USA // ANALYSE – Donald Trump er om noget en uforudsigelig politiker. Hvad der er sikkert, er til gengæld, at han fører stort i meningsmålingerne op til det republikanske primærvalg om at blive partiets kandidat til præsidentvalget i 2024. POV’s USA-korrespondent, Annegrethe Rasmussen, ser på 6 politikere, der p.t. er i vælten som mulige bud på Trumps ‘running mate’ – altså vicepræsident. De fleste analytikere mener, at han ville drage fordel af en kvinde ved sin side. Men hvem?
WASHINGTON, D.C. – Det republikanske primærvalg nærmer sig – om blot en måned lægger staten Iowa ud som den første 15. januar. Hen over de næste måneder vil det så vise sig, om det enorme flertal, Donald Trump har i meningsmålingerne, også ender som en realitet.
I det respekterede statistik- og taltunge medie FiveThirtyEight ligger den tidligere præsident lunt i svinget med små 60 % af vælgerne bag sig i snit, mens hans føring er noget mindre i Iowa (45,9 %).
Det sidste betyder, at hvis de to konkurrenter, der kæmper om andenpladsen lige nu – retten til at udfordre Trump kan man kalde det – slog deres tilhængerskarer sammen, ville de akkurat vinde over førerhunden i Iowa.
Men alt dette er hypotetisk snak og noget, der interesserer medierne og kommentatorerne langt mere end vælgerne.
Som en D.C. insider sagde til POV’s korrespondent i starten af måneden:
“Drømmen om en præsident Nikki Haley er en never Trumper feberfantasi, som ledelsen i hovedstaden sukker efter, og som skribenterne ved de store østkyst-aviser, inklusive Wall Street Journal (landets førende konservative avis, red.) holder i live. Virkeligheden har det ikke meget at gøre med.”
Nikki Haley – østkystmediernes darling
POV’s præsident må give den kyniske iagttager ret: Omend Haley er “the rising star” i øjeblikket, og den tidligere favorit, Floridas guvernør Ron DeSantis, har vist sig at være en elendig taler – stiv i betrækket og underlig uoplagt til sine egne vælgermøder – så er sandsynligheden fortsat overvældende for, at den republikanske base vil fastholde sin fascination og forkærlighed for den tidligere præsident.
Og det giver næring til en anden særdeles populær beskæftigelse i hovedstaden, hvor mange (i modsætning til i resten af USA) ikke kan få nok af national politik og de mange personsager.
Set udefra er vicepræsident-jobbet ikke misundelsesværdigt, og det kaldes ofte for “det værste job i Washington”
Nemlig spørgsmålet om: Hvem bliver Trumps running mate, eller på dansk: vicepræsident?
Set udefra er vicepræsident-jobbet ikke misundelsesværdigt og det kaldes ofte for “det værste job i Washington”. Trumps persona og væremåde har ikke gjort stillingen som hans nummer 2 mere attraktiv, og den generelle antagelse om, at the Veep udelukkende eksisterer, hvis præsidenten kommer af dage, dominerer fortsat.
Dertil kommer, at alle præsidenter med undtagelse af George W. Bush, der faktisk havde en politikskabende vicepræsident med Dick Cheney, som af samme grund er indskrevet i samtidshistoriebøgerne, altid overlader de mest umulige og upopulære politikområder til nummer to i hierarkiet.
Det er også tilfældet i the Biden/Harris-team, hvor Kamala Harris har fået ansvaret for grænsesikkerheden mod syd – en af Demokraternes største politiske hovedpiner. Til hendes held har Biden også overladt hende ordet i kampen for den frie abort – sikkert grundet hendes køn – og her høster hun forudsigeligt nok langt mere popularitet.
Vicepræsidentposten: usynlig og utaknemlig
Men selvom posten ikke er blot i nærheden af præsidentens magt, er den stadig attraktiv og synlig. Og i selve valgkampen er posten særdeles vigtig. For valget af vicepræsident ses ofte som en måde at “komplettere” eller supplere præsidenten på:
Hvis en kandidat ses som vakkelvorn eller sårbar på et område, vil hans rådgivere altid pege på VP-kandidater, der kan udbedre svagheden. Før handlede dette spil ofte om geografi og om, hvilke stater der kunne komme i spil, hvis en kandidat fra en svingstat blev valgt.
Selvom posten ikke er blot i nærheden af præsidentens magt, er den stadig attraktiv og synlig. Og i selve valgkampen er posten særdeles vigtig. For valget af vicepræsident ses ofte som en måde at “komplettere” eller supplere præsidenten på:
Det har også handlet om balancen mellem nord og syd, øst og vest. Endelig har det også ofte været politisk – en meget konservativ eller moderat kandidat kan have gavn af en, der taler mere i klartekst.
Men i nyere tid er identitetspolitiken – the culture wars, som amerikanerne også kalder social issues – kommet på banen også i dette spørgsmål. Så i dag vil mange, også hos Republikanerne, forlange diversitet i valget. Med andre ord vil hvide lede efter deres nummer to hos sorte eller brune kandidater, og mænd vil tendere mod at vælge kvinder og vice versa.
Og eftersom Trump er en hvid ældre mand, er spørgsmålet – overordnet set – om han vil kigge langt efter en VP, der enten ikke er hvid eller ikke er en mand.
Det regner mange kommentatorer med, uagtet at Trump næppe kan kaldes en diversitetselskende kandidat (hans regering var den ‘hvideste’ og mindst ligestillede på køn siden Ronald Reagan), og da han valgte VP sidst, faldt valget som bekendt på den bibelstærke Mike Pence.
Vil Trump vælge en kvindelig VP?
Trump er til gengæld – modsat hvad de mange fordomme om ham siger – ikke dum, men derimod ofte ret street smart. Så hvis han selv regner sig frem til, at det vil gavne hans valgchancer med en kvinde on the ticket, som man siger i USA, så kan det sagtens være, at alle kommentatorerne får ret.
Det vigtigste er dog – og det eneste sikre krav til enhver på den post – ubetinget loyalitet over for dels Trump som person dels over for den teori, som demokraterne kalder “the big lie” – altså den falske påstand om, at Trump vandt ved valget i 2020, og at Biden således er en ulovligt valgt præsident.
En gennemgang af planerne for en ny højrepopulistisk regering, som det britiske magasin The Economist har foretaget, viser, at enhver påstand om at Trump var ansvarlig for stormen på Kongressen 6. januar 2021 (eller – endnu værre – en afgivet stemme i Rigsretssagerne imod ham), vil umuliggøre en udnævnelse. Og det gælder ikke kun vicepræsident-posten men også enhver anden udnævnelse til minister.
Når alt dette er taget i betragtning – hvem er så de mulige VP-navne, som rygtesmedene i Washington satser på?
Dem, der ofte nævnes (men der er betragtelig uenighed mellem de politiske kommentatorer) er:
- Guvernør Kirsti Noem (South Dakota)
- Medlem af Repræsentanternes Hus for New Yorks 21. valgkreds (og nr. 4 i den republikanske kongresledelse) Elise Stefanik.
- Guvernør for Arkansas Sarah Huckabee Sanders.
- Tidligere FN-ambassadør og tidligere guvernør for South Carolina (og Trumps konkurrent indtil i hvert fald Super Tuesday 5. marts 2024, hvor det vil stå klart, hvem der vinder nomineringen) Nikki Haley.
- Den verbale flammekaster og medlem af Repræsentanternes Hus Marjorie Taylor Greene.
- Og endelig en sort mand – og et nyt republikansk håb i Repræsentanternes Hus: Byron Donalds, der er valgt i Floridas 19. distrikt. Han er dog noget grøn og kommer fra samme stat som Trump, hvilket er en klar ulempe (Trump flyttede fra New York til sin country club, Mar-a-Lago i The Sunshine State efter nederlaget ved valget i 2020).
Favoritter – Noem og Stefanik?
Noem ligger øverst på mange lister. Den populære guvernør har været og er fortsat gennemført loyal over for Trump. Huckabee Sanders er også med på listen, selvom hun ikke er populær i sin hjemstat.
Nikki Haley, der ellers p.t. ikke er på talefod med Tump, eftersom hun har udfordret ham i konkurrencen om at ende i Det Hvide Hus, er analytikernes bedste bud, men det er langtfra sikkert, at hun er interesseret – eller at Trump er. Hun har kritiseret ham åbent, og det huer ham aldrig.
Bortset fra Haley opfylder de andre kravet om 100 % loyalitet mod Trump
Der er ingen grund til nu at dykke ned i de minimale politiske forskelle mellem kandidaterne – Haleys kritik af Trump skyldes naturligvis primærvalget, men hun ses også helt overordnet som en “George W. Bush Republican” – altså en leder, der ønsker at vende tilbage til de klassiske republikanske politikker om fx stærk støtte til Nato (og dermed også til Ukraine) og en langt mere erhvervsvenlig indvandrings- og frihandelspolitik. Alene derfor er det tvivlsomt, om hun ville få buddet.
Men bortset fra Haley opfylder de andre kravet om 100 % loyalitet mod Trump – med Taylor Greene som en dark horse, som i vide kredse ses som utilregnelig. Og som en republikansk ansat i Kongressen sagde til mig i oktober: “med Trump som præsidentkandidat har vi kaos nok.” Det gælder i øvrigt også for the dark, dark horse, Kari Lake, der stiller op igen til posten som guvernør i sin stat, Arizona (hun tabte sidst).
Vi får se – fortsættelse følger med sikkerhed – om ikke før, så ved det republikanske partikonvent til sommer, men måske før, hvis godkendelsesprocessen fra Trump-kampagnen – den såkaldte vetting proces, hvor man skal sikre sig, at VP-kandidaten ikke har snavset undertøj eller politiske skeletter i skabet så at sige – lækkes til medierne.
Læs mere om det amerikanske præsidentvalg og om USA ved Annegrethe Rasmussen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
