FV26 // ANALYSE – ”Selv om flere politiske kommentatorer gerne vil have valget til at lyde meget dramatisk, så forholder virkeligheden sig helt anderledes. Det var ikke noget jordskred, og vælgerne fravalgte ikke midten, fordi de hellere vil have ren blokpolitik,” skriver politisk redaktør Frank Korsholm.
Jeg mener ikke, man kan betegne folketingsvalget som et jordskredsvalg, som flere lige nu ynder at gøre, efter tirsdagens valg har efterladt et mudret Folketing en svær parlamentarisk situation med lange regeringsforhandlinger forude.
At det lige nu ser mudret ud, skyldes alene en mand, som ikke har villet melde kulør før valget – og for så vidt heller ikke efter.
For ham har den seneste måned ikke handlet om nogen, men om noget. Efter i tirsdags er faktorerne byttet om. Nu handler det for Lars Løkke Rasmussen kun om Løkke, og ikke om noget.
Det stod klart efter partiledernes møde i Publicistklubben, hvor alle fremstrakte hænder blev afvist af manden i midten. Det blev rent maskefald for Lars Løkke.
Minder ikke om jordskredsvalget i 1973
Ved jordskredsvalget i 1973 kom tre nye partier ind, Fremskridtspartiet, CD (Centrum-Demokraterne) og Kristeligt Folkeparti, og to andre partier, DKP og Retsforbundet, blev valgt ind igen efter at have været ude i en periode.
Folketinget gik fra fem til 10 partier, og op imod to millioner vælgere skiftede parti.
Det er helt andre tal ved dette valg. Kun et nyt parti kom ind, Borgernes Parti, og det var på et hængende hår.
Jeg husker det politiske oprør i 1973, som var det i går. Det var lige oven på oliekrisen, midt i de bilfrie søndage og Mogens Glistrups fandenivoldskhed om papirnussere og nulskat.
Man kan overhovedet ikke sammenligne den tid med i dag. Danmark var lige kommet i EF, hvilket havde splittet Socialdemokratiet. Krag var gået af, og Anker Jørgensen var hadet dybt inde i fagbevægelsen.
Glistrup og Erhard Jakobsen var mediemæssige naturtalenter, og der var kun en TV-kanal, der trods en overvægt af røde lejesvende elskede de to, der virkelig kunne sætte lus i skindpelsen og skabe underholdende TV.
Nu er DF blot tilbage i kampform fra 00’erne, hvor det var støtteparti for VK. Det er ikke noget jordskred, men blot en tilbagevenden til normalen, hvis vi tager de lange briller på
Vælgerne var trætte af det bestående, som det hed dengang, og det førte til jordskredet ved folketingsvalget i 1973.
De bevægelser, vi så i tirsdags, og som man nu forsøger at uddrage valgets tale af, er helt usammenlignelige med dem, vi så i 1973.
Bevares, Socialdemokratiet og Venstre har fået historisk dårligste valg, men de lå heller ikke for godt i forvejen.
Socialdemokratiets nedtur har reelt stået på, siden udlændingespørgsmålet for alvor begyndte at trænge sig på for lidt over 30 år siden, hvor Pia Kjærsgaard stiftede Dansk Folkeparti.
Venstre betalte den høje pris ved valget for fire år siden, da Lars Løkke og Inger Støjberg gik ud af hver sin dør. Det kostede en nedtur på 11 procentpoint, og dertil kommer så godt og vel tre procentpoint mere ved valget i tirsdags. Dels på grund af valgets temaer om svinevelfærd og grundvand, men derudover ligger der også en stor ubetalt regning for de brudte valgløfter i 2022, hvor Jakob Ellemann-Jensen begik historiens største løftebrud.
DF er tredoblet, men partiets elendige valg i 2022 var også præget af en magtkamp og en retssag. Nu er DF blot tilbage i kampform fra 00’erne, hvor det var støtteparti for VK. Det er ikke noget jordskred, men blot en tilbagevenden til normalen, hvis vi tager de lange briller på.
Jorden er bestemt heller ikke skredet under andre i blå blok. Støjberg tabte lidt over to procentpoint, mens Mona Juul og Konservative endelig gik lidt frem efter 19 år i sumpen. Støjberg havde forregnet sig på danskernes modstand mod ulven, solcelleparker og dyrevelfærd, mens den grønne dagsorden til gengæld lå til højrebenet for De Konservative.
På den anden side af hegnet tabte Socialdemokratiet 5,6 procentpoint, selv om Mette Frederiksen hellere vil have det til at lyde som 4 procentpoint.
Nedslidning rammer alle regeringer, men Mette Frederiksen har især betalt en høj pris for at have taget rumpetten på vælgerne med afskaffelsen af store bededag, som næppe mange vælgere har været i tvivl om var hendes idé.
Det koster at bryde sine løfter, og det koster at komme som en tyv om natten og stjæle vælgernes velerhvervede rettigheder.
Det måtte Nyrup erkende i 1998 efter de brudte efterlønsløfter og nu også Mette Frederiksen.
Lidt jordskred måske, men i givet fald et vælgerskred, der i store træk er blevet inden for den røde familie og samlet op af SF og Enhedslisten.
Ved et ægte jordskred, som det i 1973, ville vælgerskredet være blevet opsamlet af et af de nye protestpartier, og det skete som bekendt ikke.
Lars Boje Mathiesen og Borgernes Parti har ikke snuppet S-vælgere og klarede som bekendt kun lige pynten med 2,1 procent.
Selv om flere politiske kommentatorer gerne vil have valget til at lyde meget dramatisk, så forholder virkeligheden sig helt anderledes. Det var ikke noget jordskred, og vælgerne fravalgte ikke midten, fordi de hellere ville have ren blokpolitik.
2026-valget kommer derfor ikke til at stå som et protestvalg, som det var tilfældet i 1973, og partierne behøver ikke nødvendigvis være bange for at indgå i nye konstellationer hen over midten, medmindre det forudsætter, at de kommer til at give køb på deres valgløfter.
Anders Fogh Rasmussens kontraktpolitik står således stadig som en milepæl i dansk politisk historie.
SVM-regeringen blev primært straffet på grund af brudte løfter.
Vælgerne vil kunne stole på deres politikere, og bryder politikerne deres tillid, falder hammeren øjeblikkeligt, uanset hvor mange andre fornuftige ting en regering har gennemført.
Det er valgets klare tale.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og