KUNST & HISTORIE // DEBAT – Det er meningsløst og ude af proportioner, hvis vi skal til at nedtage statuer af danske konger, som engang herskede over et rige, der også omfattede kolonier, hvor der blev holdt slaver. Det bliver vi både dummere og kulturelt fattigere af, skriver Nikolaj Bøgh i denne replik til Helle Bolther Christensen. Historisk bevidsthed er en god ting, men det er ikke en god ide at forsøge at rense fortiden for holdninger, vi ikke bryder os om i dag, fastholder Bøgh.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det bliver en tristere og dummere verden, vi skal leve i, hvis Helle Bolther Christensen får held med sit forehavende om at nedtage Københavns vidt berømte rytterstatuer af Christian V og Frederik V på grund af deres forbindelser til kolonitiden. Så galt går det dog nok heller ikke, og generelt tyder alt på, at Danmarkshistorien ikke rummer store, uafsluttede konflikter i stil med dem, vi har set i USA, hvor statuer og monumenter over historiske skikkelser er faldet i hobetal over de senere år. Det skal vi være glade for. For en statue bliver ikke ukontroversiel af at blive revet ned, det er blot nogle andre personer, der nu triumferer over fjernelsen af de tidligere helte fra fortiden.
Hvad bruger vi i grunden statuer til?
Idéen om at nedtage statuer og f.eks. sætte dem på museum, sådan som Helle Bolther Christensen ønsker, bygger på en meget snæver opfattelse af, hvad statuers rolle er i det offentlige rum. Helle Bolther Christensen mener, vi med de to rytterstatuer hylder de pågældende konger den dag i dag og dermed blåstempler deres gerninger som bl.a. konger over det ganske beskedne danske kolonirige.
Man kommer til at leve i en tilstand af evig nutid, hvor man også mister forståelsen for, at vi i dag f.eks. ser helt anderledes på andre folkeslag, end man gjorde i 1600- og 1700-tallet
Men det er kun en fortolkningsmulighed og næppe den mest nærliggende. Der er næppe nogen danskere i dag, der ser op til hverken Christian V eller Frederik V som store personlige eller politiske forbilleder eller glæder sig over, hvad de gjorde for landet. De er i deres hyldest til den enevældige monark i dag alene historiske levn, og som sådan en del af vores fælles bagage som danskere.
Den bagage er vigtig at have med sig, og fortrænger man historien fra byrummet og dermed fra den fælles erindring, bliver historien ikke blot kontroversiel, vi bliver også mindre bevidste om, hvad historie er. Historien er noget andet end nutiden, og historisk bevidsthed handler netop om at være bevidst om, at fortidens mennesker ikke tænkte som os og var en del af helt andre omstændigheder og levevilkår.
Man kan ikke trække nutidens normer ned over fortidens mennesker
Forsøger man at trække nutidens normer ned over fortidens mennesker ved f.eks. at fordømme dem for at have ejet kolonier, forsvinder den historiske bevidsthed, og man kommer til at leve i en tilstand af evig nutid, hvor man også mister forståelsen for, at vi i dag f.eks. ser helt anderledes på andre folkeslag, end man gjorde i 1600- og 1700-tallet. Vi er et produkt af fortiden, men fortiden er ikke et produkt af os. Og den bliver hverken værre eller bedre af, at vi forsøger at sløre dens minder.
Men hvis vi fortrænger minder om fortiden, bliver vi som mennesker lidt dummere og mindre bevidste om, at vi ikke er historiens endemål og universets midtpunkt, men et led i en uendelig lang kæde af mennesker, der på godt og ondt har skabt det Danmark, vi kender i dag.
De pågældende rytterstatuer, som Helle Bolther Christensen har set sig sur på, har også en anden meget vigtig funktion, nemlig den kunst- og arkitekturhistoriske. De er begge meget væsentlige værker i den europæiske kunsthistorie, Abraham César Lamoureuxs rytterstatue af Christian V er Nordens første rytterstatue og placeret som midtpunkt på det nyanlagte Kongens Nytorv.
Endnu mere betydningsfuld er Jacques-Francois-Joseph Salys rytterstatue af Frederik V, som regnes for et hovedværk i europæisk kunst og måske er det væsentligste (og dyreste) kunstværk, der nogensinde er skabt i Danmark. Dets placering som midtpunkt på Amalienborg Slotsplads mellem de fire fornemme rokokopalæer er netop det, der gør stedet til noget enestående og umisteligt.
Så hvis man skulle følge Helle Bolther Christensens tankegang og fjerne de to rytterstatuer fra deres historiske placeringer, ville vi stå langt fattigere tilbage, historisk, kunsthistorisk og i forståelsen af, hvordan vores fælles hovedstad er blevet til.
Krav om nedtagning af monumenter er skruen uden ende
Som vi har set det i USA, er kravet om nedtagning af statuer endeløst. Hvad der begyndte som en bevægelse rettet imod monumenter for officerer, politikere og andre fra den tabende sydstatsside i den amerikanske borgerkrig, har udviklet sig til et amokløb også imod mange andre personer, som hidtil har været mindet i det offentlige rum, herunder Christoffer Columbus, Thomas Jefferson og sågar Abraham Lincoln. Kløfterne i det amerikanske samfund er kun blevet dybere, og vi har bestemt ingen interesse i amerikansk problemimport, som har meget lidt med vores egen fortid at gøre.
Hvis man teoretisk skal overføre den amerikanske situation på danske forhold, kan man spørge, hvorfor Helle Bolther Christensen kun vil nedtage de to rytterstatuer af enevoldskonger?
Går vi mere end 100 år tilbage, havde stort set alle magtfulde mennesker i Danmark et tankesæt, som vi i dag ville kalde for racistisk. Og går vi bagom 1848, var de alle en del af et rige, som havde kolonier og accepterede slaveri.
Der er således ikke så meget som et eneste af Frederiksstadens palæer, der er finansieret ved slavehandel
Den danske kolonihistorie begynder med Christian IV og den danske etablering i Trankebar på den indiske Coromandelkyst. Skal hans statuer ved Nyboder og Børsen også ned? Skal Hans Egede væk fra Marmorkirken, fordi han var med til at kolonialisere Grønland?
Og hvorfor stoppe med kolonialister? Mange ting i fortiden kan vi i dag synes, var ubehagelige og barbariske, og skal vi kræve af fortidens mennesker, at de skulle have tænkt som os, så må de i sidste ende vel alle væk. Det er skruen uden ende, og det er uden nogen form for mening.
Kolonihistorien er en lille del af vores historie
Det danske kolonirige var i europæisk sammenhæng ganske beskedent. De Dansk-Vestindiske Øer, som den hidsige aktuelle debat om slaveriet drejer sig om, havde i alt en størrelse omtrent som Falster, og frem til midten af 1800-tallet, hvor slaveriet blev afskaffet, levede der alt i alt omkring 16.000 mennesker på øerne. Og indtægterne fra trekanthandelen var af uhyre beskeden betydning for det danske samfund, og slet ikke, som Helle Bolther Christensen tror, grundlag for at bygge palæer i Frederiksstaden m.m.
Christian V, Frederik V og alle de andre bronzepersoner fra vores fortid kan hvile trygt på deres sokler, og det er også absolut bedst sådan
Danmark var stort set udelukkende et landbrugsland frem til midt i 1800-tallet, hvor industrialiseringen gradvist satte ind, og langt hovedparten af pengene blev tjent på handel med og eksport af landbrugsvarer. Der er således ikke så meget som et eneste af Frederiksstadens palæer, der er finansieret ved slavehandel (som generelt var en underskudsforretning) eller på produktion, hvor man anvendte slaver. Pengene er tjent på landbrug, og palæerne er stort set udelukkende opført af godsejere. Nogle af dem havde penge i forskellige handelsselskaber, som var involveret i trekanthandelen, men indtægterne fra det var marginale i den store sammenhæng.
Der er en del andre misforståelser i Helle Bolther Christensens indlæg, som alt i alt er præget af en vis forblændelse af den for os i grunden ret uvedkommende amerikanske race- og slavedebat. Det udtrykker ønsket om at rense det offentlige rum for udsagn, som man mener udtrykker en anden holdning end den, man selv står for, og så at sige “lukke munden” på fortidens kolonialister, racister etc.
Men historien og kulturen er jo netop ikke “ren” og kan aldrig blive det. Den er et vidnesbyrd om de krogede veje, menneskenes børn finder til at nå en bedre tilværelse og et bedre samfund, og alene af den grund er det særdeles værdifuldt, at vi bevarer historiske minder i vores byrum og på vores kulturinstitutioner.
Jeg tror dog også, at både Christian V, Frederik V og alle de andre bronzepersoner fra vores fortid kan hvile trygt på deres sokler, og det er også absolut bedst sådan.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
