Vind valget: Sæt kryds ved kvinder i ledelser og bestyrelser

af i Arbejdsmarked/LIGESTILLING/POV Business

POV BUSINESS // ARBEJDSMARKED – “Jeg har beskæftiget mig med kvinder i ledelser og bestyrelser det meste af mit voksenliv. Da en engelsk direktør i KPMG for et par år siden spurgte mig hvorfor, kunne jeg kun svare: ‘My mum told me to’. Hun lo pligtskyldigt. Men faktisk er det sandheden: Respekten for diversitet og det andet køn er kommet med modermælken. Det er her, prægningen sætter ind. Det er også derfor, at de politikere, der stiller op til folketingsvalget i morgen, har en særlig opgave sammen med de godt 3,6 millioner, der ventes at stemme. Til bedste for erhvervsliv og samfund skal vi sætte det største kryds ved de kvinder, der vil gøre en indsats i ledelser og bestyrelser. Det gør det muligt for samfundet at tjene så mange flere penge, fordi vi får så mange flere kvalificerede kandidater til toppen af erhvervslivet”, siger Peter Horn, stifter af Kvinder I Bestyrelser. Derfor er der brug for flere ledere som sønderjyske Charlotte Møller Pedersen, der er hovedkraften bag kostskolen i Årøsund, Haderslev.

Danmark er et mærkeligt land, når drejer sig om ligestilling og lige muligheder.

Ifølge World Economic Forums Global Gender Gap Report 2018 er vi nok en del af Norden, og de fire andre nordiske lande ligger helt i top med en ligestilling på +80 procent mod et gennemsnit for alle deltagende 149 lande på 68 pct.

Island er i spidsen, efterfulgt af Norge, Sverige og Finland.

Men hvad så med Danmark? Ja, vi ligger på en beskæmmende 13. plads.

Man kan så spørge sig selv, hvad der er gået galt? Svaret er nok ”det meste”.

Vi har således i Danmark været gode til at få kvinderne på arbejdsmarkedet, og i 60’erne og i 70’erne betød kvindernes frigørelse, at ligestillingen med kvindelejre, farvel til bh’erne og søstersolidaritet, at Danmark var blandt verdens mest progressive lande, når der var tale om diversitet. Eller var det nærmere porno?

Fattig-firserne satte i hvert fald kvinderne tilbage. Man kan så juble med Danmarks Statistik over, at der siden 1960’erne har været ”oftest positiv vækst i Danmark”:

”Siden 1966 er BNP vokset gennemsnitligt 2,1 pct. om året. Kun i fem perioder har væksten været lav eller negativ. Senest var væksten negativ under finanskrisen i 2008-2009. Den negative vækst på 4,9 pct. i 2009 er i øvrigt klart den mest negative årlige vækst i Danmark siden 2. Verdenskrig.

BNP er værdien af Danmarks samlede produktion. Siden 1966 er vi blevet en million flere indbyggere i Danmark, og beregnet pr. indbygger er BNP målt i faste priser mere end fordoblet siden 1966.

Vi har været gode til at få kvinderne på arbejdsmarkedet. Men når det kommer til reel ligestilling, er vi nr. 13 – efter lande i Sydamerika, Afrika, Sydeuropa og Asien

Det var så også i 1960’erne, at kvinderne for alvor indtog arbejdsmarkedet – ofte på de dårligst lønnede poster, suppleret af tidens ”fremmedarbejdere”. Til at erstatte de mænd, der blev kastet videre opad i det kommercielle eventyr.

Det kan fremstå som en solstrålehistorie, men rent faktisk har Danmark ikke klaret sig så godt, fremgår det ligeledes af materiale fra Danmarks Statistik:

”I gennemsnit har væksten i perioden siden finanskrisen været noget højere i Sverige (2,6 pct.), USA (2,2 pct.) og Tyskland (2,0 pct.) end i Danmark (1,6 pct.) og EU som helhed (1,6 pct.). Set i et længere perspektiv – siden årtusindskiftet – har den gennemsnitlige vækst i Danmark (1,2 pct.) ligget lavere end EU som helhed (1,6 pct.).

Målt pr. indbygger har udviklingen også været positiv i de udvalgte lande. Væksten i BNP pr. indbygger i perioden 2000-2018 i Sverige har været højere end både i USA og EU. Væksten pr. indbygger i Tyskland, EU og USA ligger tæt på hinanden og er højere end i Danmark.”

Ved at åbne op for flere kvinder, der har intellekt, forretningsmæssig tæft og personlighed som ledere vil man samlet få et langt stærkere felt af mænd og kvinder, der vil kunne løfte det samlede niveau. Danmark har brug for det

Vi har altså ikke klaret os så godt.

Årsagen er ikke udelukkende, at vi har manglet flere dygtige kvinder i ledelser og bestyrelser, men det er en del af det. Danmark har haft og har sin andel af ukvalificerede mandlige ledere, der som største egenskab har haft, at de i kompetence og personlighed ikke har skygget for deres lige så inkompetente chefer.

Så ved at åbne op for flere kvinder, der har intellekt, forretningsmæssig tæft og personlighed som ledere vil man samlet få et langt stærkere felt af mænd og kvinder, der vil kunne løfte det samlede niveau. Danmark har brug for det.

Kvoter og Norge

Den daværende norske erhvervsminister Ansgar Gabrielsen tog i starten af 2002 initiativ til en lovgivning, hvorefter de børsnoterede virksomheder frivilligt skulle indføre en kvotering med minimum 40 procent af hvert køn i virksomhedernes bestyrelser. Frivilligheden blev ophøjet til lov i 2003.

Den norske pendant til DI, NHO, fik under ledelse af Beja Stig Fagerland etableret programmet Female Future til at uddanne kvindelige ledere til bestyrelsesposterne. Det var en aktivitet, jeg som daværende leder af Executive Business Networking – etableret med en række store koncerner for at fremme danske kvinder i ledelser og bestyrelser – havde en vis relation til. Nu har mere end 1.700 kvindelige norske ledere været gennem programmet.

De helt store effekter af lovgivningen har imidlertid endnu ikke vist sig. Kulturen i en del bestyrelser har ændret sig, resultaterne har ikke vist de helt store udsving – og der er blevet en vis mangel på kvindelige topledere, der i stedet er gået bestyrelsesvejen.

Selv om de siger, at de gerne vil inkludere én, bliver man ubevidst holdt udenfor. Det er ikke noget vertikalt glasloft. Det er snarere en horisontal glasmur, der standser de fleste former for meningsfyldt kommunikation og skabelse af samhørighed

Så det kan diskuteres, om det norske eksempel, der også har inspireret Carlsberg Group til at indføre en kvote til sin bestyrelse, har haft nogen større, samlet effekt. Helt klart på det nationale brand, men nok mindre på at dynamisere erhvervssektoren.

Anekdotiske udsagn viser ifølge The Conversation, at de nye bestyrelser i Norge er mere dynamiske, mere åbne og mere innovative end de tidligere. Det understøttes af forskning, hvoraf det fremgår, at den øgede diversitet og flere kvinder i bestyrelserne har potentialet til at øge innovationen og bestyrelsens effektivitet på en bredere basis.

De ubevidste mandekulturer holder kvinder ude

Gennem min aktivitet i Kvinder I Bestyrelser taler jeg med et stort antal kvinder i øvre ledelse. De er enige om én ting. Mange kulturelle forskelle på direktions- og bestyrelsesgangene kan italesættes, men når det kommer til ubevidst adfærd, kommer de oftest til kort på grund af de meget forskellige tilgange til, hvad der optager og interesserer dem:

”Når mændene i ledergruppen på mobilen viser hinanden billeder af deres nyeste motorcykel, lystfiskerfangst, jagttrofæ eller kone, kan det som ene kvinde være svært at stille sig op og sige ‘drenge, kom lige og se mine nye røde sko’.”

“Så selv om de siger, at de gerne vil inkludere én, bliver man ubevidst holdt udenfor. Det er ikke noget vertikalt glasloft. Det er snarere en horisontal glasmur, der standser de fleste former for meningsfyldt kommunikation og skabelse af samhørighed.”

Kulturskiftet er ofte svært at gøre noget ved i den voksne alder.

Jeg har både mødt mænd i Frømandskorpset, der slapper af med at hækle eller strikke og meget feminine kvinder, der kan køre ”råddent”, bestige et bjerg eller rive et hus ned. At udfolde sig skal ikke begrænses af kønnet

Prægningen starter med ”de lyserøde og de lyseblå” i den tidlige barndom. Derfor har politikerne et ansvar for, at ligestillingen starter i vuggestuen og bringes videre i børnehaver, folkeskoler og gymnasier. I Sverige blev der lagt op til et kulturskifte med indførelse af det nye ukønnede ord ”hen” og er også introduceret i Norge i stedet for hun og han.

I SVERIGE HAR DET UKØNNEDE ORD HEN VUNDET INDPAS, NÅR DER SKAL BESKRIVES PERSONER FREM FOR ET SPECIFIKT KØN.

Den politiske og pædagogiske problemstilling er nok mest, om det vil være muligt at lade piger og drenge dyrke den kønnede alsidighed og dermed udvide det egne kønsunivers til både at omfatte det feminine og det maskuline.

Det burde næppe true nogen, der hviler i sig selv. Jeg har både mødt mænd i Frømandskorpset, der slapper af med at hækle eller strikke og meget feminine kvinder, der kan køre ”råddent”, bestige et bjerg eller rive et hus ned. At udfolde sig skal ikke begrænses af kønnet.

Medier: Mænd = magt

Medierne har deres ansvar for de ubevidste mandekulturer. De gør det endda meget synligt: En optælling af kvinder som kilder til nyheder og deres visuelle synliggørelse tegner et billede af mediernes erhvervsredaktioner, hvor kvinder procentuelt eksisterer endnu mindre end i bestyrelser og ledelser.

Naturligvis har det ikke noget at gøre med, at de fleste chefredaktører, redaktører og redaktionschefer er mænd. Naturligvis ikke.

Der er en forklaring på, hvorfor så forholdsvis få kvinder gider læse deres aviser eller se på eller lytte til deres nyheder

Måske har de bare ikke tænkt over det. Måske har de ikke tænkt over, hvorfor så forholdsvis få kvinder gider læse deres aviser eller se på eller lytte til deres nyheder. Måske har de bare ikke tænkt.

Måske har de bare tænkt ubevidst. Ligesom den mandekultur, de repræsenterer.

Hør Q – verdens første ukønnede stemmeassistent

En del af ændringen af diversitetskulturen vil være den måde, vi opfatter udtrykket af digitale hjælpemidler, der bl.a. udtrykkes gennem stemmer.

Vice Virtue har med sin kreative direktør Emil Asmussen således lanceret Q, der er alternativet til Apples Siri og Microsofts Cortana. Stemmeprogrammet er netop omtalt på BBCs Digital Channel som”The world’s first genderless voice assistant

Et lyspunkt: Flere kvinder kan købe boliger

Mens kvinders repræsentation i ledelse – 14,8 pct., og bestyrelser – 19 pct., fortsat ligger en del under de godt 30 procent, der er potentiale til, klarer kvinder sig generelt bedre økonomisk, selv om der fortsat er markante lønforskelle.

”Kvinderne haler nu støt og roligt ind på mændene. Det viser en opgørelse over, hvor mange der optager boliglån som eneejer,” skriver boligportalen Boligsiden ifølge Berlingske.

Eftersom lønnen afgøres af profession, bliver der løbende flere kvinder, der får råd til at købe bolig med en enkelt indtægt

”De seneste fem år er kvindernes andel gået fra 37,8 pct. til 41,4 pct. svarende til en stigning på 3,6 procentpoint.

“‘Når vi ser, at kvinderne på landsplan haler ind på mændene, hænger det blandt andet sammen med, at uddannelsesniveauet blandt kvinderne har været og er stigende. Eftersom lønnen afgøres af profession, bliver der løbende flere kvinder, der får råd til at købe bolig med en enkelt indtægt,’ siger Mira Lie Nielsen, boligøkonom i Nykredit, til Boligsiden.”

Omkring 1,67 millioner danskere er enlige. Knap 53 procent er kvinder. I 1990 var der til sammenligning knap 1,3 millioner enlige, heraf 56 procent kvinder. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Hun går bestyrelsesvejen

De fleste medlemmer af KIB – Kvinder I Bestyrelser har en baggrund i øvre ledelse i store virksomheder.

Der findes undtagelser og de vælges på kompetencen:  Forstander og CEO på Dannevirkeskolen  i Haderslev går nemlig bestyrelsesvejen. Siden 2016 har Charlotte Møller Pedersen som medlem skærpet sine ledelsesmæssige kompetencer og har nu indtil nu opnået to poster i rådgivende bestyrelser. Nu er hun på vej til den tredje. Udover det er hun medlem af bestyrelsen for brancheforeningen FADD.

CHARLOTTE MØLLER PEDERSEN, FORSTANDER OG CEO PÅ DANNEVIRKESKOLEN I ÅRØSUND, HADERSLEV, GÅR BESTYRELSESVEJEN.

Charlotte Møller Pedersen har forudsætningerne i orden.

Hun er hovedkraften bag kostskolen i Årøsund, Haderslev, og hun har ledet den selvejende institution siden starten for 25 år siden. Det er sket med en aktiv bestyrelse, der består af skolens interessenter.

Charlotte Møller Pedersens kerneydelser er ”overordnet og daglig økonomisk, administrativ og pædagogisk drift. Personaleledelse, pædagogisk ledelse, udvikling af institutionens kerneydelser og medarbejdernes kompetencer samt implementering af ny lovgivning”.

”Denne ledelsesmæssige baggrund giver sammen med Charlotte Møller Pedersens Mastergrad i offentlig ledelse, som hun fik topkarakter for, den praktiske og teoretiske baggrund for optagelsen i Kvinder I Bestyrelsers udviklingsprogram, der har resulteret i to bestyrelsesposter,” siger Gitte Maya Elsing, der er formand for KIB.

Hun understreger Charlotte Møller Pedersens store engagement og professionelle tilgang til såvel udviklingsprogram som til præstationerne i bestyrelserne. Hendes fokus er forandringsledelse.

”Det er lidt af en præstation at finde tid til at køre 264 kilometer hver vej for at deltage i et møde i en KIB C-suite, en konference eller et bestyrelsesmøde og ligeledes at gøre en aktiv og veloplagt indsats alle steder.”

“Målet med KIB er ikke udelukkende bestyrelsesarbejde. Det handler også om at få en strategisk tilgang til sit ledelsesarbejde og udvikle sig videre ad den vej. Det har vi iagttaget hos Charlotte,” siger Gitte Maya Elsing.

At deltage i bestyrelsesarbejde og levere en toppræstation er som at skulle vinde guld ved et stort sportsstævne – hver gang

Charlotte Møller Pedersen anbefaler udviklingsprogrammet i Kvinder I Bestyrelser ud fra et samfunds- og erhvervsmæssigt ressourceperspektiv. Det sker ved at matche kvinder i øvre ledelse med bestyrelser i vækstvirksomheder og samtidig tilføre en strategisk tilgang, der også kan føre mange videre i den ledelsesmæssige karriere. Hun har bl.a. medvirket i denne videodokumentar.

”Jeg håber selv, at min deltagelse i udviklingsprogrammet og den praktiske erfaring fra bestyrelsesarbejdet kan indebære flere bestyrelsesposter i syddanske virksomheder. I udviklingsprogrammet hos KIB har vi lært, at det vigtigste i bestyrelsesarbejdet er at stille de rigtige spørgsmål og klart at kunne adskille strategi og drift. Oveni hører med, at de strategier, som bestyrelsen vedtager, er gennemførlige.”

“Så nok skal man til bestyrelsesmøderne levere en toppræstation – det er lidt som at skulle vinde en guld ved et stort sportsstævne hver gang. Men man skal også følge med i virksomheden og markedet og helst kunne forudsige, hvordan de to størrelser vil interagere fremadrettet.”


Fotos: Pr-fotos, Unsplash, BBC World, World Economic Forum, KIB

Peter Horn er administrerende direktør for Kvinder I Bestyrelser Danmark ApS og ejer af Peter Horn & Co. Management Consulting ApS
Han er også stifter af Kvinder I Bestyrelser – Leadership Through Boards®
Forfatter, chefredaktør for Executive Magazine og Executive Magazine’s Books. Tidligere i sit liv har han arbejdet som tv-og videoproducer, DR1, DR2, Kanal 2, Kanal Danmark, TVE China
Master in Experience Leadership Award 2010
Tdl. i advisory board og forretningsudvalg for Master i Oplevelsesledelse, Roskilde Universitet Forelæsninger og workshops i ledelse og personlig branding fra Grønland til Australien
Bestyrelsesmedlem i Foreningen for Undersøgende Journalistik, www.fuj.dk
Medlem af Investigative Reporters and Editors, www.ire.org
www.kvinderibestyrelser.dk
Kontakt: www.peterhorn.dk

Seneste artikler om Arbejdsmarked