STATSBORGERSKAB // KOMMENTAR – I 2018 udtalte den tidligere toneangivende socialdemokrat Henrik Sass Larsen, at ”internationale domstole, konventioner og så videre” er noget ”vi skal rode os ud af”. Partiets nuværende integrationsordfører, Rasmus Stoklund, fortsætter ad det spor i en voldsom offensiv mod Institut for Menneskerettigheder.
Dette indlæg er udtryk for debattørens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Socialdemokraten Rasmus Stoklund har indledt et stormløb mod Institut for Menneskerettigheder. Anstødsstenen er instituttets nye rapport på 114 sider om de danske regler for tildeling af statsborgerskab.
Rapporten rummer en analyse af den danske retstilstand på området, en historisk gennemgang af lovgivningens udvikling og en sammenligning med de øvrige nordiske lande. Desuden indeholder den en anbefaling om at give samme adgang til statsborgerskab for alle personer født og/eller opvokset i Danmark.
mistænkeliggørelsen kulminerer med en spekulation 9. februar om, at Institut for Menneskerettigheder er spændt direkte for Radikale Venstres vogn
For ikke-nordiske personer født i Danmark er det i dag lige så vanskeligt at få statsborgerskab som for udlændinge, der er kommet hertil som voksne; hvorimod nordiske personer født i Danmark, når de fylder 18 år kan få statsborgerskab ved erklæring.
”Kampagnekontor for Radikale Venstre”
Da rapporten blev publiceret mandag d. 8. februar, var Rasmus Stoklund prompte på banen med kritik på Twitter.
Både @radikale og Inst. f. Mskret @menneskeret er meget optaget af at få lempet regler for indfødsret. Arbejder I sammen om kampagnen, siden I har radikal lokalpolitiker på forsiden, @LouiseHolck ? #dkpol pic.twitter.com/vMMv0yu001
— Rasmus Stoklund (@RStoklund) February 8, 2021
Den socialdemokratiske integrationsordfører havde to angrebspunkter. Det ene var rapportens forside. Rapporten var prydet af et foto af en køn, mørkhåret kvinde. Det var en af de personer Institut for Menneskerettigheder havde interviewet om vejen til dansk statsborgerskab. Imidlertid er hun også – viste det sig – kandidat for Radikale Venstre til Københavns Borgerrepræsentation.
”Det er ganske uvedkommende for vurderingen af det menneskeretlige perspektiv i hendes historie, om hun også er politiker, direktør, eller hvad hun måtte være” – Professor Heine Andersen til Journalisten
Forsidekvindens forbindelse til Radikale Venstre bliver springbræt for en byge af kritiske spørgsmål fra Stoklund. Han tolker det som et tegn på samarbejde mellem Institut for Menneskerettigheder og partiet Radikale Venstre og sår tvivl om instituttets uafhængighed.
Stoklund offentliggør flere videoer og facebookopslag med kritik, og mistænkeliggørelsen kulminerer med en spekulation 9. februar om, at Institut for Menneskerettigheder er spændt direkte for Radikale Venstres vogn: ”Institut for Menneskerettigheder skal altså ikke være et kampagnekontor for Radikale Venstre, og derfor må vi nu finde ud af, hvad der er op og ned i det her.”
Men allerede 8. februar har Institut for Menneskerettigheder valgt at udskifte forsideillustrationen for at undgå enhver mistanke om politisk indblanding. Det får dog ikke Stoklund til at indstille beskydningen.
Tværtimod løfter han nu sine spekulationer op på ministerielt niveau og erklærer på Facebook d.10. februar, at han ser ”frem til at få svar på de spørgsmål, som jeg har stillet ministeren, så vi kan komme til bunds i, hvad der foregår på Institut for Menneskerettigheder”. I samme åndedrag lyder det fra Stoklund: ”skatteyderne skal ikke betale for politisk aktivisme på en dansk forskningsinstitution”.
Professor: Det er ganske uvedkommende
Professor i sociologi Heine Andersen har en noget anden fortolkning end Stoklund af rapportens forsideillustration. Professoren udtaler til Journalisten: ”Det er ganske uvedkommende for vurderingen af det menneskeretlige perspektiv i hendes historie, om hun også er politiker, direktør, eller hvad hun måtte være. Den personlige historie er den samme og bliver ikke mindre relevant.”
Institut for Menneskerettigheder udgør i Stoklunds politiske verdensbillede en klar modpol
Heine Andersen peger desuden på, at den politiske indblanding fra Stoklunds side kan opleves som en anfægtelse af forskningsfriheden. I professorens udlægning er det altså socialdemokraten, der antaster instituttets uafhængighed.
Menneskerettigheder som modpol
Når man følger Stoklunds acceleration mod maksimal mistænkeliggørelse i denne sag, bliver det tydeligt, at Institut for Menneskerettigheder i socialdemokratens politiske verdensbillede udgør en klar modpol.
Hans reaktionsmønster er sigende: Fra den pavlovske negative refleks på Twitter over videoer, der emmer af mistanker og modvilje, til et opslag på Facebook, der anfægter det skattefinansierede grundlag for instituttet og indledes med den patriotiske tiltale: ”kære danskere”.
Desuden forsøger Stoklund med sin udlægning af instituttets rolle at indskrænke dets virkefelt; Institut for Menneskerettigheder skal ifølge Stoklund ”bidrage med juridiske vurderinger og bedrive forskning”.
Og ja, det skal de. Men opgaven er bredere. Ifølge lov om Institut for Menneskerettigheder har instituttet til formål ”at fremme og beskytte menneskerettighederne”, hvilket betyder, at anbefalinger til regering og Folketinget er en integrereret del at instituttets lovbestemte praksis.
Stoklunds vildledning
Stoklunds andet kritikpunkt ift. rapporten er mere substantielt. Men ikke mindre vildledende. Institut for Menneskerettigheder kritiserer i rapporten, at ikke-nordiske personer født og/eller opvokset i Danmark skal ansøge om statsborgerskab på linje med udlændinge, der er kommet hertil som voksne.
Det er ifølge instituttet i strid med Den europæiske konvention om statsborgerret Artikel 6, stk. 4. Her hedder det, at staterne skal ”lette erhvervelsen af indfødsret [statsborgerskab] for… e) personer, som er født på det pågældende lands område og har lovligt og fast ophold der” og “f) for personer, som i en periode inden det fyldte 18. år har haft lovligt og fast ophold i det pågældende land”.
Det understreges eksplicit i de forklarende bemærkninger til konventionen, at alle personer i underkategorierne skal have lettere adgang til statsborgerskab
Stoklunds gentagne respons på det hovedpunkt i rapporten er, at det er ”simpelthen bare faktuelt forkert”, når Institut for Menneskerettigheder siger, at personer født og/eller opvokset i Danmark skal ansøge på linje med udlændinge, der er kommet hertil som voksne.
Han henviser til en passage i Integrationsministeriets regler om ophold og statsborgerskab, som foreskriver, at ”personer indrejst i Danmark inden de fyldte 15, kan få dansk statsborgerskab, når de er fyldt 18.”
Stoklund anvender passagen vildledende, da reglen kun letter adgangen til statsborgerskab for en lille delmængde af de personer, det handler om. Reglen – som også nævnes flere gange i instituttes rapport – letter kun på opholdskravet for personer, der er kommet til Danmark fra de er ni år til de er 15 år, altså nogle af dem, der nævnes i Artikel 6, stk. 4 litra f. Reglen letter ikke adgangen til statsborgerskab for personer, der er født i Danmark eller er kommet hertil før de fylder ni år. Altså personer, der helt specifikt sigtes til i artikel 6, stk. 4 litra e og f i konventionen.
Det understreges eksplicit i de forklarende bemærkninger til konventionen, at alle personer i underkategorierne skal have lettere adgang til statsborgerskab og det er netop det instituttets rapport gør gældende. Så Stoklunds gentagne henvisning til en lille delmængde – som instituttet anerkender har særlige vilkår – er klart vildledende.
Respekt for menneskerettighederne?
I rapporten fra Institut for Menneskerettigheder kan man læse om de historiske forskydninger i synet på regler for statsborgerskab til ikke-nordiske personer født i Danmark.
I 2004 opnåede Dansk Folkeparti via aftale med Venstre og Konservative flertal for, at ikke-nordiske personer ikke længere skulle have retskrav på statsborgerskab i Danmark, selvom de var født og opvokset her.
I 2014 genindførte Socialdemokratiet, der nu havde regeringsmagten, retskravet for alle født i Danmark, med mindre der var begået alvorlig kriminalitet. Dermed var Danmark igen på linje med de øvrige nordiske lande, der alle har lettet vejen til statsborgerskab betydeligt for personer født og opvokset i de pågældende lande og ikke forskelsbehandler mellem nordiske og ikke-nordiske personer.
Forskelsbehandlingen mellem nordiske og ikke-nordiske personer blev imidlertid genindført under Løkke i 2016. Hvor retskravet forsvandt for de ikke-nordiske.
Med Socialdemokratiets reaktion på instituttets vurdering får man indtryk af, at respekten for de internationale konventioner er så svagt rodfæstet, at den let lader sig bøje eller rive op af nationale vinde
Og i dag, hvor regler for statsborgerskab diskuteres på ny, er den oprindelige DF-position, om at undlade at lette muligheden for statsborgerskab for ikke-nordiske personer født og opvokset i Danmark, blevet en socialdemokratisk bastion. I så høj grad, at partiets ordfører på integrationsområdet, Rasmus Stoklund, indleder et korstog mod Institut for Menneskerettigheder, da de sætter spørgsmålstegn ved de gældende danske regler.
Dermed fortsætter Stoklund i det spor, som den tidligere toneangivende socialdemokrat Henrik Sass Larsen lagde ud, da han i 2018 udtalte, at ”internationale domstole, konventioner og så videre” er noget ”vi skal rode os ud af”.
I regeringens forståelsespapir med støttepartierne fra 2019 hedder det ikke desto mindre, at man “til enhver tid” vil ”respektere de internationale konventioner”. Men Institut for Menneskerettigheder vurderer i deres rapport, at de danske regler for statsborgerskab er i konflikt med den europæiske konvention om statsborgerret.
Med Socialdemokratiets reaktion på instituttets vurdering får man indtryk af, at respekten for de internationale konventioner er så svagt rodfæstet i regeringspartiet, at den let lader sig bøje eller rive op af nationale vinde.
LÆS ALLE STEFFENS GROTHS ARTIKLER HER
Topfoto: Rasmus Stoklund (S), Ft.dk
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
