Utøya, vi glemmer dig aldrig

i Danmark/Featured/Kultur & Medier af

KOMMENTAR –  Jeg ved, at hvis en fremmed person dræbte mig med et pistolskud, fordi vi var politisk uenige, ville jeg dø med visheden om, at jeg har levet et meningsfyldt liv, fordi jeg har erfaret den eneste sandhed, der findes: Kærligheden overvinder alt. Det skriver Ulrik Frost i en kommentar til filmen Utøya 22. Juli, som han har set – og som har premiere i denne uge.

Utøya 22. juli er en gyselig film.

Hvis du vælger at se den, skal du vide, at du vil blive dybt påvirket af, at mennesker kan drives til at udføre så ondskabsfulde handlinger. Rædslen vil gå hele vejen gennem din krop, og du vil blive harm helt ind til benet over, at der gik 72 minutter, før myndighederne fik fingeren ud af bureaukratiets sorte hul og kom ofrene til undsætning.

Når filmen er slut, vil du kigge tomt ud i luften og spørge dig selv: ”Hænger verden således sammen, som jeg troede?” Men hvis du alligevel vælger at se den, skal du huske på én ting: Ondskab skal bekæmpes med kærlighed.

Det tog mig tre dage at få rystet det gys ud af min krop, som filmen efterlod mig i, men så – pludselig -stod det fuldstændig klart for mig, hvordan jeg mener, verden hænger sammen:

Jeg mener, at det samfund, vi har skabt, bygger på had. Jeg mener, at had avler had. Jeg mener, at den kollektive frygt for det fremmede, det ukendte og det, der er udenfor os selv, er et gennemtænkt politisk magtgreb, hvis formål er at kontrollere og styre masserne, fordi frygtsomme mennesker er nemme at føje

Jeg mener, at det samfund, vi har skabt, bygger på had. Jeg mener, at had avler had. Jeg mener, at den kollektive frygt for det fremmede, det ukendte og det, der er udenfor os selv, er et gennemtænkt politisk magtgreb, hvis formål er at kontrollere og styre masserne, fordi frygtsomme mennesker er nemme at føje.

Jeg mener, at den angst, som dette samfund lærer os at føle, gavner en lille, usynlig elite, som lever i materiens sus og dus på alle andres bekostning.

Jeg mener, at den kollektive dødsangst, som vi i dette samfunds åndsfravær lærer at kende, er magtens meget konkrete og velplanlagte manipulation, som har til formål at få os til at frygte selve livet.

Men det eneste, jeg virkelig med sikkerhed ved, er, at den eneste sandhed, der findes, er kærlighed.

Derfor er de mennesker, der har onde holdninger, og som udfører onde handlinger blevet frataget deres menneskelighed, fordi den eneste sande måde at være tilstede i verden på, er kærlig.

Onde holdninger og handlinger er et umenneskeligt påfund, som er skabt af mennesker, der selv er blevet frarøvet kærligheden, og som derfor tror, at frygt, angst og selvhad skaber en bedre verden.

Derfor skal vi som individer, der lever i et samfund, der forsøger at frarøve os vores menneskelighed, altid huske på, at ondskab ikke er andet end fraværet af kærlighed. Kærlighed er sandheden.

Jeg elsker alle mennesker, fordi jeg med sikkerhed ved, at vi alle er skabt af kærlighed, og vi skal alle blive til kærlighed.

Derfor frygter jeg heller ikke døden, og derfor mener jeg, at alle de mennesker, der sætter deres egen politiske ideologi højere end andre menneskers levede liv, er menneskehedens farisæer, som burde stå til ansvar ved at kigge dybt ind i sig selv for at finde frem til det sted, hvor kærligheden vokser frem.

Magten identificerer sig så stærkt med frygten, at den ikke kan forestille sig en verden drevet uden. Derfor mener jeg, at vi alle sammen er omgivet af et frygtsomt samfund 24 timer i døgnet, og det selvom mennesket kommer af ren kærlighed, er ren kærlighed, og altid vil være ren kærlighed

En meget stor del af dem, der kalder sig selv for samfundets vogtere, og som påstår de arbejder for det fælles bedste (til denne gruppe hører efter min mening størstedelen af vores politikere, menigsdannere, journalister og virksomhedsejere) gør sig skyldige i fremprovokationen af det had, der udspillede sig på Utøya d. 22. juli 2011, og som genudspiller sig hver dag verden over i utallige former og med utallige konsekvenser.

Jeg mener, at intet dansk medie virkelig tør lægge spalter til en ransagning af, hvor den kollektive frygt kommer fra, hvad der driver den frem, og hvem der tjener på den, for medierne er selv drevet af frygt.

Lige så vel mener jeg, at ingen dansk politiker med reel indflydelse tør drage den dødsens alvorlige lære af hadet og sige: ”Jeg elsker alle mennesker”, for frygten er det eneste magtmiddel, de kender til.

Magten identificerer sig så stærkt med frygten, at den ikke kan forestille sig en verden drevet uden. Derfor mener jeg, at vi alle sammen er omgivet af et frygtsomt samfund 24 timer i døgnet, og det selvom mennesket kommer af ren kærlighed, er ren kærlighed, og altid vil være ren kærlighed.

Jeg mener, at det er tid til et gennemgribende samfundsoprør, der er så radikalt, at vi ikke har fantasi til at begribe, hvilket vidunderligt paradis, der venter på den anden side. Men jeg lover højt og helligt, at når vi har lært at elske os selv – og dermed alle andre mennesker –, så er der hverken frygt, angst, selvhad eller polarisering tilbage. Så vil verden træde frem for os i al sin guddommelighed.

Lad denne gruvækkende film blive startskuddet til en gennemgribende magtkritik. Lad den være det diskussionsoplæg, som får alle mennesker til at granske årsagerne til deres egen meningsløse frygt og selvhad.

Lad denne film være en tale imod den magt, der fyrer op under hadet og ser passivt til, mens polariseringen gennemspider vores samfund. Lad Utøya 22. juli være filmen, der minder os om den sandhed, der er gemt væk i den kollektive massepsykose, som luller os ind i en angst, der er så massiv, at vi skal gøre os umage for at se den: Der er mere, der binder mennesker sammen, end der skiller os ad.

Jeg ved, at hvis en fremmed person dræbte mig med et pistolskud, fordi vi var politisk uenige, ville jeg dø med visheden om, at jeg har levet et meningsfyldt liv, fordi jeg har erfaret den eneste sandhed, der findes:

”Kærligheden tåler alt, kærligheden tror alt, kærligheden håber alt, kærligheden udholder alt.”

Utøya, vi glemmer dig aldrig.

Topillustration og indsat billede fra filmen.

Seneste artikler om Danmark

Da kvinder tog magten

NY BOG – Ritt Bjerregaard, Lone Dybkjær, Britta Schall Holberg, Grethe Fenger Møller,