KRIG I GAZA // ANALYSE – Radikale israelske bosættere udnytter krigen mellem Hamas og Israel til at skabe en ny konflikt på Vestbredden, den israelske premierminister undlader at skride ind.
TEL AVIV – I søndags var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen på lynvisit i Mellemøsten, hvor han blandt andet mødte den israelske udenrigsminister Eli Cohen i Jerusalem og den palæstinensiske premierminister Muhammed Shtayyeh i Ramallah på Vestbredden.
Udenrigsministeren fik også tid til et besøg i Amari-flygtningelejren, som ligger midt i Ramallah, men ellers markerede han sig nok mest ved over for sin israelske kollega at forsikre om, at Danmark fuldt ud støtter Israels ret til at forsvare sig selv, og at det er i alles interesse, at Hamas bliver nedkæmpet.
Han understregede dog også, at Israel skal overholde internationale regler, og at man holder øje med Israel. Det var en klar hentydning til den humanitære situation på Gazastriben, hvor de civile tabstal vokser dramatisk i takt med, at den israelske landoffensiv rykker frem mod de centrale dele af Gaza By, hvor Israel formoder, at Hamas har et af sine vigtigste kommandocentre i kældre og tunneller under det store Shifa-hospital.
Lars Løkke Rasmussen understregede dog også, at Israel skal overholde internationale regler, og at man holder øje med Israel
Udenrigsministerens besøg fandt sted i kølvandet på seks nye resolutioner, som FN’s Generalforsamling vedtog fredag. Den ene var en opfordring om en øjeblikkelig humanitær våbenhvile på Gazastriben, og den modsatte den israelske FN-ambassadør sig på det kraftigste.
Han protesterede over, at selv om resolutionen fordømmer alle voldshandlinger mod palæstinensiske og israelske civile, undlader den at navngive Hamas, ligesom den heller ikke nævner de 239 israelske gidsler, der siden 7. oktober har siddet fanget på Gazastriben. Disse ophævelser var nok til, at 45 lande undlod at stemme – herunder Danmark.
Derimod stemte Danmark for en anden resolution, der opfordrer til et øjeblikkeligt stop for alle israelske bosættelsesaktiviteter på de besatte områder.
På de sociale medier sprang mange til den forhastede konklusion, at dette er et krav om at rømme samtlige bosættelser fra Vestbredden og Golanhøjderne, som er de nævnte områder, men rent faktisk handler det om at standse de bosættelsesudvidelser og den fortsatte beslaglæggelse af privat palæstinensisk land, som vi har set en del af, mens alles opmærksomhed har været rettet mod krigen på Gazastriben.
Radikale bosættere
Også her stemte Israel imod – sammen med USA, Canada og nogle østater i Stillehavet – og det siger noget vigtigt om hele situationens kompleksitet.
Mens det helt overvejende flertal af den israelske befolkning nok støtter Lars Løkke Rasmussens indstilling, at Hamas skal nedkæmpes, ville rigtig mange med stor sikkerhed støtte kravet om at standse alle bosættelsesaktiviteter. For det handler om en anden konflikt, der som en direkte udløber af krigen i Gaza har hævet voldsniveauet, så Vestbredden er i alvorlig fare for at koge helt over.
Der er i dag 600.000 bosættere på Vestbredden, hvis man medregner de jødiske boligkvarterer i det palæstinensiske Østjerusalem. Selv om hele dette projekt er i strid med international lovgivning, består hovedparten af denne befolkning af mennesker, der lever en hverdag og i den givne situation har holdt sig i ro.
Men blandt de ideologiske bosættere, som er mennesker, der er flyttet ud på Vestbredden af bibelske grunde, er der en lille gruppe ekstremister, der konstant søger konfrontation med den lokale palæstinensiske befolkning.
På et kort over Vestbredden kan man lokalisere en håndfuld hotspots, hvor disse bor og er særligt aktive, og det er eksempelvis i bjergene syd for Hebron, ligesom det er oppe på Vestbreddens højderyg, hvor der ligger en lille gruppe stærkt ideologiske bosættelser omkring den palæstinensiske by Nablus.
Det er vanskeligt at sætte tal på den slags, men når man taler med bevægelsen Fred Nu, der har et særligt program ved navn Settlement Watch, lyder vurderingen, at omkring en fjerdedel kan betegnes som ideologiske bosættere, og at det ud af denne befolkning kun er en lille del, som er voldelige aktivister.
Ben Gvir gjorde sig på et tidspunkt bemærket, da han lod sig filme, mens han som en del at beredskabet udleverede våben til ideologiske bosættere
Sagen er blot, at denne fløj har fået meget stor indflydelse i den nuværende Netanyahu-regering, der har den yderste højrefløj med som koalitionspartner. To højt profilerede ministre – Bezalel Smotrich og Itamar Ben Gvir – er stærkt ideologiske bosættere, og sidstnævnte sidder som politiminister, selv om han har været anholdt 53 gange og har afsonet en dom for terror.
Det er denne konstellation, der er med til at komplicere situationen voldsomt. Ben Gvir gjorde sig på et tidspunkt bemærket, da han lod sig filme, mens han som en del at beredskabet udleverede våben til ideologiske bosættere, og denne aktivitet måtte Netanyahu straks sætte en stopper for, da Joe Biden truede med at holde igen med den amerikanske militærbistand.
I sidste uge måtte Netanyahu også give Ben Gvir en alvorlig irettesættelse, da denne foreslog, at man kunne gøre kort proces ved at udslette Gazastriben totalt.
Men det var ikke før den 8. november, at han over for Biden kom med en formel fordømmelse af den tiltagende bosættervold på Vestbredden, og da han kort efter mødte ledelsen for bosætterbevægelsen, forsikrede han dem om, at der er tale om nogle få brodne kar, og at radikalisterne ikke nødvendigvis kommer fra bosættelserne.
Med dette driver Netanyahu på med et farligt spil, og hans motiv er helt tydeligt at holde sammen på sin vaklende regering, for kun ad den vej kan han forblive på posten som premierminister. Han vælger med andre ord at se gennem fingre med, hvad der foregår, for at holde sig gode venner med den radikale højrefløj.
Bezalel Smotrich er eksempelvis finansminister, men som en del af koalitionsaftalen har han også tiltaget sig en solid del af forsvarsministeriet, hvorved han rent faktisk har det overordnede ansvar for den sikkerhedsmæssige situation på Vestbredden.
Det har skabt en situation, som er eksplosiv. Ifølge OCHA (UN Office for the Coordination of Humanitarian Affairs) er 167 palæstinensere, heriblandt 45 børn, blevet dræbt på Vestbredden siden den 7. oktober. Otte andre er blevet dræbt af bosættere, men tallene fortæller ikke hele historien.
Stemningen er voldsomt oppisket, fordi radikale bosætteraktivister angriber lokale borgere og vandaliserer oliventræer og ejendom i stort omfang. Da Hamas den 7. oktober gik til angreb på Israel, havde det intet at gøre med spontan palæstinensisk vrede.
Det var en nøje planlagt operation, og Hamas var til fulde klar over, at det ville fremprovokere en voldsom israelsk reaktion. Når Israels radikale højrefløj fører sig frem på Vestbredden, er det ikke urimeligt at antage, at der ligger en tilsvarende kynisme bag, idet reaktionen er temmelig forudsigelig, og dette kan meget hurtigt eskalere.
Den vigende våbenhvile
Situationen på Vestbredden er på mange måder kommet til at stå i skyggen af de øvrige udviklinger i regionen, fordi der samtidig er en anspændt atmosfære langs grænsen mellem Israel og Libanon. Her har den shiamuslimske Hizbollah-bevægelse længe raslet med sablerne, men en truende konfrontation er forblevet på et relativt lavintensivt niveau. Et par gange om dagen retter Hizbollah et droneangreb på det nordlige Israel, og israelerne skyder igen.
I en tv-transmitteret tale den 3. november sagde Hizbollahs generalsekretær, Hassan Nasrallah, da også, at man indtil videre begrænser sig til “en understøttende front”, men at man ikke har tænkt sig at tage initiativ til en større væbnet konfrontation med israelerne. I den forbindelse står det klart, at Hizbollah må tænke på sit politiske bagland. Libanons økonomiske situation er yderst skrøbelig, og der er stor folkelig modstand mod, at man blander sig i opgøret mellem Israel og Hamas på Gazastriben.
Det ser dog også ud til, at Nasrallah har aflæst verdensopinionen korrekt. Navnlig den vestlige verden stiller sig i stigende grad kritisk over for Israel, og man ser et øget pres for at få en våbenhvile i stand.
Her ligger det ømme omdrejningspunkt lige nu. En meget stor del af den israelske befolkning er forfærdet over krigens omkostninger for civilbefolkningen på Gazastriben, men ikke desto mindre er der meget ringe opbakning bag en våbenhvile.
“Hamas er ikke nogen partner, og vi kan ikke bare holde op med at skyde,” skrev således Raluca Ganea i dagbladet Haaretz. Hun står i spidsen for Zazim, en ngo på den israelske venstrefløj, der i årevis har arbejdet for sameksistens og demokrati, og ved tidligere konfrontationer med Hamas har de altid været de første til at kræve en våbenhvile.
En meget stor del af den israelske befolkning er forfærdet over krigens omkostninger for civilbefolkningen på Gazastriben, men ikke desto mindre er der meget ringe opbakning bag en våbenhvile
Men ikke i denne omgang, og her ligger den logik, som mange israelere deler. En våbenhvile vil kun “bane vejen for mere blodsudgydelse og lidelse for almindelige israelere og palæstinensere i en nær og fjern fremtid,” argumenterer hun.
Hendes argument lyder, at man ikke kan få almindelige israelere til at flytte tilbage til de samfund, som blev smadret den 7. oktober, så længe Hamas har magten på Gazastriben. Derimod har radikale bosættere fra Vestbredden tilbudt at påtage sig opgaven, og som hun ser det, vil en messiansk bosætterbefolkning på den ene side af hegnet og et restitueret Hamas på den anden side kun være et oplæg til en ny og måske endnu blodigere konflikt.
Ganske vist tegner Raluca Ganea her et særlig dystert scenarie for fremtiden, men dette er, hvad mange israelere – i mange forskellige varianter – ser som udsigterne, så længe Hamas fortsat regerer på Gazastriben. På langt sigt, siger hun, vil de to store vindere ved en våbenhvile være Hamas og de radikale bosættere. Så hvad dette angår, har Lars Løkke Rasmussen formået at aflæse den israelske folkestemning ganske godt.
Læs også artiklen Uvished og kaos omkring Gaza
Hør også POVcasten Gaza og Israel, hvordan kommer vi videre herfra?
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her