NY BOG // OMTALE – Bestseller-forfatter Yanis Varoufakis forsøger at opklare mordet på kapitalismen i sin nye bog, Technofeudalism: What Killed Capitalism. Den tidligere græske finansminister og økonomiprofessor påstår, at kapitalismen er blevet dræbt af kapitalen selv – vel at mærke uden det er blevet bemærket af medierne, hvorfor han sætter sig for at opklare mordet og se på afløseren, et nyt økonomisk system, som han kalder teknofeudalisme.
Tidligere i det 20. århundrede mente mange marxistiske kritikere af markedsøkonomien, at kapitalismen var et økonomisk system, der kunne forandres enten helt til et nyt og bedre økonomisk system, kommunisme, eller delvist, socialisme.
Først troede man, at det kun kunne være arbejderklassen, der kunne omstyrte kapitalismen i forbindelse med større revolutionære processer. Senere mente mange, at man kun igennem langsomme reformer kunne omdanne kapitalismen.
Går historien ikke længere fremad mod et nyt og bedre økonomisk system, men tilbage og antager det tidligere økonomiske systems former?
Da denne forestilling blev opgivet, kom kapitalismen til at se naturlig og uovervindelig ud, hvilket igen førte til, at mange mennesker har lettere ved at forestille sig verdens undergang end kapitalismens ophør, som den amerikanske kulturfilosof Fredric Jameson har sagt.
Nu kommer Varoufakis så og påstår, at kapitalismen allerede er død, og at vi har fået et nyt system, teknofeudalisme. Men som mange vil vide, var feudalismen det økonomiske system, som eksisterede før kapitalismen.
Går historien ikke længere fremad mod et nyt og bedre økonomisk system, men tilbage og antager det tidligere økonomiske systems former?
Hvad er feudalisme?
Feudalisme er en hierarkisk samfundsform med en række forpligtelser og rettigheder mellem over- og underordnede personer, fx mellem fyrste og lensherre og mellem herremand og fæstebonde. Feudalismen var fremherskende i store dele af Europa indtil den moderne statsmagts gennembrud fra omkring år 1500. På dansk bruges almindeligvis betegnelsen lensvæsen.
Fyrsterne havde len, hvor lensherrerne (vasaller) fik overladt brugsret til jorden og embeder (indtægtsgivende virksomhed) til gengæld for at betale en afgift (en feudal rente) samt forskellige tjenestepligter.
Fæstebønder (livegne) indgik herunder i et kontraktforhold med herremændene, hvor de fik brugsretten til jorden imod at betale leje (feudal rente) og naturalier til herremanden og derudover at yde militær tjeneste.
Hvad er kapitalisme?
Kapitalisme defineres kort sagt som et økonomisk system, hvor ejendomsretten til produktionsmidlerne er privat, og hvor forbrugsgoder, arbejdskraft og kapital kan købes og sælges på et marked. Profitten (overskuddet) er drivkraften.
Internettet er styret af algoritmer, som har en vældig magt til at forudsige vores adfærd, guide vores præferencer, influere vores beslutninger, ændre vores bevidsthed og reducere os til deres ubetalte tjenere
Kapitalen bliver reproduceret igennem arbejde, og hjulpet af maskiner er det arbejderne, der producerer varerne, som bliver solgt for at skabe profit, som så finansierer deres løn og produktionen af flere maskiner.
Internettets udvikling
Baggrunden for kapitalismens kvalitative forandring (død) er de sidste 20 års privatisering af internettet og de vestlige regeringer og centralbankers reaktion på finanskrisen i 2008.
Internettet var oprindeligt en kapitalismefri common, fælled. Fælled var oprindeligt den fælles jord, som lå udyrket og blev brugt som fælles græsgange for husdyrene. I dag er begrebet fælleder udvidet til en lang række fællesressourcer som fx vand, fisk og el-systemer, men også mere uhåndgribelige sociale og kulturelle ressourcer som andelsbevægelser, patenter, internet, viden og universiteter.
Internettet er nu blevet indhegnet og overtaget af, hvad Varoufakis kalder cloud-kapitalen (i skyen) i modsætning til den normale, jordiske (terrestrial) kapital.
Internettet er styret af algoritmer, som har en vældig magt til at forudsige vores adfærd, guide vores præferencer, influere vores beslutninger, ændre vores bevidsthed og reducere os til deres ubetalte tjenere.
Alle, der bruger internettet, er blevet cloud-livegne, der frivilligt arbejder uden aflønning for at reproducere cloud-kapitalen
Det nye er, at der er opstået nogle nye magthavere, cloud-kapitalisterne, der dominerer de digitale platforme. Varoufakis ser de digitale platforme som feudale fæstedømmer (fiefdoms), cloud-len.
Cloud-kapitalisterne har så tildelt cloud-len til de underordnede vasaller (digitale platforme og den traditionelle kapital), der betaler en afgift (rente) til magthaverne for deres len.
Det betyder videre i hans optik, at den traditionelle kapital fortsat eksisterer sammen med et cloud-proletariat. Alle, der bruger internettet, er blevet cloud-livegne, der frivilligt arbejder uden aflønning for at reproducere cloud-kapitalen.
Cloud-kapitalens dominans
Den globale kapitalisme har ifølge Varoufakis udruget en ny form for kapital, som har gjort det muligt at bryde fri af kapitalismen, og hermed skabt en ny særskilt klasse.
Det afgørende brud skete ifølge økonomiprofessoren i forbindelse med reaktionen på finanskrisen, hvor staterne reddede de største banker, og centralbankerne pumpede penge ud i det økonomiske verdenssystem og helt overtog rollen som drivkraft for systemets videreførsel.
Efter finanskrisen kom centralbankerne til at erstatte profitten som kapitalismens drivende kraft
Det betød, at centralbankerne kom til at erstatte profitten som kapitalismens drivende kraft.
Normalt skulle cloud-kapitalisterne have lånt penge fra bankerne, sælge dele af deres forretninger til andre eller skabe store profitter for at betale for ny kapital, men nu fik de centralbankpenge.
Det skete via bankerne, og pengene blev brugt til at tilbagekøbe egne aktier, hvilket forhøjede priserne for alle papirer. Det skete, selvom de fysiske virksomheder under ikke tjente nogen profit.
Der blev skabt en voksende papirværdi, der blev omdannet til ejendomsværdi og traditionelle formuer for cloud-kapitalen, der omdannede det til total markedsdominans. Centralbankpengene betød en frigørelse fra profitten og blev brugt til at bygge nye imperier.
Markedet og profitten omdannes til cloud-len og cloud rent
Når Varoufakis kan tale om, at kapitalismen er død, skyldes det, at cloud-kapitalen har ødelagt kapitalismens to piller, markedet og profitten, som allerede blev skabt under feudalismen.
Markedet er med andre ord i dag blevet erstattet af de digitale platforme (cloud-len), som styres af algoritmer, som ikke længere kan defineres som egentlige markeder, mens profitten er blevet erstattet af en rente (cloud rent), der kan sammenlignes med den rente, tidligere feudalherrer indhentede fra bønderne.
Der vil eksistere rivaliseringer og magtkampe mellem forskellige len, men det kan ikke længere forstås som en markedsbaseret konkurrence
Profitten er følsom over for markedskonkurrence, hvorimod renten flyder fra den privilegerede adgang til en ting (cloud-len), som er fikseret i størrelse.
Der vil eksistere rivaliseringer og magtkampe mellem forskellige len, men det kan ikke længere forstås som en markedsbaseret konkurrence.
Cloud-kapitalens funktion
I dag reproducerer cloud-kapitalen sig selv på måder, der ikke involverer nogen arbejdere, men ved at styre menneskers aktiviteter på internettet igennem algoritmer.
Profitter bliver investeret i kapitalgoder for at opretholde kapitalisternes evne til at skabe profit, hvorimod rente i højere grad bliver gemt bort i jord og ejendom og ikke går i cirkulation og stimulerer investeringer. Derfor blev pengene hos de magthavende cloud-kapitalister afkoblet fra den kapitalistiske verden, efter at centralbankerne havde ændret systemet efter finanskrisen.
Cloud-kapitalen har ved hjælp af algoritmerne opnået en magt til at styre arbejderne og forbrugerne, der er mere revolutionær end det at erstatte bilarbejdere med industrielle robotter, fordi cloud-kapitalen formår at automatisere kapitalens magt både i og uden for virksomhederne ved at gøre os alle ikke blot til cloud-proletarer i virksomhederne, men til cloud-livegne.
Fra feudalisme til kapitalisme til en nyfeudalisme
Det er interessant, at Varoufakis sammenligner udviklingen fra kapitalisme til teknofeudalisme med overgangene fra feudalisme til kapitalisme.
I det feudale samfund opstod der på et tidspunkt kapitalistiske virksomheder og markeder drevet af profit. Det var først, da profitten i den kapitalistiske sektor blev bestemmende i forhold til den feudale rente, at man kunne tale om, at der var skabt et nyt kapitalistisk samfund.
Almindelige jordiske kapitalistiske virksomheder er fortsat drevet af profit
Det betød ikke, at renten blev helt udkonkurreret som indkomstkilde i det kapitalistiske samfund. Der har fortsat eksisteret en jordrente og nye rents (renter), brand-renten og copyright-rettigheder, men de har ikke i kapitalismen indtil nu været en bestemmende økonomisk størrelse.
Kapitalismen afgik først ved døden, da den nye feudale cloud-rente kom til at dominere profitten. Samtidig bliver almindelige jordiske kapitalistiske virksomheder fortsat drevet af profit.
Teknofeudalismens nye magthavere
Magthaverne i den vestlige kapitalisme er de dominerende digitale platforme. Og de nye magthavere er/var folk som Steve Jobs (Apple), Jeff Bezos (Amazon), Mark Zuckerberg (Facebook) og Elon Musk (Tesla og SpaceX).
De to globale smartphone-industrier, Apple og Google, er centrale. Da Apple lavede App Store og Google lancerede Google Play, tvang de to tech giganter de underliggende firmaer ind i en forretningsmodel, hvor de opkrævede renter.
De tjener cloud rent fra vassalkapitalisterne og fra os forbrugere, som kan ses som en slags cloud-livegne.
Den centrale akse i den amerikanske kapitalisme er de kapitalforvaltningsfirmaer, som Varoufakis kalder The Big Three (BlackRock, Vanguard og State Street). De kontrollerer i dag 90 % af virksomhederne på New Yorks børs, bl.a. Apple, Microsoft og ExxonMobil. Og de kan for et meget lille indskud skaffe de superrige store gevinster. De fungerer som en slags kollektiv monopolmagt.
Verdensøkonomiens udvikling
Den nye teknofeudalisme er imidlertid ikke kun amerikansk og vestlig. Den fungerer også i Kina, hvor man parallelt til de amerikanske The Big Three har Kinas Big Five bestående af Alibaba, Tencent, Baidu, Ping An og JD.com.
Kina er ifølge Varoufakis endda så langt fremme, at man ikke kun har skabt en cloud-kapital, men også en cloud finance. Senest har Kina desuden skabt en digital yuan, der har accelereret Kinas overgang til teknofeudalisme.
Der er opstået en ny kold krig mellem USA og Kina, hvor Europa bliver klemt, fordi det ikke rigtig har udviklet en cloud-kapital
Det har betydet, at der er opstået en ny kold krig mellem USA og Kina, hvor Europa bliver klemt, fordi det ikke rigtig har udviklet en cloud-kapital.
Er demokratisering mulig – hvad er alternativet til teknofeudalismen?
Fremkomsten af det nye økonomiske system ændrer den politiske situation afgørende.
Det autonome liberale individ er blevet ændret med internettets og algoritmernes betydning for vores adfærd på internettet. For at eje vores bevidsthed må vi erobrere den og cloud-kapitalen kollektivt, skabe et cloud-opgør. På den ene side er den fysiske isolation blevet større med internettet, men samtidig er mulighederne for interaktion i skyen (cloud) også blevet større.
Varoufakis giver i sin bog kort en meget utopisk skitse til de muligheder, den nye teknologi giver for muligheden for et alternativ til den ekstremt ulige og hierarkiske teknofeudalisme.
Internet-teknologien giver muligheden for en grundlæggende demokratisering af virksomhederne, hvor hvert enkeltindivid i virksomhederne får en andel af virksomheden, mens de er ansatte, som ikke kan sælges eller gives væk. Den giver en stemme til alle og dermed demokratisk kontrol med virksomheden og dens cloud-kapital og algoritme.
Den nye situation gør det vanskeligt at skabe en politisk kraft, der kan modsætte sig magthaverne i den nye samfundsform, men Varoufakis taler for at skabe en alliance af cloud-proletariatet, af de cloud-livegne (det store flertal af befolkningen) samt nogle dele af vassalkapitalisterne, som bliver udbyttet af cloud-kapitalen
En anden del af projektet er en demokratisering af pengesystemet, hvor alle individer får en gratis konto i centralbanken, der hver måned fyldes op med en basisdividende, hvor centralbanken samtidig betaler renter til dem, der skifter fra de kommercielle banker til centralbanken.
Varoufakis forestiller sig desuden, at ingen indkomster, hverken den generelle dividende eller lønnen, man får i virksomhederne, bliver beskattet. Staten finansieres derimod af en afgift, som pålægges alle virksomheder. Jorden og andre fælleder (commons) er fælleseje.
Internationalt forestiller Varoufakis sig, at der bliver skabt en ny international valuta, kosmos, der sikrer en udligning mellem overskuds- og underskudslande med hensyn til handel.
Selvom den nye situation gør det vanskeligt at skabe en politisk kraft, der kan modsætte sig magthaverne i den nye samfundsform, mener Varoufakis ikke desto mindre, at der må skabes en alliance af cloud-proletariatet, af de cloud-livegne (det store flertal af befolkningen) samt nogle dele af vassalkapitalisterne, som bliver udbyttet af cloud-kapitalen.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her