
KONKURRENCE – Disneys musical TARZAN svinger sig ind på den nyrenoverede scene på Scandic Falkoner Salen med premiere den 29. november.
Inden da kan to POV-læsere hver vinde to billetter til forpremieren onsdag d. 20. november og opleve den rørende, morsomme og dramatiske historie om menneskedrengen Tarzan, der vokser op blandt gorillaerne.
Den spektakulære danske udgave af Disneys Musical TARZAN havde premiere på Fredericia Teater i 2018 og har indtil videre solgt mere end 150.000 billetter.
Netop i år er det 20 år, siden animationsfilmen Tarzan præsenterede os for denne version af fortællingen om menneskebarnet, der vokser op som en del af en flok gorillaer. Ikke mindst en version, der kombinerede historien med adskillige hits af Phil Collins, som let lod sig overføre til musicalen.
Legenden om Tarzan
Historien går kort fortalt ud på, Lord Greystoke og hans kone bliver dræbt kort efter, at de er strandet på den vestafrikanske kyst. Heldigvis bliver deres baby adopteret af gorillaen Kala, der har mistet sin unge. Hun giver ham navnet Tarzan.
Det er ikke nemt at være en menneskeunge blandt gorillaer. Flokkens leder, Kerchak, ved, hvad mennesker kan finde på, og behandler ham altid med kulde. Heldigvis bliver Tarzan venner med den unge Terk, som han laver en masse ballade med.

Da Professor Porter og hans datter Jane ankommer til junglen mange år senere, er spørgsmålet imidlertid, hvor Tarzan i virkeligheden hører hjemme.
Fredericia Teaters egne talenter i store roller
Kim Ace Nielsen har hovedrollen, mens rutinerede Rune Høck Møller vil alternere for ham som Tarzan. Regina Sloth og Bjørg Gamst deles om rollen som Jane, mens Maria Skuladottir spiller Tarzans abe-adoptivmor Kala og Teit Samsø alfahannen Kerchak.
Tarzans bedste ven, Terk, spilles af Diluckshan Jeyaratnam, mens Anders Bircow ses som Janes far, professor Porter. Skurken i Disneys musical Tarzan er ekspeditionslederen Clayton, som spilles af en sinister Jacob Prüser.
Kom med til forpremieren
To læsere af POV International kan hver vinde to billetter til forpremieren onsdag d. 20. november og opleve Disneys musical Tarzan med sang, dans og halsbrækkende akrobatik i den nyrenoverede sal i Scandic Falkoner.
Send os en mail på redaktionen@pov.international eller skriv i kommentarsporet på Facebook, hvem du gerne vil tage med til den smukke, sjove og rørende musical – så deltager du i konkurrencen.
POV International udtrækker vinderne den 15. november. Præmien kan ikke byttes til kontanter.
Disneys Musical TARZAN
Scandic Falkoner 29. november til 15. december 2019.
Tirsdag-fredag kl. 19.30 (ingen forestilling 6. og 13. december)
Lørdag-søndag kl. 15.00 og kl. 19.30 (ingen forestilling 30. november og 14. december)
www.tarzanmusical.dk eller www.fredericiateater.dk
Foto: Søren Malmose
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her