POLITIK // ANALYSE – SVM-regeringen kunne sagtens have åbnet statskassen langt mere end de sølle 200 mio. kr., som finansminister Nicolai Wammen har sat af som lokkemad til de partier, der ønsker at indgå en finanslovsaftale. Men flertalsregeringen er bundet på hænder og fødder, når det ikke lige gælder krigen i Ukraine og truslen fra Putin.
Forretningen Danmark, som til dagligt kaldes staten, fik sidste år et overskud på svimlende 186 mia. kr. i 2022. Det er historisk stort – ligesom det modsat er et historisk lille beløb, som finansminister Nicolai Wammen har sat af som lokkemad til de partier, der ønsker at indgå en finanslovsaftale om indeværende år. Nemlig sølle 200 mio. kr.
Ingen i partiet tør sige det højt, men det er sådan, de faktiske forhold i jernindustrien kommer til at udfolde sig. Trolden vil være ude af æsken
Det har været ti gange højere i perioder, hvor statskassen var langt værre udfordret, men hvor den parlamentariske situation til gengæld var helt anderledes, og den siddende regering tilsvarende havde et langt større manøvrerum i sine forhandlinger. Det sidste er nemlig problemet i en nøddeskal.
SVM-regeringen kunne sagtens have åbnet statskassen langt mere, men
flertalsregeringen er bundet på hænder og fødder, når det ikke lige handler om at vise godhed over for den fælles udfordring med krigen i Ukraine og truslen fra Putin.
Her har regeringen sammen med partierne – dog med undtagelse af Alternativet – netop afsat 7 mia. kr. til en særlig Ukraine-fond, der indeholder tre spor:
Militær støtte, civil støtte og støtte til erhvervsindsatser.
Dermed er der nu søsat en fond, der med al sandsynlighed kommer til at vokse markant i de kommende år i takt med, at Ukraine skal genopbygges.
Det varsler i sig selv dårligt med hensyn til at finde penge til velfærdsforbedringer herhjemme, men til gengæld varsler det gode tider for den del af erhvervslivet, der får del i genopbygningen.
Krigen kommer med en pris, som statsminister Mette Frederiksen så rigtigt sagde, da hun og resten af regeringen kæmpede mod befolkningen om at afskaffe store bededag. Det er så sandt, som det er sagt.
Danmark er ikke i økonomisk krise. Pengene fosser ind i statskassen, og befolkningen mærker ingen flammer fra en brændende platform.
Danskerne kommer til at holde for i de næste mange år. Velfærdsforbedringer kommer til at vige for Ukraine, og de kommende bevillinger bliver næppe den store politiske slagmark. Til gengæld kommer regeringen til at betale prisen i form af faldende vælgeropbakning, hvilket de første 100 dage allerede har indvarslet.
Det bliver kun værre for regeringen
Det har været sagt og skrevet talrige gange. Aldrig før har en regering fået så elendig en start, men værst af alt er, at der ikke er tegn i hverken sol eller måne på, at det bliver meget bedre. Snarere tværtimod.
Som finansloven beviser. Danmark er ikke i økonomisk krise. Pengene fosser ind i statskassen, og befolkningen mærker ingen flammer fra en brændende platform.
Den seneste meningsmåling fra Voxmeter er derfor også en sand katastrofe for den samlede regering, men især for Venstre.
Partiet er på kun 9,5 pct., og normalt plejer man at kunne slå den slags elendige målinger hen med, at der er tale om en skævert, men da Tv 2’s måling fra Megafon for mindre end en uge siden viste samme tendens, er der virkelig grund til bekymring i Venstre.
Jakob Ellemann-Jensen er stadig sygemeldt med stress, og tidspunktet for hans comeback er uvist.
Alle siger det, som de skal og må forventes at sige i den nuværende situation – nemlig at Ellemann-Jensen kommer tilbage og genindtræder som formand. Det er muligt, men det er mindst lige så sandsynligt, at han trækker sig fra formandsposten og stiller sig tilfreds med en ministerpost.
Det, som slider mentalt for en politiker, er nemlig ikke de evindelige slagsmål med oppositionen. De ligger naturligt i rollen.
Trækker Ellemann sig fra formandsposten, åbner det helt automatisk for en ny diskussion af Venstres regeringsdeltagelse
Nej, det er formandsposten, der gør ondt på sjælen, når det går dårligt for partiet. Det er formanden, der skal skal banke utilfredse gruppemedlemmer på plads, og det er formanden, der dagligt bombarderes med ophidsede mails fra partimedlemmer.
Partimedlemmer, der ønsker en god forklaring på løftebrud og på partiets nedtur, og som konstant truer med at melde sig ud efter 50 års trofast medlemskab. De vil ikke spises af med søgte forklaringer og dårlige undskyldninger. Det er uroen fra baglandet, der giver tankemylderet og de søvnløse nætter.
En ny SM-regering vil blive spanket fra alle sider
Trækker Ellemann sig fra formandsposten, åbner det helt automatisk for en ny diskussion af Venstres regeringsdeltagelse, og medmindre meningsmålingerne har rettet sig og er kommet tilbage på et tåleligt niveau nær valgresultatet på de 13,3 pct., kan det bestemt ikke udelukkes, at det bliver til et hurtigt exit fra regeringsdeltagelsen.
Ingen i partiet tør sige det højt, men det er sådan, de faktiske forhold i jernindustrien kommer til at udfolde sig. Trolden vil være ude af æsken.
Det vil i givet fald fuldstændigt ændre den politiske spilleflade. Mette Frederiksen og Lars Løkkes Moderaterne vil kunne fortsætte sammen i en SM-regering, men bogstavkombinationen i sig selv vil blive en selvopfyldende profeti. Den vil blive spanket fra alle sider.
Trods Lund Poulsen har beholdt sin skyggeministerrolle i forhold til finansministeren, og den tager han yderst seriøst og forvalter nidkært, til jævnlig irritation for mange ministre og brancheorganisationer
De stort anlagte og såkaldt nødvendige velfærdsreformer kommer ikke til at glide lettere igennem med en smallere regering og et Venstre i færd med en skæbnesvanger genopbygning.
Allerede i dag gnubber de tre regeringspartier på hinanden, selv om det udadtil ligner en lykkelig familie. Alle væsentlige forslag skal stadig forbi Troels Lund Poulsens skrivebord, selv om Stephanie Lose er sat ind på hans gamle stol i Økonomiministeriet.
Trods Lund Poulsen har dermed beholdt sin skyggeministerrolle i forhold til finansministeren, og den tager han yderst seriøst og forvalter nidkært, til jævnlig irritation for mange ministre og brancheorganisationer, der ikke længere kan flytte så meget som et komma i de lovforslag, der efter møjsommelige interne drøftelser bliver enighed om mellem de tre regeringspartier.
De besværligheder, der ligger indbygget i flertalsregeringen, forklarer derfor også det fesne beløb på 200 mio. kr., der er at forhandle om mellem med oppositionen.
For regeringen er det afgørende at få både røde og blå partier med i et forlig, så ingen efterfølgende kan beskylde den for at have bias.
Derfor har regeringen klogeligt spillet ud med forslag om at skære i Klimarådet, hvilket både kan få de røde partier og Konservative op af stolen og til forhandlingsbordet. Dermed er den hjemme. Keine Hexerei nur Behändigkeit. Finansloven er i hus.
Læs mere om politik i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
