PRÆSTATIONSKULTUR // POV BUSINESS – Udadtil er vi ansvarlige, præstationsorienterede og ret så perfekte. I virkeligheden er vi ensomme, anerkendelseshungrende, snæversynede og temmelig egoistiske. Vi har for os selv og andre udviklet et sæt uskrevne regler om, hvad der er legal adfærd. Og den er ikke præget af den mangfoldighed og rummelighed, som vi ellers vandt i 70’ernes frigørelseskultur. Vi lever i en jeg-kultur, hvor vi fokuserer på os selv og let dømmer andre. Susanne Louw præsenterer en opdateret jantelov og konstaterer, at i dagens præstationskultur skal vi alle blive til noget og have det perfekte liv 24/7. Men behøver det være sådan?
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I dag har vi for os selv og hinanden skabt en ny form for snæversynethed. Vi har brug for den, hvis vi skal overleve i den nye perfekthedskultur. Vi ‘ensretter’ hinanden for at prøve at opnå det perfekte syn på tilværelsen.
Det får os til at føle os trygge. Derfor har vi også en klar forestilling om, hvordan andre skal opføre sig, og hvordan samfundet bør indrettes.
Du skal ikke tro, du er noget – du skal præstere først… Vi motiveres langt mere af anerkendelse som følge af præstation, kunnen og ’korrekt’ væren
Vores fælles bestræbelser på at ensrette f.eks. etik og moral udgår fra nogle helt konkrete fælles værdier. Vi vil faktisk gerne være mere lige og have et samfund med frisind.
Men i realiteten er vi gået mere ind i os selv end ind i fællesskabet. Vi er blevet mindre lykkelige og mindre tillidsfulde end for blot ti år tilbage.
Vores værdier ændrer sig
Den danske værdiundersøgelse, lavet af forskere tilknyttet landets universiteter, kortlægger forandringer i vores værdier siden 1981. Det tyder på, at folk med en faglig uddannelse og folk med lav indkomst mangler tillid.
Når man har tillid, opleves verden som sikker og til at regne med. Hvis man derimod har mistillid, opleves verden som besværlig, og den forlanger ressourcekrævende kontrol.
Fremtidsforsker Anne Marie Dahl har studeret undersøgelsens resultater:
”Tesen er, at der er en stigende materiel usikkerhed i de omtalte uddannelses- og indkomstgrupper. De føler sig måske overkørt at en udvikling, der er drevet af de højtuddannedes værdier. Flere vægter materielle værdier som gode manerer, hårdt arbejde og autoritet og lægger i dag mindre vægt på selvstændighed, ansvarsfølelse og fantasi.”
Individualisering og konkurrence
Især unge mener, at det er vigtigt med hårdt arbejde og respekt for autoriteterne, hvilket ses som en krisereaktion. Anne Marie Dahl forklarer:
“Det er en tilpasning til en tid med lidt større materiel usikkerhed og måske en reaktion på en tid, hvor individualisering betyder, at en del mangler fællesskaber og samlingspunkter?”
“Med oplevelsen af eksistentiel usikkerhed kan der være et behov for at tydeliggøre nogle strukturer og spilleregler, som kan lette de sociale spil mellem mennesker.”
Likes på Facebook er den nye sociale valuta
Mange unge udfører også frivilligt arbejde måske pga. øget opmærksomhed på at opnå diplomer og kompetencer til CV’et. “Ved at være frivillig viser man også omverdenen, at man er en engageret og ansvarlig person.”
“Det er egenskaber, der er vigtige i et stadig mere konkurrencepræget arbejdsmarked med usikre arbejdsvilkår. Det er ikke mindst de unge opmærksomme på,” pointerer Anne Marie Dahl.
Præstationskulturens perfekte liv
En årsag til denne adfærd er først og fremmest særdeles høje præstationskrav i jagten på lykke, karriere, rigdom og dermed oplevet tryghed. Vores liv er styret af stigende krav til os selv og andre. Det har konsekvenser.
Klaus Munkholm, Master of Arts in Philosophy of Education, ser præstationskravet i vores kultur således:
”Der er i disse år opstået en perfekthedskultur, motiveret gennem omverdenens øjne. Det er en stræben efter at opnå ’det perfekte liv’ i billeder og prestige – i arbejdet, i parforholdet, i skolen, blandt venner og alle ens følgere. Det perfekte kommer til at fremstå på bekostning af ’at gøre sig umage’. Du kan i princippet blive til alt: Look high – the sky is the limit”.
Unge scroller gennem den mest perfekte version af andres liv, mens de kender den fulde og ærlige version af deres eget liv
Klaus Munkholm pointerer endvidere, at med det større præstationsræs følger sommetider personlige problemer som stress, depression og isolation i den digitaliserede verden.
“Det er den ydre motivation, som i dag skaber identitetsdannelsen: Du er noget i kraft af, hvad du kan – ikke hvem du er. Du oplever, at du ’skal’ blive til noget for at opnå andres anerkendelse”, fortsætter Klaus Munkholm.
Vi motiveres langt mere af anerkendelse som følge af præstation, kunnen og ’korrekt’ væren, mener Klaus Munkholm. Han forklarer, at det sker ofte på bekostning af fællesskabet og gennem en konstant optimering af den udadtil oplevede præstation. “Dette kan medføre et noget negativt handlemønster – en jeg-kultur, hvor det er mig før andre”, siger Klaus Munkholm.
Klaus Munkholm ser bl.a. denne opførsel tydeligt på de sociale medier, hvor man ved at flashe sig selv stræber efter at opnå anerkendelse. Det er en anerkendelse, som konkret forandrer vores adfærd i en stræben efter at blive anerkendt ’gennem omverdenens øjne’.
“Herved er sociale medier med til at forstærke vores stræben efter perfekthed”, siger Klaus Munkholm. “Likes på Facebook er den nye sociale valuta. Vi ser os selv gennem andre for at komme ind i et fællesskab. En like-kultur styrer vores liv – bevidst og/eller ubevidst. Dette er konsekvensen af en ellers givende digitalisering”.
Utilstrækkelighed og ensomhed: Når børn og unge rammes
Også de unge er påvirkede af usikkerheden i livet og præstationsræset. De mange valg i ungdomslivet er noget, som 66% af de unge i en eller anden grad forbinder med frygt. Det viser en undersøgelse lavet af Dansk Ungdoms Fællesråd i 2019, hvori de unges bekymringer, forventninger og trivsel belyses.
Vores tålmodighed sættes på prøve, og vi er hurtige til at dømme hinanden
En gruppe af de adspurgte unge nævner brugen af de sociale medier som den primære metode til at dele og sammenligne præstationer. At de sociale medier er en væsentlig kilde til præstationspresset, er ikke overraskende.
Med sociale medier har de unge mulighed for at fremstille sig selv fra den bedste og mest interessante vinkel. Dette medfører, at unge scroller gennem den mest perfekte version af andres liv, mens de kender den fulde og ærlige version af deres eget liv, hvilket kan frembringe følelser af ikke at præstere nok og af utilstrækkelighed.
I Danmark er der også en stigende ensomhed blandt børn og unge. Det er de unge kvinder, der føler sig mest ensomme, og præstationen spiller i høj grad ind: Man er ikke god nok i egne øjne og heller ikke i andres. De problemstillinger belyses i en nyere undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning.
Egoistisk syn på mit og dit
Jeg-kulturen påvirker os også moralsk i en retning. Dit og mit flyder noget sammen. Nye normer er skabt. Cykeltyverier er hverdagskost (den ”låner” jeg bare lige), parkeringsskader uden seddel i ruden, smårapserier i butikker osv. Det bliver ‘lidt okay’ at opføre sig sådan. Men andre skal ikke gøre det samme.
Når skærmen er slukket, dømmer vi alligevel os selv mest ud fra præstationen
Den tidligere nævnte værdiundersøgelse viser også ændringer i medborgermoralen, altså hvornår man er en ærlig og dydig borger, der overholder regler og ikke snyder. F.eks. opleves snyd med offentlig transport og sociale ydelser som værende acceptabelt. Korruption er dog særdeles uacceptabelt. Det er emne-baseret og flydende, hvor og hvornår vi dømmer folk inde eller ude.
Personlig vurdering af rigtigt og forkert
Etisk er det blevet en trend at udtrykke ét og reelt gøre noget andet. At handle etisk drejer sig om at følge den gyldne regel: Alt hvad du vil, at andre skal gøre mod dig, det samme skal du gøre mod dem.
Om tendensen siger Svend Andersen, professor i etik og religionsfilosofi, følgende:
”Fordi rigtigt og forkert ikke mere er et spørgsmål om ’sædvane’, må hver enkelt danne sig sin egen etiske opfattelse. Det gælder især den personlige etik: Det er spørgsmålet om, hvad man finder vigtigt og betydningsfuldt i sit eget liv, og hvad man på den baggrund opfatter som rigtig handlen”.
Det kan f.eks. være fristende at springe over, hvor gærdet er lavest. Vi affaldssorterer gerne og er meget miljøbevidste, siger vi. Men hvem har ikke lige smidt batteriet eller plastflasken i den almindelige skraldespand, fordi det var lettere? Vi har ikke hensynet til fællesskabet helt inde under huden. Men vi mener gerne, at andre bør agere 100% miljørigtigt.
I dag er vi låst fast i vores intolerance og fordomsfuldhed
I det større perspektiv betyder perfekthedskulturen, at vores tolerancetærskel over for andre påvirkes. Det være sig over for naboen, som sætter for højt raftehegn op eller er for højrøstede, i trafikken, i sociale relationer, på arbejdspladsen, i parforholdet. Vores tålmodighed sættes på prøve, og vi er hurtige til at dømme hinanden.
Uvirkelige tilhørsforhold når skærmen slukkes
Fællesskab er vigtigt for mennesker. At høre til i en flok på en eller anden måde er i høj grad et personligt ønske og sædvanligvis en gevinst. Det er trygt og godt at høre til i en gruppe. Problemet er bare, at denne solidariske størrelse ikke passer ind i den kultur, hvor vi mest af alt fokuserer på os selv.
Gennem digitaliseringen oplever vi den helt store verden. Og det kan være svært at manøvrere i det åbne internet-hav, som vælter direkte ind i vores stuer, og samtidig gøre opmærksom på os selv.
Vi tager i flok imod nyheder, deltager i konspirationsteorier, debatterer og tilmelder os grupper af interesse for derigennem at opnå anerkendelse.
Men det er jo ikke det virkelige liv for os. Og når skærmen er slukket, dømmer vi alligevel os selv mest ud fra præstationen. Fik vi mange ’likes’, blev vi hørt i gruppen? Fik vi præsteret og ikke mindst, fik vi anerkendelse?
Et kollektiv af egoister?
Vi mener, at vi skal være det individuelt handlende, præsterende, perfekte gruppemedlem, som høster masser af anerkendelse.
Du skal ikke tro, at du er mere end os – vi tjekker din status
Det siger sig selv, at det nærmest er umuligt at være sådan en person. Vores holdninger og handlinger bærer præg af jeg-kulturen og påvirkes samtidig af tidens stemninger. Spørgsmålet er, om vi er blevet et kollektiv af egoister? Eller om vi i virkeligheden bare prøver at overleve i den digitale tidsalder?
Den opdaterede version af janteloven
Engang var man tæt på det lokale, nære samfund. Man vidste, hvor man hørte til. Der var den direkte, personlige dialog, og man kunne gå i rette med sin nabo uden den store palaver. Afstanden mellem mennesker var ikke så stor, og man var mere ens på sit sociale niveau.
Der var faste normer, men også plads til rummelighed og accepteret mangfoldighed. Janteloven (Aksel Sandemose, 1933) sammenfattede de ellers uskrevne regler i det danske samfund, hvor man ensrettede sig og sørgede for ikke at stikke ud.
I dag er vi låst fast i vores intolerance og fordomsfuldhed, fordi vi er nødt til det. Der er ikke rigtig plads til at rumme de andre, for vi har travlt med at fokusere på os selv – vores præstationer, anerkendelsen, perfektheden. Det er de parametre, som vi bruger i ensretningen af os selv og andre. Janteloven har fået et nyt perspektiv og nye kommentarer med på vejen:
“Du skal ikke tro, du er noget” – du skal præstere først
“Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os” – du skal først opnå anerkendelse
“Du skal ikke tro, at du er klogere end os” – vis os din viden og identitet
“Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os” – vi måler og vejer dig
“Du skal ikke tro, at du ved mere end os” – vi andre ved bedre
“Du skal ikke tro, at du er mere end os” – vi tjekker din status
“Du skal ikke tro, at du dur til noget” – du skal bevise dit værd
“Du skal ikke le ad os” – du skal ikke bryde vores grænser
“Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig” – du står alene
“Du skal ikke tro, at du kan lære os noget” – for du ved jo, at intet holder
LÆS FLERE ARTIKLER I POV OM PRÆSTATIONSKULTUR HER
Topillustration: Pxhere
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
