Donald Trump ankom til Washington DC torsdag, hvor han lagde ud med at tage til middag – den såkaldte Pre-Inaugural Eve Donor’s Dinner. Her brugte han sin indledende tale til at rose sine ministre, sine donorer, dem, der havde støttet ham i kampagnen og sin Campaign Manager, Kelleyanne Conway, der har haft den til tider ret vanskelige opgave at repræsentere Trump, også eller måske især, overfor medier, der ikke var hendes chef venligt stemt.
Det gjorde hun til UG, har generelt været vurderingen i de samme medier, og Trump viste da også torsdag, at han var taknemlig, da han kaldte Conway, som er mor til fire og fremover vil arbejde i Det Hvide Hus som seniorrådgiver for præsidenten, op på podiet og sagde “thank you, Baby” til hende. Der hvor alle mænd bliver bange, træder du til uden problemer, lød det anerkendende fra den kommende præsident.
Trump fik – i den sædvanlige stil – også sagt, at hans regering har “den højeste intelligenskvotient – IQ – nogensinde set i USA’s historie; sandsynligvis mente han “i verdenshistorien.” Han skældte også som vanligt ud på de amerikanske “uærlige medier”, der dog ganske høfligt dækkede middagen fra ende til anden. Fredag vil flere medier imidlertid tjekke indsættelsestalens faktuelle indhold, mens talen holdes. Det forlyder, at Trump selv har skrevet det meste af sin tale.
Se torsdagens tale her:
Topfoto: Kelleyanne Conway. Daily Dot, Free image.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her