TEATER // ANMELDELSE – Den 39. Crazy Christmas Cabaret er selvfølgelig fyldt med traditioner, men ikke alt er ved det gamle. Fornyelserne er det, der virker bedst. Som altid er det imidlertid truppens energi og åbenlyse glæde ved at underholde, der smitter ud over stolerækkerne i Who Killed Don Calzone.
At vende tilbage til universet og persongalleriet fra sidste års covid-plagede forestilling virker lidt som en spændetrøje. Der skal forklares og bindes sløjfer, hvilket hæmmer løjerne i første akt. Det sjove er, når de enkelte sketches, sangnumre, jokes stikker ud ad en tangent. Det gør de så i anden akt.
Who cares Who Killed Don Calzone
Formelt finder vi naturligvis ud af, Who Killed Don Calzone, men det er bare en undskyldning. De let omskrevne versioner af 80’erhits, anakronismer og satiriske stikpiller til nutiden (f.eks. David Batesons Trump-parodi) er sagen.
Velfungerende ny på holdet er Mikkel Hoé Knudsen, der får en hurtig lektion i engelsk og amerikansk brug af ass og shit, men også har en god stemme … og en pæn torso. Begge dele effektivt præsenteret over for Katrine Falkenberg i Kate Bush-hittet ”Running Up That Hill”. Et fænomen, vi takket være Stranger Things ikke behøver forklare de yngre i publikum.
Åh jo, og så har forestillingen fået en intimacy coach.
Anmeldelsen er en del af Kulturlisten.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
