Ghettobegrebet er også et problem for den hvide underklasse  

i Debat/Politik & Samfund af
SOCIALPOLITIK // DEBAT – Selvom de fleste ved, at der findes en hvid underklasse, bliver mange af problemerne, som er forbundet med denne underklasse skjult under ghetto-begrebet. Det skaber narrativer om tilsidesættelser og favorisering, som i sidste ende er med til at grave grøfter mellem forskellige grupper i samfundet.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende POV din mening her.


Jeg sad på et hotelværelse i Stockholm, da jeg fik nyheden om Oles død nogle måneder efter, det faktisk var sket.

Jeg havde besøgt en anden ven fra mit barndomskvarter, en iransk ven med flygtningebaggrund, der siden dengang har vundet stor succes som musik-producer og sangskriver.

En relativ stor gruppe udsatte hvide danske borgere lever et liv, hvor misbrug og social svindel er et forholdsvis alment fænomen. Men alt for ofte drukner deres problemer i debatter om integration

Vi havde brugt natten forinden på at fortælle historier om Ole. Han var et kreativt, sprudlende menneske, der altid havde et scam eller en plan i baghånden.

Hans evner var uovertrufne og de kunne uden tvivl være blevet brugt et sted i det private erhvervsliv, men Ole var i stedet død hjemme i sin egen lejlighed af en overdosis, kort tid efter han blev løsladt fra en dom, der var relateret til rocker/bande-livet.

Det er en skæbne, vi sjældent hører om, selvom der stadig er en relativ stor gruppe udsatte hvide danske borgere, der lever et liv, hvor misbrug og social svindel er et forholdsvis alment fænomen. Men alt for ofte drukner deres problemer i debatter om integration.

Selvom de fleste ved, at der findes en hvid underklasse, bliver mange af problemerne, som er forbundet med denne underklasse skjult under ghetto-begrebet. Faktisk er denne gruppe usynlig og bliver aldrig diskuteret, når man taler om ghetto-relaterede problemer.

Et stort antal hvide danske ghettobeboeres problematikker er åbenlyst fejet ind under ghetto-problematikken

For at et område kan kaldes en ghetto, skal der være mindst 50% ikke vestlige indvandrere.

Og dermed bliver et stort antal hvide danske ghettobeboeres problematikker åbenlyst fejet ind under ghetto-problematikken, der uden tvivl bliver associeret med integrationsproblematikker og parallelsamfund.

På grund af denne forbindelse bliver indsatserne i områderne ofte også til integrationsprojekter, der tager udgangspunkt i rapmusik, og pengene til projekter, der hjælper ikke-vestlige indvandrere, sidder væsentlig mere løst både i de private fonde, og når der søges penge til kommunale projekter.

På den måde bliver det ikke bare en konspirationsteori, at staten tilgodeser indvandrere over hvide danskere; det bliver de facto så at sige sandt, hvilket netop fodrer netop denne underklasses følelse af tilsidesættelse, og skaber på samme måde som hos ikke-vestlige indvandrere et narrativ om medborgerskab.

Ghetto-projekter burde i langt højere grad bygge bro mellem hvide danske og ikke-vestlige indvandrere, der bebor området i stedet for at grave grøfterne dybere.

Samtidig burde socialt udsatte områder, der ikke lever op til ghetto-kriteriet, også være i mediernes fokus, når der findes succeshistorier.

Men i det nuværende klima skal der nærmest ingenting til, for at især venstreorienterede medier hylder ikke-vestlige indvandrere og ghettobeboeres bedrifter, selv hvis der har været hvide beboere med langt større sociale udfordringer.

Folk som min ven Ole dør oftest i stilhed, og de sociale problemer med misbrug og behandlingstilbud bliver sjældent, hvis ikke aldrig, debatteret i medierne

På den måde har man gjort ghettoen til et særegent, nærmest eksotisk sted, og fokus i medier, politik og i folks bevidsthed forsvinder fra de sociale problemer, næsten alle i områderne har til fælles.

Problemer, hvor især dårlige behandlingstilbud i psykiatrien og slidte folkeskoler, der grundet et hårdt miljø ikke kan tiltrække den rigtige arbejdskraft, virker til at være langt vigtigere for alle end de fleste klassiske ghetto-prestige-projekter, der oftest også lugter af frelser-komplekser.

Folk som min ven Ole dør oftest i stilhed, og de sociale problemer med misbrug og behandlingstilbud bliver sjældent, hvis ikke aldrig, debatteret i medierne.

LÆS FLERE ARTIKLER AF RACHID MOUTIQ HER


Topillustration: Creative Commons. The Thomas B. Fordham Institute.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Rachid Moutiq f. 1988 er søn af en dansk mor og en marokkansk far. Han er forfatter til bogen Provins-Perker (2019), stand-up komiker og foredragsholder. Rachid bruger mange forskellige virkemidler og kilder til at belyse sin kamp med svære barndomstraumer herunder det at lide af bipolar sindslidelse samt at være barn af to kulturer, der ofte er i konflikt.

Seneste artikler om Debat