UGANDA // REPORTAGE – Vi sender det væk. Tøjet, der har mistet form, farve eller plads i garderoben. Vi fylder poser, afleverer dem i containere og glemmer det. Men tøjet forsvinder ikke. Det fortsætter sin rejse. For enden af den står mennesker i Ugandas hovedstad, Kampala.
KAMPALA – Sælgere bøjer sig over bunker af tøj og råber for at fange forbipasserendes opmærksomhed. Motorcykler og minibusser presser sig gennem de smalle gange, mens folk bevæger sig på kryds og tværs mellem boderne. Under halvtage hænger jakker, kjoler og skjorter i lag fra loftet. Børnetøj, jeans, sportstrøjer – alt er genbrugstøj, sendt ud af Europas skabe og ud i verden med Uganda som endestation.
Jeg er landet på Owino Market i hjertet af Kampala. Et af Afrikas største markeder for brugt tøj. Jeg er kommet for at følge genbrugstøjets rejse fra klædeskabe fyldt af hurtige trends og korte levetider til markeder, værksteder og lossepladser i Afrika. Og for at møde de mennesker, der hver dag arbejder med tøjet og har gjort det til deres levevej.
Tøjet har måske rejst fra Danmark til Østeuropa, videre til Asien og til sidst hertil. Ved hvert stop er det bedste sorteret fra. Tilbage er resterne
Owino Market håndterer millioner af tons brugt tøj hvert år. Tøj, der ofte har rejst gennem flere kontinenter, før det ender her i store bunker. Markedet er et levende billede på, hvordan Europas enorme forbrug af tøj får konsekvenser langt fra de modebutikker, der lancerer nye kollektioner uge efter uge.
Markedet for det, ingen andre vil have
Tøjet ankommer til Uganda i store containere, presset i firkantede baller, kompakte som halmballer. Når ballerne bliver skåret op på Owino Market, vælter tøjet ud i bunker af farver og mønstre.
Sorteringsarbejdernes hænder bevæger sig hurtigt og målrettet gennem bunken. Der pruttes heftigt om prisen. Gadesælgerne ved præcis, hvad de vil have. Gerne tøj fra Canada, det har den bedste kvalitet. Helst ikke fra USA, det er ofte alt for stort. Nogle skal kun have sko, nogle går efter sengetøj og håndklæder, andre børnetøj og fastelavnskostumer.
Op mod 50.000 mennesker er hver dag beskæftiget på markedet.
Men det er blevet sværere at drive forretning de seneste år. Billigt tøj fra Kina fylder mere, og samtidig er kvaliteten af det vestlige genbrugstøj faldet markant.
Mellem de smalle gange ligger stakke af udvaskede skjorter, slidte jeans og falmet linned. Noget sælges for helt ned til 300 ugandiske shillings, som er lidt over en halv dansk krone. Tøjet har måske rejst fra Danmark til Østeuropa, videre til Asien og til sidst hertil. Ved hvert stop er det bedste sorteret fra. Tilbage er resterne.
Gamle stykker bliver til nye mønstre
I udkanten af Kampala i slumkvarteret Kitintale møder jeg Margaret. I sit lille hus, næsten skjult bag bunker af tøj, sidder hun ved symaskinen og arbejder. I ti år har hun købt genbrugstøj på Owino Market, syet det om og solgt det videre i nabolaget. Ved at reparere huller og tilpasse størrelsen giver hun tøjet værdi.
”Hvis jeg tjener nok penge, vil jeg gerne bygge en skole,” fortæller hun. ”Så jeg kan lære folk at sy og dele deres færdigheder med andre.”
For Margaret er genbrugstøjet blevet kilde til arbejde og ambitioner. Det er blevet et levebrød, der kan hjælpe hende og naboerne i hverdagen.
Store ambitioner finder jeg også mellem gamle cowboybukser og T-shirts med udviskede logoer i en anden lille systue, ikke langt derfra.
Her holder det kreative fællesskab Banakibuga Street Minds til – unge designere, skatere og breakdancere.
Texus er bag symaskinen. Hans hænder arbejder rutineret, mens han syr farverige detaljer på tøjet og forvandler det til jakker, tasker og nye designs.
”Os her i slummen går normalt kun i genbrugstøj,” fortæller Texus. ”Så som kreative besluttede vi at gøre tøjet nyt igen ved at tilføje værdi. Alt, hvad vi laver her, er upcyclet.”
Når tøjet ikke længere kan sælges, syes om eller bruges, skifter rejsen karakter: Fra handel til affald
Men for Banakibuga Street Minds er det ikke bare brugt tøj, der får nyt liv. Med smukke traditionelle mønstre tilføres det afrikansk kulturel identitet og bliver et middel til politisk aktivisme og udveksling på tværs af kulturer. I samarbejde med vestlige NGO’er bruger de deres kunst til at øge opmærksomheden på tekstilindustriens globale konsekvenser og skabe debat om de enorme mængder af tøjaffald, som Vesten dumper i Uganda.
Ude af syne, ude af sind
EU-borgere købte i gennemsnit 19 kilo nyt tøj, sko og husholdningstekstiler i 2022. Det svarer til at fylde en stor kuffert med spritnyt tøj hvert eneste år. Danskerne er blandt dem, der køber allermest tøj i verden, og forbruget forventes at stige med op til 60 procent frem mod 2030.
Samtidig sender vi mere brugt tøj ud i verden end nogensinde før. Danskerne bruger i gennemsnit kun et stykke tøj syv gange, inden det kasseres.
Efter kraftig regn i august 2024 gav det hele efter. En del af lossepladsen styrtede sammen, og 35 mennesker mistede livet
I 2023 forlod således 1,4 millioner tons brugt tekstil Europa. Mere end dobbelt så meget som i år 2000. Næsten halvdelen ender i Afrika, hvor Uganda er blandt de største importører. Alene i 2023 modtog landet omkring 80.000 tons brugt tekstil. Svarende til vægten af 16.000 elefanter.
Det er langt større mængder, end landets markeder, små systuer og affaldssystem er rustet til at håndtere.
Og når tøjet ikke længere kan sælges, syes om eller bruges, skifter rejsen karakter: Fra handel til affald.
Endestationen: Kiteezi Landfill
De enorme mængder tøj, der ikke kan sælges eller genbruges, bliver affald. Den officielle affaldsindsamling kan ikke følge med, og meget brændes eller dumpes i grøfter og floder.
Det meste ender på Kiteezi-lossepladsen i udkanten af Kampala. Her er affaldet stablet i bjerge, så langt øjet rækker. Lag på lag af plastik, metal, sko og tekstiler.
Efter kraftig regn i august 2024 gav det hele efter. En del af lossepladsen styrtede sammen, og 35 mennesker mistede livet. De fleste var affaldsarbejdere og deres familier, som boede tæt på pladsen.
Ulykken blev et tragisk symbol på, hvordan Vestens overforbrug af tøj får konkrete konsekvenser for mennesker, samfund og økosystemer tusindvis af kilometer væk fra modehusenes udstillingsvinduer.
Når jeg forlader lossepladsen Kiteezi, omgivet af affald i alle retninger, og kører gennem Kampala til Owino Market, afslører menneskemylderet, at genbrugstøjet er en levevej for tusinder i storbyen.
Tøjet forbinder et vestligt overforbrug med en lokal økonomi. Kampala bærer prisen for et globalt overforbrug, men byen viser også, hvor meget liv der kan bygges ud af det, andre har opgivet.
Forfatterens tur til Uganda i det østlige Afrika er blevet til i samarbejde med Dreamtown og er betalt af Globuspuljen. Artiklen er skrevet i samarbejde med Verdens Bedste Nyheder.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og