Hvorfor er briterne egentlig på vej ud af EU? Fordi Storbritanniens politiske ledere i årevis har givet medvind til EU-modstanderne ved at acceptere enhver kritik, selvom meget af den har bestået af et sammensurium af usandheder. Sandheden er, at briterne nægter at se landet for, hvad det i virkeligheden er: en mellemstor nation, der ikke længere hersker over det meste af verden. Samtidig har man alt for nemt kunnet overbevise sig selv om, at man ikke kan være patriot uden at være nationalist. Det skriver Storbritanniens tidligere EU-kommissær og guvernør for Hongkong, Chris Patten.
LONDON – Storbritannien har formelt igangsat de sørgelige forhandlinger om at udelukke sig selv fra de centrale dele af europæisk politik og økonomi, men premierminister Theresa May nægter at bruge ordet “skilsmisse” om det, der sker. Min kone, der er pensioneret familiesagfører og mægler, tror, at May på sin vis kan have ret. Trods alt indeholder familiehjemmet, vi forlader, stadig meget af vores historie og arvesølvet samt også vore fremtidige økonomiske interesser. I den forstand er en skilsmisse næppe en egentlig mulighed.
Storbritannien har heller ikke indtil nu været en isoleret ø, som mange antager. Lige fra vores kongefamilie (der er tysk) til vores eksport (overvejende til Europa) har vi været med til at forme og er selv blevet formet af udviklingen i resten af Vesteuropa. Vi er kun adskilt af 33 km vand – i disse tider godt nok 33 meget lange kilometer – ved Dover-strædet.
Så hvorfor forlader vi Europa?
Grunden er en blanding af frustration, selvbedrag, løgnagtighed og obsternasighed. Vi var trætte af Europas manglende evne til at tackle nogle af dets største udfordringer – fra konkurrencedygtighed til immigration – uden at forsøge at tiltage sig større centralmagt.
Blot en mellemstor nation
Derudover har vores politiske ledere i årevis givet medvind til EU-modstanderne ved tilsyneladende at acceptere enhver kritik, selvom meget af den har bestået af et sammensurium af usandheder. Vi nægter at se os selv for, hvad vi er: en mellemstor nation, der ikke længere er hersker over det meste af verden. Vi bliver for let overbevist om, at man ikke kan være patriot uden at være nationalist.
Mottoet for Theresa Mays regering er “Brexit eller bagslag”. Desværre får hun formodentlig begge dele
Vi kunne og burde kunne håndtere konsekvenserne af dette brud, uden at bringe yderligere ulykker ned over os. Men separationsprocessen har indtil videre ikke givet meget håb.
Brexit-afstemningen i juni sidste år var i sig selv en katastrofe. Et parlamentarisk demokrati bør aldrig tage et så populistisk redskab i brug. Men når det nu skulle være, kunne May have reageret på det spinkle flertal, der ønsker at forlade EU, ved at sige, at hun ville overdrage forhandlingerne til en gruppe ministre, som ønskede dette udfald, og dernæst lade resultatet af disse forhandlinger blive forelagt både parlamentet og folket.
I stedet omdannede hun hele regeringen til en Brexit-maskine – også selvom hun selv hele tiden havde ønsket at forblive i EU. Mottoet for hendes regering er nu “Brexit eller bagslag”. Desværre får hun formodentlig begge dele.
Så hvad sker der nu? Ingen aner det. Klippen lokker, og lemmingerne står i kø.
Vi ved, at næsten halvdelen af vores eksport går til EU, fem gange mere end til hele Commonwealth og seks gange mere end til BRIC-landene. Men vi har sagt nej til at blive i det indre marked (hvilket vil fordre, at vi accepterer europæisk lovgivning og arbejdskraftens fri bevægelighed) og i toldunionen. Tilsyneladende vil vi have en frihandelsaftale med EU på vores egne vilkår, der dækker vores vigtigste industri og serviceerhverv.
Mays udenrigsminister, Boris Johnson, påstår, at vi har alle kort på hånden, fordi europæerne ønsker fortsat at kunne sælge – Prosecco for eksempel – til os. Men under alle omstændigheder siger Mays ministre, at det er ligegyldigt, om vi slet ikke får en aftale. Vi kan bare gå vores vej.
De insisterer på, at ingen aftale ikke nødvendigvis vil være et dårligt resultat, fordi resten af verden er ivrige efter at handle mere med os, hvilket vil blive billigere i fremtiden på grund af pundets fortsatte fald.
Denne skilsmisse går ikke godt indtil videre. Og processen er kun lige startet. Der er lang vej forude. Himlen må vide hvilket land, der ligger for enden af den. Men som med enhver anden skilsmisse, kan vi være temmelig sikre på, at det er børnene, der vil tage mest skade
Alt dette føles – for at vende tilbage til det ord, May ikke vil bruge – som en fjendtlig skilsmisse. Ethvert problem i forhandlingerne vil blive fulgt op af xenofobisk vrede hos højrefløjen i Mays konservative parti og i tabloidpressen, som hun nu er så afhængig af.
Det er slemt nok, at vi er i gang med at ødelægge vores økonomi, så de fattige bliver fattigere og selv de foretagsomme mere sårbare. Oven i det er vi ved at tilsidesætte mange af de regler og konventioner i vores parlamentariske demokrati, der skulle understøtte en søgen efter konsensus og afvisning af flertalsdiktatur.
Det hele er afgjort
Blot 52 procent af de britiske vælgere traf beslutningen om at forlade EU i juni sidste år. Hvad de præcis stemte for er stadig et mysterium.
Men de har talt, insisterer May og Brexit-tilhængerne. Det hele er afgjort. De siger også, at vi skal ignorere, hvad “folkets fjender,” dommerne i vores uafhængige retssystem, har at sige.
Det er slemt nok, at vi er i gang med at ødelægge vores økonomi, så de fattige bliver fattigere og selv de foretagsomme mere sårbare. Oven i det er vi ved at tilsidesætte mange af de regler og konventioner i vores parlamentariske demokrati, der skulle understøtte en søgen efter konsensus og afvisning af flertalsdiktatur
Afvis højlydt ethvert synspunkt, der stiller spørgsmål om, hvad der faktisk er ved at ske for os. Angrib omdømmet af enhver – erhvervsleder, politiker eller leder af interessegrupper – der er for EU medlemskab eller åben for diskussion af det. Fortæl BBC, at de entusiastisk skal acceptere Brexit eller blive mødt af folkelig vrede. Men først og fremmest luk helt af for parlamentarisk debat – alt sammen med undskyldningen at ville “genskabe parlamentets suverænitet”.
Denne skilsmisse går ikke godt indtil videre. Og processen er kun lige startet. Der er lang vej forude. Himlen må vide hvilket land, der ligger for enden af den. Men som med enhver anden skilsmisse, kan vi være temmelig sikre på, at det er børnene, der vil tage mest skade.
Oversættelse: Lisa Rasmussen.
Topillustration: Brexit Tea by frankieleon – CC Flickr.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og