SCENEKUNST// KULTUR – Når man står foran teatret Aveny T på Frederiksberg Allé kan man se det store teaterbanner og plakaterne, hvor der med store bogstaver står: MIT NAVN ER GRETA – AF WILLIAM LIPPERT. På Teater Momentum stod der i efteråret Terningekvinden af William Lippert. Navnet William Lippert er for alvor poppet op på den danske teaterscene i denne sæson, og hvis Corona-guderne vil det, er der københavner-premierer på både Mit navn er Greta og Terningekvinden lige efter nytår.
“Jeg er nok i en slags choktilstand lige nu. Det var super fedt, at jeg fik job på Aveny T og SORT/HVID i min første sæson som færdigudannet. Jeg blev selvfølgelig overrasket og glad over at få to store opgaver så hurtigt, men der var ingen fanfarer.”
Forestillingen Terningekvinden er en moderne forestilling om en kvinde, der, på trods af hele prestige-pakken i form af en god karriere, en god mand, børn og venner, ikke rigtig kan finde sig til rette i livet
“Det er måske mere tilfældigheder, der gør, at jeg endte med at skrive Mit navn er Greta og Terningekvinden“, siger William Lippert, da vi mødes til et interview under prøverne på Aveny T.
William Lippert er 27 år. I sommer blev han færdig på Den Danske Scenekunstskole i Aarhus på linjen for dramatisk skrivekunst. Drømme, ungdom, forventninger, uddannelse og så pludselig står William Lippert midt på scenegulvet.
“Nu er jeg et nyt sted. Det er måske ikke helt, som jeg havde regnet med, ikke helt så spektakulært, som jeg have tænkt”, siger han konstaterende og eftertænksomt.
Tilfældighedernes logik
Forestillingen Terningekvinden er en moderne forestilling om en kvinde, der, på trods af hele prestige-pakken i form af en god karriere, en god mand, børn og venner, ikke rigtig kan finde sig til rette i livet.
Som der står programmet: “Terningekvinden sætter hamsterhjulet skakmat og slipper lysten til livet, tilfældighederne og det uventede fri. For at sætte gang i livet lader hun terningkast forme sit liv”.
Stykket har en elegance i replikkerne, et reflekterende overblik over det moderne menneske og en humoristisk tone, så det hele glider lidt lettere ned.
Nogle af de samme egenskaber møder man hos mennesket William Lippert, når han fortæller om sin baggrund for at søge fortællerens rolle. Selvom han i bund og grund ikke synes, mødet med teaterverdenen har været så spektakulært, som han måske forestillede sig.
“Som teenager var jeg meget optaget af Camus og eksistentialisme, og det var nok det, der fik mig til selv at skrive som en måde at overskue tankerne på”, siger William Lippert.
Det er jo skrækkeligt. Teatrene stopfodrer publikum med klassikere. Man kan blive helt ked af, at de samme stykker bliver spillet igen og igen
William Lippert havde en veninde, hvis mor var dramatiker. Hun inviterede den unge litteraturinteresserede William med til en workshop, og her opdagede han det at skrive dramatik. Her blev drømmen om forfatterskolen udskiftet med en drøm om scenekunstskolen. Med et glimt i øjet bemærker William Lippert, at der på Forfatterskolen er cirka 350 ansøgere til 6-8 pladser, mens der på dramatikeruddannelsen er cirka 20 ansøgere til to pladser.
“Så det er meget lettere at komme ind på dramatikeruddannelsen”, smiler han.
Efter sin HF-eksamen, og inden han i 2017 kom ind på Den Danske Scenekunstskole i Aarhus, var han i praktik på Hotel Proforma.
“Jeg har altid skrevet meget målrettet, og en af de ting, der har drevet mig, har været friheden ved det at være forfatter: Friheden til at stå op, når man vil, ikke at have en chef, og det, at man som skrivende kan arbejde hvor som helst”, siger William Lippert.
foto: Ole Blegvad.
Ny talentfuld generation
William Lippert tilhører en ung teatergeneration med noget nyt og anderledes på hjerte: Kønsidentitet, MeToo, racisme, globalisering, klima, De Gule Veste i Frankrig, flygtningekrise, økonomisk ulighed, livet i ghettoen er eksempler på emner, der er blevet behandlet i teaterstykker de seneste år.
Anna Malzer, Julian Toldam Juhlin, Amanda Linnea Ginman, Liv Helm, Sargun Oshana, David Gehrt, Emma Sehested Høeg, Simone Isabel Nørgaard, Anna Balslev, Nanna Cecilie Bang er et lille udsnit af navne i den nye generation. Det er den gruppe William Lippert nu skriver sig ind i.
“Jeg har altid bedst kunne lide at skrive dramatik, der tager udgangspunkt i den kollektive fortælling fremfor den personlige – i omgivelsernes relation til mennesket og ikke omvendt”, siger William Lippert.
Jeg vil lave teaterrevolution
Udgangspunktet er at formidle en fortælling på scenen. Verden er fuld af fortællinger, og når Mette Frederiksen holder pressemøde om Corona, er det historiefortælling med en klar dramaturgi. Alle mennesker har en fortælling.
Som dramatiker er ambitionen hele tiden at fortælle historierne på en ny måde, at give fortællingen et ny skelet.
“Jeg er mere optaget af, hvordan en historie fortælles, end i selve indholdet i den. Der er et motiv bag hver en fortælling, og selv den mest spinkle, udmagrede historie kan gøres stor og omfattende, hvis den fortælles på den rigtige måde”.
“For mig er teatret stedet, hvor vi udvikler nye måder at fortælle på. Men det er også en kunstnerisk form, som stiller store krav til publikum. Når vi ser film, tror vi med det samme på alt, hvad vi ser. I teatret derimod er vi med det samme opmærksomme på, at det er skuespil og ikke virkeligt, det, vi ser. Der er noget fint og barnligt ved at se nogle mennesker på en scene legemliggøre en fortælling, og se fortællingen udfolde sig. Men scenekunstnere må gøre alt for at fange sit publikums opmærksomhed, få dem til at gå med på den her mærkelige idé. Derfor bliver vi nødt til hele tiden at finde nye måder at fortælle historier på”.
En gammel tilbageskuende kunstart uden selvtillid
William Lippert kigger ind i en teaterverden, hvor der ikke bliver taget mange chancer. Ibsen, Holberg, Shakespeare, Molière, Schiller, Goethe, Strindberg og Brecht er stadig de foretrukne dramatikere på de store scener.
“Det er jo skrækkeligt. Teatrene stopfodrer publikum med klassikere. Man kan blive helt ked af, at de samme stykker bliver spillet igen og igen. Spiller man ikke Hamlet hvert eneste år – et eller andet sted i Danmark”?
“Ideen med klassikere er, at man kan tolke dem på uendelige måder, og at de derfor giver mening uafhængigt af tid og sted. Med ny dramatik er det nærmest omvendt. Rigtig meget ny dramatik sættes kun op én gang. Det må vel være, fordi teatercheferne tænker, at publikum skal se noget, de kender i forvejen”, siger William Lippert.
Jeg har tit en følelse af, at teatret er en kunstart med dårlig selvtillid. I teatret er der en tendens til, at man kigger tilbage.
Han har en erkendelse af at være ny i branchen, men han kigger også ind i et fag som dramatiker, som ikke står øverst i teatrets hierarki.
“Jeg synes, der i branchen alt for ofte tales om, hvad publikum kan forstå og ikke kan forstå. På den måde taler man ned til sit publikum. Jeg synes, man skal give scenen tilbage til scenekunstnerne. Først når scenekunstnerne laver noget, de brænder for, kan publikum mærke det”, siger William Lippert.
William Lippert så gerne mere ny dramatik på de danske teaterscener – også på de store scener. Det lykkes flere gange om året for DR at producere en ny tv-serie, og dansk film skaber nye samtidsværker, men på teatret gemmes den nye dramatik væk på de små scener.
“Jeg har tit en følelse af, at teatret er en kunstart med dårlig selvtillid. I teatret er der en tendens til, at man kigger tilbage. Teatret er jo en af de fineste og ældste kunstarter, men de store forestillinger er næsten altid adaptioner fra litteratur eller film. Hvorfor stoler teatret ikke på, at man kan lave nye, store fortællinger til scenen? Når man bliver ved med at se de samme gamle stykker igen og igen, minder det mere om at gå til gudstjeneste end i teatret”, siger William Lippert.
Heldigvis bliver der lavet ny dramatik, SORTHVID producerer ofte nye stykker bl.a. af Christian Lollike, og på landsdelsscenerne har de små anneksscener ofte succes med ny dramatik. Momentum i Odense sætter nye fortællinger op, Mungo Park satser på ny dramatik, og Aveny-T satser på ny, ung dramatik.
Men det er teatercheferne, instruktørerne og skuespillerne, der har scenen, som det er nu. Måske dramatikerne også skulle have en plads ved bordet?
“Det, teatret kan, er at vise nye måder at fortælle historier på. Det burde give selvtillid til branchen.”
“Det er fundamentalt for mennesket at fortælle hinanden historier, og der er historier overalt. Gennem ny dramatik skal teatret være med til at udvikle vores måde at forstå, hvad fortællekunst er. Man burde satse meget mere på dramatik, som rykker ved forestillingen om, hvad en fortælling kan være”, siger William Lippert.
Drømme og ambitioner
Når man læser om teatrets oprindelse, så regner man kunstarten for at være cirka 2500 år gammel – fra oldtidens Grækenland, hvor man på en scene fremførte dialog, kropssprog og handling foran et publikum. Og her i 2021 er vi tilsyneladende stadig glade for at blive underholdt i teatersale. I spændet mellem for- og nutid står den unge generation.
Som med alt andet i den her verden er den måde, vi har fortalt historier på, altid været i den ciskønnede, heteroseksuelle mands billede. Det må vi få gjort noget ved!
Vi forventer fornyelse, men måske også en vis ydmyghed. Så vi er næsten tilbage ved begyndelsen, når jeg spørger William Lippert, hvad hans drømme og ambitioner er.
“Det er jo det, jeg prøver at finde ud af efter tre år på teaterskolen. Dramatik skal helst være banebrydende, ny, og den skal udvikle sig. Hvor er den danske teaterdramatik på vej hen? Den diskussion har vi slet ikke”, siger William Lippert, inden det alligevel lykkes at liste en drøm ud af ham:
“Okay. Jeg vil gerne lave den store queer-revolution på den danske teaterscene. Jeg vil gerne finde ud af, hvordan man fortæller queer. For som med alt andet i den her verden er den måde, vi har fortalt historier på, altid været i den ciskønnede, heteroseksuelle mands billede. Det må vi få gjort noget ved”!
Interviewet blev foretaget før jul. I overensstemmelse med corona-restriktionerne er premieren på Mit navn er Greta foreløbig sat til 17. januar.
LÆS FLERE ARTIKLER AF OLE BLEGVAD HER
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
