BØGER // ANMELDELSE – Det myldrer med mytologiske figurer i litteraturen i disse år. Især den nordiske mytologi synes at have fået en renæssance. I bogstablen på anmelderbordet hos Carina Wøhlk ligger i øjeblikket flere udgivelser, der udfolder det hedenske verdensbillede. Denne gang har hun givet sig i kast med Andrea Hjejlskovs Vølve.
Vølven, som i den nordiske religion optræder som sagnomspunden spåkone, gør sig ikke kun bemærket i kunstneren Jim Lyngvilds kontroversielle billede af den nye kirke- og kulturminister, der stirrer ind i kameraet – klædt ud og sminket som asatroens kvindelige kultleder.
Nej, hun spiller også en aktuel rolle som litterær figur. Vølven springer op som heks af en æske både i fantasygenren og autofiktionen.
Litterær iscenesættelse
I Andrea Hejlskovs murstensroman Vølve er det netop det autofiktive, der er omdrejningspunktet. Hejlskov har flere bøger bag sig. Mest kendt er hun nok for og DEN STORE FLUGT, der omhandler hendes og hendes families livseksperiment som selvforsynende ødemarksboere i de dybe, svenske skove.
Vølve er Andrea Hejlskovs forsøg på at gendigte Vølvens Spådom fra den nordiske mytologi. Og gendigtningen væves ind i hendes egen (lidelses)historie, som for hende at se genspejler den gamle fortælling. Alle tråde leder frem imod og samles i bogens sidste proklamerende sætning: ”Jeg er vølven” (side 573).
Bogen synes at være en litterær selviscenesættelse, der tjener det formål at betone Hejlskovs rolle som udvalgt. Læseren forstår allerede fra første færd, hvor meget ondt forfatteren har måttet gennemleve – både somatisk og psykisk – for at modnes i sin helt særlige rolle
Bange for læserne
Bogprojektet er genremæssigt udfordrende, og måske tror forfatteren ikke selv på det? Gentagne gange forsøger Hejlskov at foregribe og dermed tage brodden af den kritik, som bogen uvægerligt vil blive mødt med. Hun formulerer direkte, at hun har det vanskeligt med sine læsere, som hun er ”blevet lidt bange for” (side 116).
På et tidspunkt siger hendes mand i en af deres samtaler om bogen: ”Du skriver heltedigte om dig selv” (side 124). Hejlskov replicerer, at det er hun pinedød nødt til, for der er ligesom ikke andre, der gør sig i heltekvad om kvinder. De har begge to ret.
Sprogets betydning
Hejlskov er meget optaget af sproget – ikke mindst som konstituerende for virkeligheden. Og hun skriver da også indimellem smukt og i stærke billeder. Men så er det, som om billederne løber af med hende. For eksempel skriver hun om sin egen mor, at hun ”hælder vejsalt i modersåret”(side 272). Av, det er et billede, der svider.
Men så kan Hejlskov ikke dy sig for at udvande sine egne ramsaltede ord: ”store sække og pærer rundt i det med en kniv, til der kommer væskende gul materie og betændelse ud af det, hvide klumper og ekstremt mørkerødt, næsten sort blod”(side 272). Det er simpelthen for meget.
Hvad sprog angår, kan det i øvrigt undre, at en forfatter, der gerne vil være rodfæstet i det nordiske, flere gange må ty til engelsk. Hejlskov er bevidst om sin anglofile tilbøjelighed: ”jeg … bruger engelske ord, når de er bedre”(side 125). Der er ikke megen veneration for det danske modersmål at spore.
Tour de force
Læsningen af Vølve er en tour de force. Hejlskov skriver igen og igen, at det har været en kamp at skrive bogen. Det er også anstrengende at stride sig igennem den som læser, skal anmelderen hilse at sige.
Et sted anfører Hejlskov: ”Ikke et eneste ord må være overflødigt. Det er meget vigtigt at være minimalistisk i sit udtryk”(side 114). Hvis sproglig minimalisme var intentionen, er der gået noget grueligt galt i skriveprocessen. Bogen er ikke just ordknap. Den er 573 sider lang og skrifttypen så lille, at i hvert fald en midaldrende læser må knibe øjnene sammen undervejs.
Er det så knibeøvelsen værd? Til dels.
Dryppende selvfedme
Vølve lader ikke læseren uberørt. Man skiftevis provokeres, irriteres og fascineres. Bogen åbner mulighed for et smugkig ind i asatroens verden, som de færreste ellers får indblik i. Hejlskov løfter også sløret for, hvad det vil sige at være alvorligt psykisk syg.
Hendes sårbarhed og selvudlevering i den forbindelse er glimtvist bevægende. Og hendes nidkærhed i forhold til klimasagen, hendes tanker om moderskabet og feministiske forsvar for ”kvindekraften”(f.eks. side 3) vækker sympati.
Alligevel er der noget, der skurrer fælt. Autofiktion behøver ikke at være SÅ selvkredsende.
Hejlskov har noget på hjerte og skriver endda fængende indimellem, men hendes insisteren på at fremhæve sig selv som heltinden i egen fortælling skygger for det, der angiveligt er bogens egentlige ærinde – ”at gendigte og genfortælle spådommen i autofiktionens sprog”(side 215).
Og Hejlskov ved det godt inderst inde. Med forfatterens egne ord: ”Jeg har skrevet en selvfed bog, og jeg har ikke skrevet en selvfed bog”(side 564). Hun vil så gerne have, at bogen peger udover hende selv, men det lykkes kun sporadisk.
Afmagt og magt
Dertil kommer, at der er noget lettere kaotisk over hele Hejlskovs univers. Hendes tanker stritter i flere retninger og forvirrer den hårdt prøvede læser. På et tidspunkt udbryder hun, at ”magtesløsheden er den absolut farligste fjende … Det er den drage, vi må slå ihjel”(side 229-30).
Lidt senere hævder hun, at ”magi er modstand mod magten”(side 350). Jamen, vi kan vel ikke bekæmpe både afmagten og magten? Og opstår magien ikke, når vi netop overgiver os til den afmagt, som dybest set er menneskets grundvilkår – og kærlighedens væsen?
Udholdenheden belønnes
Overordnet set ville bogen have nydt godt af en seriøs redaktionel opstramning. Der er alt for mange gentagelser, udpenslinger og trykfejl. Det er ærgerligt. Bogen ville have stået så meget stærkere i en trimmet og velkorrigeret version.
Vølve kræver en udholdende læser, der er villig til at se igennem fingre med forfatterens selvhøjtidelighed. Udholdenheden belønnes med en læseoplevelse udover det sædvanlige.
Vølve
Andrea Hejlskov
Forlaget Uro 2021
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
