PORTRÆT // POV BUSINESS & MODE – ”Hun er hedensk. Obskøn. Excentrisk. Provokerende. Elegant. Fornyende. Altid et par år forud for sin tid,” skrev Poul Arnedal om ”et renæssance-menneske på kanten af det barokke,” da han som den første dansker for 29 år siden interviewede den ”geniale og provokerende” modeskaber Vivienne Westwood. Og selvom hun i mange år var den toneangivende designer, som alle kollegaer kopierede, så gik der rigtig mange år, før hun kunne lave en business med økonomisk overskud ud af sin idérigdom. I år kan hun fejre 40-års jubilæum for sit første offentlige modeshow, og det er der kommet en mursten af en billedrig bog ud af. I anledning af bogen og den evigt unge i dag 80-årige Dame Vivienne Westwoods jubilæum bringer vi Poul Arnedals interview, der er så aktuelt som nogen sinde.
Hun er en af verdens mest indflydelsesrige designere, og i år er det 40 år siden, hun havde sin ”catwalk debut” – sit første offentlige modeshow.
Den eneste årsag til, at jeg er i modeindustrien, er for at ødelægge ordet ’konformitet’
I den anledning har det præstigefyldte mode- og designforlag, Thames & Hudson, udgivet en mursten af en bog på 632 sider og smækfyldt med billeder fra Vivian Westwoods modeshows fra 1981 og frem til i dag.
For det er den i dag 80-årige Vivienne Westwood, vi taler om. Hun er kvinden, der gjorde punk til fashion og har sagt: ”Den eneste årsag til, at jeg er i modeindustrien, er for at ødelægge ordet ’konformitet’”.
Hun er stadig aktiv, provokerende og inspirerende som designer – i dag sammen med sin nuværende mand Andreas Kronthaler, som hun blev gift med i 1993. Og da hun i 1992 var på Buckingham Palace for at modtage ridderslag af Dronning Elizabeth, løftede hun op i skørtet, efter hun havde været inde på paladset og afslørede, at hun var trusseløs.
Jeg fulgte Vivienne Westwood på allernærmeste hold i årene 1985 til 1997, hvor jeg sammen med fotografen Søren Rud var fast inventar til hendes halvårlige catwalk shows under London Fashion Week, og vi reporterede til bl.a. Alt for damerne, Ekstrabladet og Månedsmagasinet IN.
I foråret 1992 fik jeg mulighed for – vist nok som den første dansker – at interviewe hende til Månedsmagasinet IN, lige inden hun skulle præsentere sin nye kollektion på en litterær café i Soho. Og selv om det er 29 år siden, og hun først dengang lige var begyndt at tjene penge på sit arbejde, så er det stadig så aktuelt som nogensinde. Derfor fejrer vi Dame Vivienne Westwood ved at bringe mit interview med hende her:
”
Vulgær, genial og provokerende
Redaktøren af den amerikanske mode-bibel, ”Women’s Wear Daily”, John Fairchild, har udnævnt Vivienne Westwood til én af det 20. århundredes seks mest indflydelsesrige designere, side om side med bl.a. Coco Chanel og Yves Saint Laurent. Ingen har endnu vovet at sige ham imod.
Alligevel gik der 18 år, inden hun i sit hjemland blev kåret som ”Årets Designer”. Til gengæld erobrede hun titlen to år i træk. Det er aldrig sket før. Hun ligner en blanding af en midaldrende, ugift provinsskolelærerinde fra vores barndom og en vulgær udgave af en lidt yngre Margaret Thatcher. Stemmen er sprød og indtrængende og lavmælt. Hendes hår er aprikosfarvet, og hun er iført en hellang, ålestram bordeaux-farvet velourkjole med store kniplingsmønstre – et eksempel på hendes egen vintermode fra forrige år.
VILLE HELST ÅBNE LITTERÆR SALON
Denne søndag eftermiddag sider vi på en af Londons meget få litterære caféer, The Art’s Bar, i Soho. Det er her, hun holder sin modeopvisning – midt i Londons modeuge og langt væk fra det strømlinede teltarrangement, som alle hendes kolleger har fået stillet til rådighed.
Og det er ingen tilfældighed.
”Hvis jeg havde råd til det, ville jeg allerhelst åbne en litterær salon. Jeg er elendig til at organisere, men god til at bringe folk sammen,” siger hun midt i det anarkistiske mylder af tv-hold, frisører, påklædere, modeller, medhjælpere og barpersonale.
Som en kommentar til det kulturelle klima i Storbritannien skrev hun på invitationen til sin forrige opvisning: ”Oscar Wilde sagde, at han kendte en dame i England, som prøvede at åbne en salon, men fandt ud af, at hun havde åbnet en saloon.”
”Alle Kreative idéer opstår ud af anarkiet, men i dag er det den spidsborgelige snæversynethed og puritanisme, der domminerer verden. Kunsten eksisterer ikke. Alting bliver kogt ned til Disney World og foregår på børnehaveniveau. Ingen skænker civilisationen en tanke. Alt handler om penge. Vi mangler nogle storsindede mæcener, der er villige til at satse penge på kunsten og kulturen, uden det nødvendigvis behøver at give afkast. Al nyskabende kultur opstår af to ting: Rigdom og dovenskab,” siger Vivienne med sin sprøde, afdæmpede skolelærerstemme, hvis accent bærer tydeligt præg af hendes nordengelske herkomst.
Modsiger hun sig selv? Nej, bestemt ikke. Kreativ nyskabelse vokser ud af det kulturelle overskud, der opstår, når idéerne får lov at brydes og udveksles, uden at der skal tænkes på dagen og vejen og tages hensyn til den herskende moral, forklarer hun.
Vivienne Westwood er lige så meget intellektuel kulturdebattør, som hun er modeskaber. Hun blæser på tidens tendenser og laver tøj efter sit eget hoved. Netop derfor er hun med til at skabe tendenser og lader andre om at kopiere dem.
SKABTE PUNK-MODEN
Ligesom en af hendes yndlingsaversioner, Margaret Thatcher, er Vivienne Westwood datter af en grønthandler fra Nordengland. Som 17-årig flyttede hun med sin familie til London-forstaden Harrow, hvor familien åbnede en købmandsbutik, som også rummede det lokale postkontor. Her mødte hun bestyreren af den lokale dansehal, Dereck Westwood, som blev far til hendes første barn og gav hende det navn, som nærmest har fået guruagtig status i den internationale modeverden.
Men i første omgang var det en karriere som småbørnslærerinde i den lokale kommuneskole, der optog hende. Også da hun mødte sin brors bekendte, forretningsmanden Malcom McLarren, som i slutningen af tresserne fik hende til at forlade sin mand. Det blev en passioneret og stormfuld affære, som i første omgang resulterede i et fælles barn. Senere sagde Vivienne Westwood farvel til lærergerningen og sammen med Malcom McLarren åbnede hun i 1972 en modebutik i ”den billige” ende af Kings Road. I løbet af 70’erne blev parret McLarren/Westwood herostratisk berømte for deres provokerende tøj – ikke alene i modeverdenen, men også i meget bredere kredse.
De startede punkmoden med bondage-tøj, forrevne jeans og T-shirts med sikkerhedsnåle og lavede bla. tøj til rockgruppen Sex Pistols og Adam Ants.
I 1978 åbnede hun endnu en butik under navnet ”Sex”. Da den senere ændrede navn til ”Seditionaries” – Uromagerne – og de lavede tøj med nøgenbilleder af Marilyn Monroe og billeder af Snehvide og de syv små dværge engageret i gruppesex, blev de gentagne gange invaderet af det engelske politis anti-porno-gruppe.
Vivienne Westwood og McLaren skiltes – både privat og forretningsmæssigt – i 1982, og det var ingen harmonisk skilsmisse. Og i dag udtaler hun sig ikke længere om ham, men en tidligere medarbejder siger: ”Han var rå, brysk og elskede at fortælle, at Vivienne ikke havde forstand på noget som helst. Hun var bare en lærerinde fra Nordengland.”
Èn ting er sikkert: Hun kom ikke ud af alliancen med McLaren med økonomisk overskud. I dag bor hun i den samme toværelses kommunale lejlighed i London-bydelen Clapham, som hun har haft de sidste 20 år. Hver morgen cykler hun på sin gamle damecykel tværs gennem London til sit studie i en anonym sidegade med gamle pakhuse i Camden Town. Og her er det umuligt at finde frem til hende, hvis man ikke lige ved nøjagtigt, hvad man skal lede efter, for hendes navn står ikke nede på den ramponerede gadedør.
RENÆSSANCE OG DE GAMLE GRÆKERE
Det er først inden for de sidste år, at hun er begyndt at tjene en smule penge på sin tøjkunst. Hun indrømmer selv blankt, at økonomi er noget, hun ikke har forstand på. Folk omkring hende siger, at hun godt kan finde på at give en stor pengesum til en genial ung mand, men kan glemme at betale løn til sine ansatte. Og selv om hun er kommet op i toppen af modens internationale superliga, så er hun ikke holdt op med at provokere og forarge. En Vivienne Westwoods-opvisning – hvad enten den foregår i London eller Paris – balancerer altid på kanten af det vulgære og barokke. Det er lige så meget et show, som det er fremvisning af tøj. For Vivienne Westwood er mode ikke bare en forretning, det er en del af hendes livsholdning.
Hun var den første, som gik væk fra de traditionelle, sygeligt udseende anoreksi-modeller og valgte piger med velvoksne barme. Og det er ikke usædvanligt, at de tumler rundt på opvisningsrampen, som om de har kigget for dybt i champagneflasken under prøverne.
Da hun introducerede de næsten 100 pct. kropsafslørende catsuits, ville forargelsen ingen ende tage. Måske mest fordi disse heltricot’er var lavet af tynde, kødfarvede elastikstoffer og kun dekoreret med et figenblad. Og fordi hun selv vovede at føre sig frem i det samme antræk. Men budskabet røg lige ind. Et par sæsoner senere havde enhver modeskaber catsuits på repertoiret. Og Vivienne Westwood rystede selvironisk på hovedet: ”Jamen jeg fik jo bare idéen ved at kigge på modeller fra det antikke Grækenland.”
Da hun viste trusser med tryk af en stiliseret penis, og der ikke blev bragt et eneste billede af dem i de engelske aviser eller magasiner, var hendes kommentar: ”Det er blot en kopi af en graffiti fra Pompei.”
SOM EN LINEDANS OVER NIAGARA
”Jeg har et brændende behov for at grave i fortiden og finde ud af, hvordan tingene hænger sammen. Man kan jo ikke grave i fremtiden, vel? Det er lidt patetisk bare at grave et par årtier tilbage og begynde at efterligne 60’ernes mode, som mange har gjort. Hvis man vil lave en god suppe, så må man finde frem til de essentielle ingredienser og ikke bare hælde forskellige dåsesupper sammen i en gryde. Og der findes som de antikke grækere og renæssancens kunstnere, der har været i stand til at forfine tingene til det yderste.”
”Den mest elementære form for mode er den nøgne kvindekrop. Måske vil nogen synes, det passer bedst til unge piger, men når man kommer op i min alder, så kan man jo bare nøjes med at tage et par højhælede sko på,” fortsætter hun med sin indtrængende stemme, som for at være sikker på, at man nu har forstået, at hun ikke bare kommer med en provokatorisk bemærkning, men en alvorligt ment programerklæring.
Det er ikke for ingenting, at Vivienne Westwood har valgt den kåde græske Satyr som sit varemærke.
”Når det kommer til stykket, drejer det sig om at få kroppen til at tale. Det var de gamle grækere specialister i med deres draperede klædninger. Og det afgørende er teknikken. Man kan være nok så kreativ, men det hjælper intet, hvis man ikke skærer stoffet på den rigtige måde. Og ofte er selve teknikken det mest inspirerende. Jeg er fascineret af fortidens teknikker. Balancen mellem kreativitet og teknik er som at gå på line over Niagara-vandfaldene. Lykkes det, bliver det genialt. Mislykkes det, er det en katastrofe.”
Ud over det mere frivole er hun også en mester i det elegante. Det er to år siden, hun genopdagede de hellange skørter. Til næste vinter har alle dem med i deres kollektioner. Til manges hovedrysten genskabte hun også den klassiske tweeddragt og den lange herrejakke i et nyt feminint og elegant design, som nu kan ses overalt.
Næste efterår og vinter foreslår hun os at vende blikket mod 50’ernes Hollywood og dens barmfagre stjerner.
”Det er første gang, jeg har kastet mig over en tendens fra dette århundrede. Men Hollywood havde en raffineret evne til at parodiere den franske haute couture på en meget firkantet måde, så kroppen kommer til sin ret,” forklarer Vivienne Westwood, idet hun undskyldende rejser sig.
”Jeg skal ind og sætte håret på pigerne, inden de skal ind,” forklarer hun og går i gang med en model iført en denim-dragt, som ved første øjekast ser ud til at have været udsat for en mislykket afblegning. Ved nærmere eftersyn viser det sig at være et nærbillede af Marlene Dietrich bleget ud af det mørkeblå cowboystof.
”
Alexander Fury: Vivienne Westwood Catwalk – The Complete Collection
632 sider
£ 55.00
Thames & Hudson
Du kan læseforfatterens introduktion til bogen her.
DU KAN LÆSE FLERE ARTIKLER AF POUL ARNEDAL HER.
Topfoto: Vivienne Westwood fotograferet til bogen ‘Catwalk – The Complete Collection’. Foto: Vivienne Westwood
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
