USA // ANALYSE – Efter tre lange uger har USA’s kongres endelig valgt en formand. Den stærkt konservative Mike Johnson fra Louisiana er elsket af Trump og havde en nøglerolle i dennes mislykkede forsøg på at omgøre præsidentvalget i 2020. Johnson er en venlig og populær skikkelse i sit parti. Men er det nok til at tackle de enorme udfordringer, den delte Kongres står over for nu med både støtten til Israel og Ukraine samt vedtagelsen af en ny finanslov? Annegrethe Rasmussen ser på sagen.
Repræsentanternes Hus har valgt en ny Speaker. Efter 3 uger uden formand kan Kongressen således genoptage arbejdet, der har ligget stille, siden 8 republikanere sammen med Demokraterne smed republikanske Kevin McCarthy på porten.
Valget af Mike Johnson (51) – der er populær i sit eget parti og går for at være en venlig og sågar vittig og slagfærdig mand, hvilket ikke skal underkendes som kvalifikationer, eftersom posten som Speaker kræver evner udi samarbejde og forhandlinger, der ofte skal ende med et kompromis – viser, hvor stor en magt Donald Trump fortsat har over sit parti.
Trump erklærede sig overmåde tilfreds med valget af sin allierede, Johnson
Som Matt Gaetz – et andet kongresmedlem og i øvrigt manden, der gav McCarthy kniven – udtrykte det til Trumps tidligere toprådgiver Steve Bannons radioprogram:
“The swamp is on the run, MAGA is ascendant and if you don’t think that moving from Kevin McCarthy to MAGA Mike Johnson shows the ascendance of this movement, and where the power of The Republican Party truly lies, then you’re not paying attention.”
“They are crying, they are hand-wringing, they are bed-wetting over on K Street because we have an honorable, righteous man who is about to take this position.”
MAGA er forkortelsen for Make America Great Again – Trumps slogan og forkortelsen “K Street” henviser til lobbyisterne i hovedstaden, hvor mange af dem bor på denne gade.
Efter at have, med sine egne ord, “killed Tom Emmer”, som var kandidat til formandsposten før Johnson, erklærede Trump sig overmåde tilfreds med valget af sin allierede i stedet for ”the globalist RINO, Emmer” (RINO er en nedsættende betegnelse for en Republican In Name Only, en republikaner, som de konservative mener, inderst inde er en demokrat, red.).
Tom Emmer havde nemlig stemt for certificeringen (godkendelsen) af valget af Joe Biden som præsident i 2020, og det er nok til at diskvalificere ham for evigt i Trumps univers.
Johnson, derimod, stemte imod at godkende Biden som præsident sammen med 138 andre medlemmer af Repræsentanternes Hus.
Mike Johnson er modstander af fri abort og modstander af homoseksuelle samt deres ret til at gifte sig
Mike Johnson, der indtil i denne uge har været stort set ukendt i USA uden for sin hjemstat, har en klar værdipolitisk profil. Han er evangelikansk kristen, en såkaldt religious conservative, hvilket bl.a. betyder, at han er modstander af fri abort og modstander af homoseksuelle samt deres ret til at gifte sig. Han har også ført flere kampagner mod LBGTQ+-rettigheder i sin hjemstat.
Johnson er også den første akademiker i sin familie. Hans far var brandmand, blev stærkt forbrændt på sit arbejde og “levede i smerte resten af sit liv derefter”, som Johnson sagde i sin tiltrædelsestale. Johnson har været aktiv i sit kirkesamfund og er far til 4. Med i familien er også et sort plejebarn, som kom til familien som 14-årig, men som i dag er voksen.
Man kan læse en kritisk og uddybende oversigt over hans talrige stærkt ideologiske standpunkter her.
Kan Mike Johnson forene et splittet Republikansk Parti?
Det store spørgsmål, der skal besvares, før man overhovedet kan komme i gang med de politiske opgaver, Kongressen står over for, er, om Johnson kan få sine partifæller til at enes, efter at det meste af oktober måned er gået med interne slagsmål, der efter sigende har været tæt på at udarte til fysiske slagsmål, ligesom flere kongresmedlemmer har fortalt om, at de eller deres ægtefæller har modtaget dødstrusler undervejs.
Det er dog sandsynligt, at ren og skær udmattelse kan lægge en dæmper på fjendtlighederne i de kommende uger og måneder.
Flere ansatte i kontorerne for de stridende kongresmedlemmer har fortalt amerikanske medier, at politikerne er fysisk kørt ned og også bevidste om, at vælgerne hjemme i deres valgkredse er både frustrerede og utilfredse over “børnehavetilstande” blandt de folkevalgte.
Det er især den republikanske højrefløj, der slår sig i tøjret, når det gælder hjælpepakker til Ukraine, men befolkningen er også delt
Derudover er Johnson som nævnt populær som person og nyder dermed en vis agtelse i The Republican Conference. Om det er tilstrækkeligt til at få orden på egne rækker og samtidig kunne få vedtaget kompromisser med Demokraterne, er ikke til at vide. At det er nødvendigt, er til gengæld et faktum. Det vil ikke være muligt at få vedtaget hverken en finanslov eller en ny støttepakke til Ukraine uden deltagelse af Demokraterne.
Så lad os kort se på de vigtigste opgaver, Kongressen – og dermed Johnson – står over for:
- Vedtagelsen af en støtteerklæring samt hjælpepakke til Israel
- Vedtagelse af en støttepakke til Ukraine
- Vedtagelse af en række “continuing budget resolutions”, der til sammen udgør det, man i dansk politik ville kalde en finanslov. I USA gør de dybe uenigheder om den offentlige udgiftspolitik, at der bliver vedtaget del-love i stedet – p.t. ligger der 12 af slagsen i kø. Uden en vedtagelse lukker den offentlige kasse, og det sker den 17. november.
- Vedtagelsen af en landbrugsstøttepakke
Hvad angår de offentlige finanser, ønsker Republikanerne sig nedskæringer samt flere penge til grænsebevogtning, før de stemmer for yderligere bevillinger. Demokraterne vil have bevillingen til Ukraine igennem, hvilket højrefløjen hos Republikanerne er modstandere af. I den situation er en government shutdown ikke usandsynlig.
Krigen i Ukraine og støtten til Israel
Det er 20 måneder siden, Rusland invaderede Ukraine, og udsigterne til en våbenhvile er ikke-eksisterende. Der har været bred opbakning til at støtte ukrainerne både blandt politikerne og i befolkningen, men tilslutningen i USA har været vigende i de seneste måneder, ligesom man også ser en vis Ukraine fatigue i dele af Europa.
38 % af Republikanerne vil formindske støtten til Ukraine, mens det blot gælder for 11 % af Demokraterne
Det er især den republikanske højrefløj, der slår sig i tøjret, men befolkningen er også delt. Og her spiller partitilhørsforholdet ind. En Economist/YouGov måling fra onsdag i denne uge viser, at 38 % af Republikanerne vil mindske støtten til Ukraine, mens det blot gælder for 11 % af Demokraterne.
Mike Johnson har tidligere støttet Ukraine, men han har skærpet tonen på det seneste og har forlangt mere “åbenhed og transparens fra ukrainerne side” om, hvad støtten bliver brugt til.
Støtten til Israel er uproblematisk for Republikanerne i sig selv, men præsident Biden har bundet støtteforslaget fra Det Hvide Hus sammen med penge til Ukraine og en række andre, mindre sager for at få en samlet pakke stemt igennem på i alt 106 milliarder dollars.
Det er et åbent spørgsmål, om Johnson er udstyret med de betydelige evner som forligsmager, der vil gøre ham i stand til både at tilfredsstille Trump og The Freedom Caucus på den ene side og en portion af Demokraterne, der allerede har døbt Johnson “MAGA Mike”, samt de moderate republikanere på den anden for at få hevet en ny finanslov hjem inden 17. november.
Nemt bliver det ikke.
Læs mere om USA fra Annegrethe Rasmussen her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her