nye startups i Danmark, er der blot behov for mange flere af disse erhvervsengle; det ville være som at komme i himlen for danske startups.

Spørgsmålet er, om ikke det burde være en samfundspligt for erfarne erhvervsfolk?

Gode ideer og behov for støtte
Et sundt samfund, der skal udvikle sig og tilbyde sine borgere de bedste muligheder, har brug for vækst.

Iværksættere trodser gerne dansk jantelov og kaster sig over udvikling af idéerne. Men iderige ildsjæle har behov for støtte i form af kompetencer og kapital

Ikke en hvilken som helst af slagsen, men heldigvis har vi i Danmark unikke talenter med innovative vækstideer, som kan gøre en forskel for befolkningen, miljøet, sundheden og forebyggelse af sygdomme, sikkerhed på jobbet samt for arbejdsmiljø, -processer, digitalisering og bedre konkurrenceevne for virksomheder.

Den slags iværksættere trodser gerne dansk jantelov og kaster sig over udvikling af idéerne. Men iderige ildsjæle har behov for støtte i form af kompetencer og kapital.

Nedbrydning af barrierer
I den kontekst arbejdede regeringens iværksætterpanel i 2017 med anbefalinger til, hvordan Danmark kan blive en af de bedste iværksætternationer i verden.

Det resulterede i en lang række anbefalinger om forbedring af lovgivning og rammer, men som direktøren for startup Pleo skrev i Business i september, skal vi også have fokus på tiltrækning af talent til Danmark, og undgå at mange danske startups flytter til udlandet for at finde talent.

Heldigvis er der stort politisk fokus på at rydde diverse barrierer af vejen, og vi er mange, der håber, at det snart kan mærkes.

Erfarne kompetencer øger chancen for succes
Og her har vi en udfordring: Statens innovationsmiljøer og private venture kapitalfonde tilbyder kapital til de bedste idéer. Men de investerer sjældent alene og ikke i virksomhedernes allertidligste stadier. De ønsker, at flere har ”hånden på kogepladen” og gerne private. De investerer helst i startups, der har kompetente mennesker omkring sig, for det øger chancen for succes.

Stemningen er smittende og humøret er ofte højt, selvsagt fordi man tror på den ide og den forretningsmodel, man er ved at lancere. Der er en lyst i startups til at prøve ting af, en tro på, at det vil lykkes – og en dedikeret arbejdsindsats som spreder sig udover alle døgnets 24 timer

Iværksætterne har selv styr på de banebrydende idéer og teknologi, hvorimod det ofte kniber med at planlægge markedslancering, fastsætte priser og etablere strategiske partnerskaber mm. for at få ”varen over disken”.

Derfor er det ikke kun kapital, der efterspørges. På områder som personaleledelse, marketing eller salg ville de fleste iværksættere have stor gavn af at få sparring fra nogen med mere erhvervserfaring.

Inspirerende samfundstjeneste for erfarne erhvervsfolk
Så mens vi venter på, at regelsættet forbedres, vil jeg gerne slå et slag for, at erfarne erhvervsfolk yder et stykke samfundstjeneste – som dog ikke behøver at være helt ulønnet – med at hjælpe iværksætterne.

Det kan også betale sig for dem, der bruger tid og kræfter på det. Udover aktieoptioner er det nemlig i sig selv en belønning at være med på sidelinjen og herfra opleve den energi, entusiasme, risikovillighed og positivitet, der hersker i startups.

Stemningen er smittende og humøret er ofte højt, selvsagt fordi man tror på den ide og den forretningsmodel, man er ved at lancere. Der er en lyst i startups til at prøve ting af, en tro på, at det vil lykkes – og en dedikeret arbejdsindsats som spreder sig udover alle døgnets 24 timer.

Har man økonomiske muligheder herfor, er det også oplagt at tilbyde kapital og herved købe sig til en ejerandel. Som privat investor i startups kan du investere ca. 50.000 kr. og opefter. Du løber en risiko for, at der ikke kommer noget ud af det, men der er et stort behov for kapital for at lykkes, og du støtter altså et utroligt godt formål om at skabe vækst i Danmark.

Hvorfor flere skulle investere i startups?
I Danmark spiller vi Tips og Lotto for over 7 mia. kr. om året. Det er som bekendt kun de færreste, der får den store gevinst, og alligevel køber mange danskere en lottokupon hver uge. Tips og Lotto midlerne går til at støtte gode formål i dansk idræt, så pengene er godt givet ud.

Selve investeringen kan ikke sammenlignes med en lottokupon. Men den økonomiske aflønning kommer den dag, virksomheden får helt nye ejere – når hele virksomheden bliver solgt eller går på børsen, så alle tidligere ejere købes ud

Til sammenligning får man en del mere ud af at investere i startups. Som Business Angel i en startup har man nemlig ofte medindflydelse på de strategiske beslutninger.

Derfor kan selve investeringen ikke sammenlignes med en lottokupon. Men den økonomiske aflønning kommer den dag, virksomheden får helt nye ejere – når hele virksomheden bliver solgt eller går på børsen, så alle tidligere ejere købes ud. Investerer man i startups, må man acceptere risikoen for, at virksomheden aldrig når dertil, så tid og kapital måske er spildt.

Hvordan kommer man i gang?
Der er heldigvis nogle gode netværk, man kan deltage i, hvis man har lyst til at snuse til startup-miljøet. Jeg tænker bl.a. på Keystones netværket, som hver uge inviterer startups til at komme og præsentere for mulige Business Angels.

Desuden kan jeg anbefale bogen ”Angel Business” af Thomas Marschall, som netop er udkommet før jul.

Jeg har også selv gjort mig mine egne erfaringer som Business Angel. Jeg arbejder pt. med 3 startups: NORD.investments og Swiipe Payments indenfor FinTech samt Plytix.com, der tilbyder digitalisering af processerne omkring e-handel. Alle tre virksomheder har potentiale til succes også udenfor Danmarks grænser.

Giv en hånd til væksten i Danmark

Jeg vil meget gerne skabe en debat om, hvordan flere iværksættere får glæde af sparring fra erfarne erhvervsfolk i deres startup.

Hvordan er viljen og vejen til, at vi løfter dette vigtige område i en større flok i Danmark?

Er der andre, der ser dette som noget nær en samfundspligt for erfarne erhvervsfolk?

Er der nogen, der kunne være interesseret, men ikke var opmærksom på muligheden?

Skriv gerne en kommentar til artiklen enten på Twitter, LinkedIn eller på POV Internationals Facebook-side under delingen. Eller skriv til mig direkte: lotte.marschall@me.com

Topillustration: http://www.calvertonfinance.co.uk/note-to-sales/note-to-sales-25-polish-your-halo.html

Kategorier