KOLDE KRIG // KOMMENTAR – Den 13. februar 2023 åbner Koldkrigsmuseet REGAN Vest i Rold Skov. Regeringsbunkeren er et spændende anlæg, som kan være med til at fortælle historien om Danmark under Den Kolde Krig. Men der er også en tendens til at overvurdere anlæggets betydning og nedtone, at REGAN Vest måske allerede fra begyndelsen var delvis forældet, da bunkeren stod færdig i 1968.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
REGAN Vest blev bygget ud fra en forestilling om, at den danske regering ville kunne overleve en atomkrig ved at søge tilflugt i en atomsikret bunker. Denne forestilling var fremherskende i slutningen af 1950’erne, hvor USA og Sovjetunionen endnu kun havde forholdsvis få af de kraftige brintbomber.
Men antallet af brintbomber steg voldsomt i løbet af 1960’erne, hvor doktrinen om ’Mutual Assured Destruction’ (MAD) blev den fremherskende, i hvert fald i USA og NATO. Nu blev en atomkrig ikke længere set som noget, man kunne vinde, men som verdens undergang.
Statsministeriets udenrigs- og sikkerhedspolitiske rådgiver Henning Gottlieb karakteriserede i sine erindringer I Kronens tjeneste REGAN Vest som ”en slags ubefæstet dansk Maginotlinie”, altså et anlæg bygget til den forrige krig. Dermed mente han den krig, som man forestillede sig omkring 1960, da REGAN Vest (REGAN: REGeringsANlæg) blev besluttet – en krig, hvor de mindre taktiske atomvåben skulle spille en stor rolle.
I løbet af 1960’erne stod det imidlertid mere og mere klart, at en atomkrig ville være altødelæggende, og at det afgørende derfor var at undgå en atomkrig. USA og NATO gik derfor over til strategien om ’flexible response’ med fokus på krisestyring og trinvis eskalation, hvor målet var at kontrollere en international krise og nedtrappe en konventionel krig mellem supermagterne, før den eskalerede til en altødelæggende atomkrig.
USA’s håndtering af Cuba-krisen i 1962 var et eksempel på denne strategi.
Og var regeringen alligevel dødsdømt, hvis det kom til en atomkrig, så var det måske bedre at blive i København og signalere vilje til at ”dø i sin rede”
REGAN Vest blev også bygget ud fra en tanke om, at regeringen og de centrale embedsmænd meget tidligt i en international krise skulle flytte ud af København til de to regeringsanlæg i Rold Skov og Nordsjælland (REGAN Vest og REGAN Øst). Herfra skulle de styre Danmark gennem krisen og sikre, at der stadig var et land at være regering for efter en eventuel krig.
I 1975 gik regeringen imidlertid væk fra denne tanke om en tidlig udflytning til de to regeringsanlæg. En sådan udflytning midt i en krisesituation ville ikke bare rent praktisk gøre det vanskeligere for regeringen at holde fokus på den vigtige krisestyring, den ville også give befolkningen det indtryk, at “regeringen flygter”, inden krigen var brudt ud.
Og var regeringen alligevel dødsdømt, hvis det kom til en atomkrig, så var det måske bedre at blive i København og signalere vilje til at ”dø i sin rede”, ligesom Frederik den 3. gjorde under svenskernes belejring af København i 1658. Og ligesom Ukraines præsident Zelenskyj gjorde den 24. februar 2022.
Efter 1975 lagde den danske regering derfor mere vægt på, at den sikkerhedspolitiske krisestyring i spændingsperioden op til udbruddet af en krig måtte foregå i de eksisterende ministeriebygninger i København. Indtil et krigsudbrud skulle Udenrigsministeriets krisestyringscenter på Christiansborg (fra 1980 på Asiatisk Plads) tjene som sæde for landets politiske og administrative ledelse i et tæt samarbejde med Forsvarskommandoens krisestyringscenter i Vedbæk.
Statsministeriets udenrigs- og sikkerhedspolitiske rådgiver Henning Gottlieb understregede i sine erindringer, at han ikke var enig i tanken om en tidlig udflytning fra København til de to regeringsanlæg:
”Jeg har altid fundet denne tankegang besynderlig og kritisabel i høj grad – en regering der under ekstreme omstændigheder siger til sin befolkning, at I kan nok forstå, at nu er det blevet for farligt at være her på jorden (sammen med jer), at vi nu må gå ned under jorden for at være i sikkerhed for bomber og granater og radioaktiv indånding. Men vi har telefon og skal ringe ud til jer og give besked om, hvordan I skal forholde jer. I forventes også at holde os underrettet om, hvordan det står til, bedes altså ringe ind. Det var naturligvis ikke sådan, datidens planlæggere af dansk modstandsevne forestillede sig tingene.”
Under de NATO-øvelser, som hvert år blev afholdt under Den Kolde Krig for at afprøve NATO’s krisestyring, skete udflytningen fra Udenrigsministeriets krisestyringscenter i København til de to regeringsanlæg derfor først i de sidste 3-4 dage af de 8-14 dage lange øvelser, dvs. først på det tidspunkt hvor den simulerede krig næsten var i gang.
Datidens beslutningstagere mente altså ikke, at REGAN Vest var uden betydning under Den Kolde Krig. Men de så en udflytning til regeringsanlægget som den absolut sidste udvej, hvis alle forsøg på at undgå en krig var forgæves, og Danmark reelt var på vej ud i en altødelæggende atomkrig.
På https://koldkrig–online.dk/anlaeg/regan–vest findes en uddybende artikel om REGAN Vest.
Her finder du information om det nye museum, Koldkrigsmuseet REGAN Vest.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
