Malena Rønnow: Kun lommeuld opstår som bekendt ud af intet

Malena Rønnow 02.09.2017

KOMMENTAR – Kulturen ikke er nævnt med et eneste ord i regeringens finanslovsforslag. Hvordan kan det gå til, kære kulturminister? I stedet for defensive ikke-svar, korslagte arme og floskler om, at det er kunstnerne, der hænger sig i klichéer, vil sanger Malena Rønnov gerne se Mette Bock komme konstruktivt ind i kampen for dansk kulturliv .

For to dage siden barslede VLAK-regeringen med deres forslag til hvordan Danmarks samlede husholdningsbudget skulle hænge sammen. Og det var en glad finansminister, der i Nyhederne forsikrede om, at det skam går så godt, at der er overhøjde til at prioritere nogle særligt udvalgte indsatsområder.

Sød musik i ørerne, skulle man mene, for musikerne i landets symfoniorkestre, der har holdt sommerferie uden at vide hvilket orkesterlandskab de kom tilbage til – med to-procent-besparelser, rundbarberingen af CPH Phil og udsigt til endnu en nedskæring af DR, som både DF og LA agiterer for. Kulturministeren har nemlig forsvaret to-procent-besparelserne og besparelserne på CPH Phil med, at de penge skulle bruges til at styrke landets øvrige orkestre med. Derfor var skuffelsen stor, da kulturen intetsteds er at finde i finanslovsforslaget.

Overraskelsen fik frit løb på Mette Bocks facebookvæg, hvor hun i ægte lad-dem-spise-kage-stil svarede, at hun skam gerne vil være med til at tale kulturen op. Hun er nemlig træt af alle de kunstnere, der rider klichéen om det blødende kunstnerhjerte mod den onde regnearksminister som en mare. Hun vil gerne tage imod dem med åbne arme, hvis de vil være med til at finde løsninger. Der er nemlig ting, der er vigtigere end midler på finansloven, og det er at overbevise politikere og civilbefolkning om, at kunsten er et fundament, en livsvigtig del af samfundet. Javel, ja.

Hvis Mette Bock vil have kultur i Danmark, må hun som kulturminister være med til at støtte dem – også med midler på finansloven

Nu er det sådan, at jeg som freelancemusiker, og de allerfleste af mine kunstnerkolleger, sover, spiser, ånder, tænker og drømmer ca. én ting: at få kunst ud over rampen til folket. Uanset om vi er unge og upcoming eller solodansere ved balletten, uanset om vi er freelance eller heldige nok til at være fastansatte i et orkester eller kor, uanset om vi er til Miles Davis eller Mozart, lever vi af at gøre hverdagen til et større og mere spændende sted for vores publikum. Eller også lever vi af at undervise den næste generation i hvordan man gør det og er med til at skabe fremtidens kunde- og talentgrundlag.

Vi taler kulturen op overalt, hvor vi kommer frem.

Vi fundraiser og søger nye samarbejdsmuligheder, som om vores liv afhang af det, for det gør det som regel – om ikke vores fysiske, så vores professionelle. Vi er kæmpestore blødende hjerter, men vi har et stort problem: vi kører ikke på kærlighed og kildevand.

Ministerens ord om at vi skal være med til at tale kulturen op klinger hult, for man kan nu en gang ikke restaurere og udstille et guldaldermaleri, sætte Jeppe på Bjerget op, skrive en stor samtidsroman eller opføre en violinkoncert med Nikolaj Znaider som solist ganske gratis.

Ej heller kan det lykkes på rent kommercielle vilkår eller med ren fondsfinansiering.

Haydn skrev sine bedste symfonier mens han arbejdede for Esterhazy-dynastiet, hvor fyrsten forstod at man ikke kan leve af brød alene, og investerede i god kunst til sig selv og undersåtterne. Staten skyder også penge i Team Danmark i erkendelsen af, at hvis man vil være virkelig sublim til noget, kræver det tid, tid, tid og arbejdsro. Mette Bock har helt ret i, at der er større ting i livet end midler på finansloven – men hun overser, at midlerne på finansloven netop er midler til at opnå det hun efterspørger.

Mette Bocks ikke-svar, korslagte arme og floskler om at kunstnerne hænger sig i klichéer svarer til en haveejer, der nægter at vande, luge eller så blomster, og som så bliver overrasket når georginer og asters glimrer ved deres fravær, og fornærmet når prisen for frodigste kolonihave går til en anden

Det kan godt være, at det er liberalt arvesølv at slanke statens kulturinstitutioner og DR, men kun lommeuld opstår som bekendt ud af intet, så hvis Mette Bock vil have kultur i Danmark, hvis hun vil have en ballet, der er kendt i hele verden, hvis hun vil have museer, hvor alle kan komme (gratis, Brian Mikkelsen?) ind og blive klogere på landets kulturarv, og hvis hun ønsker orkestre der er med til at brande Danmark internationalt, må hun som kulturminister være med til at støtte dem – også med midler på finansloven.

Det er fuldt berettiget, når det vækker opsigt, at kulturen ikke er nævnt med et eneste ord, når nu der ér luft i husholdningsbudgettet til det. Og det giver god mening, at landets kunstarbejdere spørger kulturministeren hvordan det kan gå til. Mette Bocks ikke-svar, korslagte arme og floskler om at kunstnerne hænger sig i klichéer svarer til en haveejer, der nægter at vande, luge eller så blomster, og som så bliver overrasket når georginer og asters glimrer ved deres fravær, og fornærmet når prisen for frodigste kolonihave går til en anden.

Så kære Britt Bager, kære Alex Ahrendtsen, kære Naser Khader: I har nu en enestående mulighed for at få gennemført de projekter I brænder for. Frem med vandkanden, på med havehandskerne! Hvis ikke kulturministeren har bedre idéer end at smide et abstrakt offerkort og lave talkshows med Christiane Shaumburg Møller på Facebook, må I træde til og sørge for vand og pasning til landets kulturinstitutioner – og helst også for lidt gødning til nogle af de spændende nye initiativer derude som I brænder for.

Vi håber på jer, og vi glæder os sådan til at høre fra jer i de kommende forhandlinger.

Foto: Anne Mie Dreves/CPH Phil.

Malena Rønnow

Malena Rønnow er uddannet klassisk sanger. Hun har studeret i Bruxelles men valgte at flytte hjem og arbejde i Odense. Her arbejder hun som freelance musiker, synger med DR KoncertKoret, opsætter egne koncerter rundt omkring i landet, er medstifter af Vokalensemblet Fyen og formand for Danmarks Underholdningsorkesters Venneforening.