Washington Post brugte Snowden som kilde – nu vil avisen have ham retsforfulgt

Washington Post støtter ikke benådningskrav – men brugte Snowden som kilde

Og her kommer så det overraskende og efter min mening hykleriske træk med dobbelt skrue fra Washington Post, fremsat prominent på lederplads i denne uge. Washington Post mener ganske enkelt, at Snowden bør retsforfølges for spionage. Fordi nogle af de ting, han afslørede (via Washington Posts egne journalister, men det står der ikke et ord om), ikke var i offentlighedens interesse og var “til klar skade for amerikanske sikkerhedspolitiske interesser”.

Det er ikke alle, der er enige med Washington Post i den udlægning. Glenn Greenwald fra The Intercept (som også samarbejdede med Snowden) har skrevet en længere udredning om sagen. Greenwald anerkender, at de journalister, der fik en Pulitzer, og de redaktører, der skriver avisens redaktionelle linje, næppe sidder i samme åbne kontorlandskab, men en lille smule koordinering af synspunkter, lidt historisk selvindsigt og en anelse selvkritik, ville måske have været på sin plads i sådan en sag, skriver han. Ligesom det virker helt igennem tarveligt at hælde sine egne journalister ned ad brættet på den måde.

Han skriver:

“…if the Post editorial page editors now want to denounce these revelations, and even call for the imprisonment of their paper’s own source on this ground, then they should at least have the courage to acknowledge that it was the Washington Post — not Edward Snowden — who made the editorial and institutional choice to expose those programs to the public.”

Hvis Washington Post nu havde fortrudt dækningen og gerne ville aflevere deres Pulitzer tilbage – og i øvrigt havde skrevet rent ud, at deres egne journalister jo så også bør retsforfølges, som medvirkende til miséren (eftersom de jo samarbejdede med Snowden om at offentliggøre hemmeligstemplet materiale i absolut ingens interesse), så havde det været en anden sag. Så havde hykleriet været lidt mindre åbenlyst, mener Greenwald altså. Jeg er enig.

Amazons Jeff Bezos ejer the Washington Post og kan få hovedpine

Mit forsigtige gæt er, at dette ikke bliver det sidste, vi hører til denne spegede sag. Det er Jeff Bezos – stifteren, ejeren og den administrerende direktør for internetgiganten Amazon – som ejer The Washington Post. En hvilken som helst anden ejer kunne man måske holde ude af sådan en sag, og Jeff Bezos har da også tidligere understreget, at han ikke vil blande sig i den redaktionelle linje på avisen.

Men i denne sag er udfordringen, at Amazon er et dataimperium uden lige, og at det derfor til enhver tid er vældig interessant, hvad imperiets hersker, altså Bezos, tænker om balancen mellem brugernes datasikkerhed og myndigheders ret til overvågning. Og det er jo lige præcis den debat, benådningen af Snowden rammer ned i.

The conflict between privacy and national security is an “issue of our age” that requires greater debate – Jeff Bezos.

For mange dataaktivister opleves de store tech giganter (Apple, Google, Facebook, Microsoft og Amazon) som bolværk mod regeringers og magthaveres ustyrlige lyst til grænseløs overvågning af alt, hvad vi foretager os online.

Emnet er kompliceret, og da Apple tidligere i år nægtede at give politiet adgang til krypterede oplysninger på en iPhone (og at skrive software der kunne gøre det muligt for politiet at hente information ud af telefoner) efter et terrorangreb i San Barnadino, i Californien, bakkede Jeff Bezos Apple op og sagde i den forbindelse, at emnet er et af vor tids helt store konflikter. Og at hele spændingsfeltet mellem individets ret til privatliv og statens interesse i at varetage den kollektive sikkerhedsinteresse kræver mere offentlig debat:

The conflict between privacy and national security is an “issue of our age” that requires greater debate lød det.

Bliver Snowden så benådet af Obama?

Kan Snowden så opnå benådning nu? Det diskuteres på livet løs i USA lige nu – og i store dele af verden. Det er svært at finde analytikere med viden om amerikansk politik, som tror på det udfald. Flere understreger dog, at de synes, at det moralsk ville være det rigtige at gøre. Der er en generel frygt for, at en egentlig retssag – hvis den kommer – vil foregå i mørke, uden offentlighedens indsigt, og ende med en meget lang og hård straf til Snowden, hvilket mange analytikere mener er moralsk forkert, fordi Snowdens afsløringer jo vitterlig førte til ændret lovgivning og andre praksisser på områder, hvor efterretningstjenesterne var gået for langt.

Men tiltroen til, at juraen kan bære en benådning, eller at præsidenten vil skære igennem er ikke overvældende, de steder, hvor jeg har læst op om sagen. Læs for eksempel analyse i magasinet The Atlantic og fra juraprofessor fra Harvard og tidligere regeringsrådgiver Jack Goldsmith på Ars Technica  for flere nuancer.

Den anden del af debatten – den om, hvorvidt vi som borgere skal overvåges konstant, med den begrundelse, at det øger sikkerheden i samfundet, er jeg dog sikker på fortsætter i det uendelige. Og her føler jeg mig overbevist om, at historien vil dømme både Snowden og Assange og andre whistleblowere mildere. For uanset, hvad Washington Post nu selv mener om deres skriverier og Snowdens afsløringer, så repræsenterer de en syngende lussing, der tvang os til at se nærmere på, hvad det egentlig er for magtstrukturer, vi bygger op på nettet, og hvem vi kan have tillid til.

Topfoto: Skærmbillede fra kampagne for amnesti til Edward Snowden.