#Aupair – ulighed bliver først vigtig og synlig, når vi ser den i Danmark

i Debat/Danmark af

DEBAT // ULIGHED — Vreden og misundelsen over, at Mette Østergaard, Berlingskes ene chefredaktør, har en au pair ansat, vidner om, at det er hulens svært at være moderne kvinde. Reaktionerne på redaktørens kommentar viser imidlertid også, at fanden først er løs på tastaturkrigernes allé, når det ulighedsskabende globaliserede arbejde foregår inden for kongerigets grænser. Men det bidrager i alle tilfælde til at skabe global ulighed, når gennemsnitsdanskerne storforbruger varer produceret under kummerlige vilkår langt væk fra Danmark.

Mette Østergaard, der er chefredaktør på Berlingske, mener i en kommentar i samme avis, at det er ærgerligt, hvis den socialdemokratiske regering afskaffer au pair-ordningen.

Selv har hun og hendes to børn stor glæde af en 24-årig filippinsk kvinde, der vasker tøj, laver mad, køber ind og hvad en au pair nu ellers foretager sig.

Au pair-ordningen giver ifølge Østergaard mulighed for, at danske kvinder kan indfri karriereambitionerne og samtidig være nærværende mødre. For den travle og vellønnede chefredaktør er hendes au pair-pige en ”helt”, der får hverdagen til at hænge sammen.

Sagen vækker udelukkende harme for venstrefløjens fagforeningssoldater, fordi chefredaktørens au pair-pige arbejder i Danmark

Østergaards kommentar kan få Twitter til at diskutere ligestilling.

I debatten forsøger kritikerne at relancere ‘koloniherrementaliteten’ M/K nu i skikkelse af en veluddannet karrierekvinde. Derudover anes en misundelse over Østergaards position og mulighed for at lette de daglige gøremål.

Endelig har kommentaren vakt vrede hos Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten. Han mener, at ansættelsen bør være på overenskomstmæssige vilkår.

Journalist og debattør Susanne Sayers har modsagt chefredaktøren i et indlæg i samme avis:

Det mest interessante udsagn var dog, som jeg ser det, at Østergaards måde at indrette sig på skulle være ulighedsskabende.

Det mente Christoph Ellersgaard, der er ph.d. i sociologi og adjunkt ved Department of Business & Politics på CBS. Han kaldte slet og ret Østergaards opførsel for ”afstumpet”.

En au pair får kun folk til tasterne, fordi hun er i Danmark

Det interessante er imidlertid, at Mette Østergaards kommentar kun fremkalder debat eller vækker opsigt grundet, hvad man kunne kalde “nærhedsprincippets interesse”.

Eller sagt med andre ord:

Sagen udløser udelukkende harme for venstrefløjens fagforeningssoldater, fordi chefredaktørens au pair-pige arbejder i Danmark. Ligesom den også først bliver afsæt for middelklassens kluntede forsøg på at sparke opad, efter de har fået øje på en forteelse, som ligger indenfor dronningerigets grænser.

Hvis det virkelig handlede om, at folk var indignerede over ringe arbejdsforhold eller en ulighedsskabende ordning … burde vi i langt højere grad se på, hvordan vi forbruger og under hvilke vilkår og arbejdsbetingelser de varer, vi forbruger, er fremstillet

Når argumentet mod au pair-ordningen har været, at man ikke skal udnytte og gøre uligheden større, må man spørge, om det ikke også bidrager til uligheden, når middelklassedanmark (ikke kun eliten som Østergaard), køber varer og ydelser, der er produceret under kummerlige arbejdsforhold i tredjeverdens lande.

Det bidrager til en langt mere vidtrækkende ulighed, som vi hjemmefra gennem vores forbrug er med til at skabe ude i verden. Hver dag oplever millioner af mennesker således armod i kraft af dårlige arbejdsforhold, der ville få Louis Pio til at vende sig i graven.

Langt mere interessante spørgsmål at stille ville derfor være:

Hvor mange danskere har boet på hoteller i udlandet, hvor stuepigerne er gået til en ussel løn?

Hvor mange danskere har spist på en restaurant i udlandet, hvor opvaskeren arbejdede sort?

Hvor mange danskere har købt kopivarer i Italien af afrikanske bådflygtninge?

Hvor mange julegaver ligger under træet i år, som er fremstillet under forhold, der ville få en politisk fange i Sibirien til at glæde sig over tilværelsen?

Og hvor lidt har kvinden i Bangladesh, der har produceret den plasticdims du pakker op til pakkespillet, fået i timeløn?

Vi kender selvsagt ikke tallene, ikke udelukkende men også, fordi vi ikke er interesserede i svarene, der vil bunde i forhold, der er langt fra Danmark

Det er spørgsmål, der ikke så let lader sig besvare.

Vi kender selvsagt ikke tallene, ikke udelukkende men også, fordi vi ikke er interesserede i svarene, der vil bunde i forhold, der er langt fra Danmark.

I det lys fremstår Østergaards filippinske au pair som et effektivt værktøj, der kan tages i brug af kritikere, som ikke synes om, at en privilegeret, vellønnet og uden tvivl hårdtarbejdende, moderne kvinde kører med klatten samtidig med, at hun er alenemor.

For hvis det virkelig handlede om, at folk var så indignerede over ringe arbejdsforhold eller en ulighedsskabende ordning som eksempelvis Christoph Ellersgaard synes at være, burde vi i langt højere grad se på, hvordan vi forbruger og under hvilke vilkår og arbejdsbetingelser de varer, vi forbruger er fremstillet.

Det er nemlig i langt højere grad med til at skabe global ulighed. Langt mere end de au pair-piger, der arbejder i Danmark.


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV WeekendDet er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.


Foto: Wikimedia

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Lauritz Korfix Schultz, født 1989. Er cand.mag. i dansk og historie og arbejder som gymnasielærer og freelancejournalist.
Kan du lide hvad du læser? Så støt Lauritz' skrivekløe på Mobile Pay 60691117.

Kontakt: lauritzkorfix snabela gmail.com

Seneste artikler om Debat