VALGKAMP 2022 // SPIN-OFF – Vi har næppe siden den kolde krig set socialist-ordet brugt så omfattende som et skældsord som i valgkampen 2022. Og den danske venstrefløj er vel sjældent som nu krøbet uden om at bruge og nydefinere den politisk-filosofiske bevægelse – socialismen. Journalist, debattør og taxichauffør Jesper Grunwald peger på, at højrefløjen har overtaget førerrollen i den politiske aktivisme og retorik.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I virkelighedens verden er det godt nok svært at få øje på den røde fane i denne valgkamp.
Mens Rusland har kastet Europa ud i krig på baggrund af en ekstrem national-konservativ ideologi, Italien har fået en tidligere fascist som præsident, højrekræfterne vinder frem i Ungarn og Polen – for slet ikke at tale om den reelle risiko for økonomisk kollaps under den nye, ultrakonservative premierminister Liz Truss i Storbritannien – så er den danske venstrefløj fanget i frygten for sin egen slagskygge. Den kryber uden om etiketten, socialismen, når man lytter til debatterne og læser valgplakaterne.
”Vi skal tage hånd om hinanden,” siger Pia Olsen Dyhr fra husgavlen.
Jeg kunne ikke være mere enig. Og budskabet deles utvivlsomt af kernevælgerne fra Danmarksdemokraterne til Enhedslisten. Altså med den forskel, at SF stadig må trækkes med det frygtede begreb “socialistisk” i partinavnet.
Her er Enhedslisten lidt heldigere. Man skal være halvgammel og politisk-historisk interesseret for at vide, at partiet er en fusion af venstresocialister og kommunister, helt derude på skalaen, hvor parti og revolution i visse fraktioner gik forud for demokrati.
Ingen husker længere Enhedsliste-navnets familieskab med begrebet ‘enhedsfront’, som var en våd venstreorienteret drøm på den yderste venstrefløj i 30’erne inden anden verdenskrig. Dengang endte det i en katastrofe med nederlag til fascisme og nazisme – og sidenhen de kommunistiske diktaturer i østblokken.
Hvem på venstrefløjen står ved og kan forklare den moderne, demokratiske socialisme?
Men måske er det slagskyggen fra det stalinistiske DNA i partiet, der gør budskaberne noget blidere som i det København, hvor det højrøde i bystyre indgik forlig med de borgerlige, der møder mig med slag-sætningen: ”Stem for klima og Velfærd”.
Det er næppe et budskab, der burde øge angsten for det socialistiske spøgelse. Budskabet er i store træk det samme som Dansk Folkeparti og hele den social-borgerlige bevægelse fra Danmarksdemokraterne til Moderaterne.
Den aktivistiske stil og valgkampen er i realiteten overtaget af højrefløjen i blå blok – anført af 68-generationens veluddannede børn – ikke mindst i skikkelse af den 31-årige libertarianske darling blandt fjender af statsapparatet, formand for Liberal Alliance og folketingsmedlem Alex Vanopslagh.
Han blev kendt for sine gigantiske plakater ved kommunalvalget i 2017, hvor han udnævnte sig selv som et bolværk mod socialismen. Og i de sidste dage af den valgkamp for at pisse på borgerne i storbyen, da man hængte et kæmpe valg-banner ned foran beboernes lejligheder og vinduer med det frelsende budskab: ”Frederiksberg faldt … men Danmark kan stadig reddes”. (Partiet fik lynhurtigt pillet banneret ned igen og gav en undskyldning). Men i bedste aktiviststil nåede LA at få opmærksomheden og markedsføringsværdien i det koboltblå vælgersegment.
Tabet af den blå lagune i Det Røde Hav
Banneret henviser til den borgerlige naturkatastrofe, at det konservative regime i den københavnske kommune – middelstandens lagune i ”Det Røde Hav” – tabte magten, som de havde siddet på siden 1909. Frederiksberg Kommune fik en socialdemokratisk borgmester. En socialistisk magtovertagelse må man forstå.
De unge parti-politologer blandt de højreliberale fjender af velfærdsstaten får hjælp i kampen mod socialismen fra partiets morfar, den politiske backpacker, kultursociologen Henrik Dahl, der kender socialist-forskrækkelsen på sin egen krop. Han var der selv som ung. Og det var forfærdeligt. Og det har ødelagt alt. Økonomien, anstændigheden, ja selv familien som institution er smadret af de venstreorienterede, skriver den store politiske tænker i en kronik i Berlingske for nylig. De unge i partiet.
Hvorfor dog tale ideologi og tage andre emner op end dagsordenen i folkehavets sociale medier, når det i prognoserne går sådan nogenlunde for de to toneangivende venstrefløjspartier, SF og Enhedslisten?
Og således fik de hidsige nyliberale forenet kræfterne af de ungdommelige aktivister i slips og jakkesæt – og den noget selvfede, reelt nationalkonservative brumbasse Dahl, der tydeligvis trives allerbedst med sine moraliserende forelæsninger for det uvidende, danske folk. De hygger sig, på højrefløjen! Men hvor er venstrefløjen?
Jeg er ikke i tvivl om, at der er tale om en angst for egen slagskygge – tilføjet taktik i den moderne, politiske spin-kultur: Hvorfor dog gå i aktion på venstrefløjen, hvis begrebet socialisme er farligt, og de borgerlige jævnligt er ved at blive ramt af deres eget politiske hysteri?
Og hvorfor dog tale ideologi og tage andre emner op end dagsordenen i folkehavets sociale medier, når det i prognoserne går sådan nogenlunde for de to toneangivende venstrefløjspartier, SF og Enhedslisten?
SF stillede i sidste valgkamp skarpt på minimumsnormeringerne i børneinstitutionerne ved sidste valg – og det blev endelig vedtaget ved årsskiftet 21/22. Et vigtigt valgløfte er gennemført. Er der mere at komme efter?
Personligt drømmer jeg ikke om vrede demonstrationer i gaderne og smagen af revolution. Men problemet for venstrefløjen er, at den med sin forsigtighed og den underliggende taktik ”Ro på og fortsat flertal i rød blok” dels overlader værdikampen til højrefløjen, som så nærmest naturligt får magten ved næste valg. Og dels står den afklædt, nærmest nøgen, hvis de borgerlige sejrer i den sidste del af valgkampen.
For hvem støttede de hundredetusindvis af offentligt ansatte – ikke mindst de hårdtarbejdende sygeplejersker, lærere og ansatte i jobcentre? De sidstnævnte er i den grad blev tilsvinet og er måske de mest svigtede i valgkampen. Først indfører man et nyt beskæftigelsessystem. Så underminerer man det i mange kommuner med en helt urimelig mangel på ressourcer og uden at fortælle, hvor arbejdet faktisk er succesfuldt. Og så udstiller man de ansatte som overflødige og forkælede.
Og hvem fik verdenspolitikken og de globale udfordringer på banen i andet end generelle termer, som et stort flertal af partier kan støtte?
Lykkelige og rige socialister
Og hvem stod sammen med fagforeninger og interesseorganisationer (så det kunne ses og høres) mod den løgn, at socialismen har ødelagt det Danmark, der er nr. 6 på velstandsranglisten af de 38 OECD-lande – industrilandene? Og hvem bekæmper samme spøgelse, når vi igen er nr. 2 på FN’s rangliste – den såkaldte World Happiness Report?
Hvem på venstrefløjen står ved og kan forklare den moderne, demokratiske socialisme?
Når man går ned i partiprogrammer og valg-sites på nettet, står det der i pæne ord på grænsen af almindeligheder. Men forsvinder budskaberne i forsigtighed?
Men er der nogen, der lytter?
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
