TRINELISE VÆRING // NY MUSIK – Få musikinteresserede følger så intenst med i den nye musik som musiker, musikskribent med meget mere, Trinelise Væring. Hver måned delagtiggør hun POV’s læsere i sine forventninger til og betragtninger om det, der sker lige nu på musikscenen i den faste feature Værings Musiklytteri. I denne omgang behøver man ikke vente længe, for de album, hun ser mest frem til, kommer allerede i begyndelsen af november. Det gælder bl.a. endnu et album fra Aimee Mann og Alison Krauss & Robert Plant.
Den 27-årige sanger, sangskriver og producer Noga Erez er israeler. Jeg indrømmer gerne, at det ikke er hver dag, jeg falder over kunstnere fra Mellemøsten. Dog vil jeg sige, at jeg nu et par gange er stødt på interessante artister fra netop Tel Aviv, så jeg har stærkt på fornemmelsen, at der må være et kreativt musikmiljø på de kanter.
Über cool og aldeles uamerikansk
Selv om Erez faktisk spillede på Roskilde i 2017, stødte jeg først på hende sidste år, da jeg som alle andre fik rigelig tid til at surfe på YouTube. Her faldt jeg over en akustisk live-udgave af sangen ”Views”. Jeg opdagede så, at det über cool akustiske band egentlig var en undtagelse fra reglen, fordi Erez først og fremmest leverer elektronisk art pop. Den version, jeg hørte, var således en særlig akustisk version.
Da hendes album KIDS udkom i marts, var det netop også maskinparken, hun havde i gang. Det var sandelig fedt, men nu kommer så det album, jeg drømte om: KIDS (Against The Machine). Det skulle indeholde alle megaseje akustiske udgaver af de samme numre, der udkom tilbage i marts i elektroniske gevandter.
den rolige no bullshit stemme holder et enormt højt niveau
For mig som musiker og arrangør er det virkelig inspirerende at høre, hvordan hun har ”oversat” de elektroniske og hårdt editerede originaler til et håndspillet – men stadigt super stramt – akustisk
koncept. Jeg bliver i rigtig godt humør af at tænke på, at der sidder en total hip kvinde i Tel Aviv – langt fra den amerikanske alfarvej – og bare kører sin ting. At hun i den grad er lykkedes med at tage den helt hotte del af den udenlandske (inkl. den amerikanske) musikpresse med storm, er jo bare en skøn historie.
Når Erez i ”End of the Road”, som var det et mantra, igen og igen gentager: ”I don’t know what really, really happens at the end of the road / But my trip is mad / I ain’t finished, I got loads ”, så tror jeg på det. Hun har ”loads of” eksplosiv karisma og den skal nok følge hende til vejs ende.
Noga Erez’s album KIDS (Against the Machine) udkommer så vidt vides d. 5. november 2021.
Den akustiske version af ”End of the Road”:
Den mere elektroniske version fra det oprindelige album:
Let snirklede melodier og mange fine harmoniskift
Aimee Mann er ikke ingen newbe. Hun udgav sit første album tilbage i 1993. Jeg kender ikke for alvor hendes bagkatalog, men jeg har til gengæld hørt hendes sidste album Mental Illness fra 2017 et utal af gange. Vi er i (indie)-folk-land med håndspillede instrumenter over hele linjen.
Mann er ikke en flashy sanger, nogle vil måske ligefrem kalde hende kedelig, men den samlede pakke – hun som sangskriver, de enkle, men elegante, virkelig fine arrangementer af hendes sange og den rolige no bullshit stemme – holder et enormt højt niveau hele vejen igennem. Derfor glæder jeg mig virkelig til at høre, hvad hun nu kommer med.
Jeg har læst mig til, at dette album er lavet på baggrund af en musikforestilling, som hun skrev tilbage i 2018. Derfor er der arbejdet med en lidt bredere orkestrering med både strygere og blæsere. At dømme efter de to singler, hun har sendt i forvejen, er det stadig genkendeligt i hendes stil med let snirklede melodier og de mange fine harmoniskift.
Aimee Manns nye album hedder Queens of the Summer Hotel og udkommer d. 5. november 2021.
“Suicide is Murder” fra det kommende album:
“Goose Snow Cone” er en af de sange, jeg holder alle mest af fra Aimee Manns 2017-album Mental Illness.
Skramlet “down under” rock
Der er nyt på vej fra australske Courtney Barnett. Hun har været i Danmark og spille flere gange både Roskilde og Vega, hvor jeg hørte hende for et par år siden og havde en virkelig god oplevelse. Barnett er en rigtig god og ret personlig el-guitarist. Hun er sådan en sangskriver, der kan skrive sange om alt. F.eks. har hun skrevet en sang om et astmaanfald og en sang om at se på nyt hus. En af hendes bedste sange handler om at stå i en elevator og kigge e sig omkring.
Barnetts sprog er så talesprogsnært, at man næsten tror, teksterne er lavet i realtime. Det er hverdagspoesi, hun leverer på vrængende og i mine øjne meget charmerende australsk engelsk. Det hele foregår i nogenlunde samme leje, som man ville tale, og baggrunden er skramlet rock.
Jeg var meget vild med hendes 2015-album Sometimes I Sit and Think, Sometimes I Just Sit – teksten siger faktisk det hele. Der er kommet flere gode albums siden, men alligevel ikke helt
så gode. Nu må vi så se, om kurven fortsætter ned af, eller om den swinger op igen.
Det ny album hedder ”Things Take Time Takes Time” og udkommer d. 12. november 2021.
Her er ”Depreston”, der handler om en gang ”househunting” i en deprimerende forstad.
Fra det kommende album er her “Write A List Of Things To Look Forward To”:
Endelig er Alison Krauss og Robert Plant tilbage
Jeg ventet længe på at få et album mere fra Robert Plant & Alison Krauss. Vi skal helt tilbage til 2007, hvor dette vel egentlig ret umage par af britisk rock royalty (Plant er forsanger i Led Zeppelin) og dronningen af amerikansk roots/country Alison Krauss leverede et Grammy-
vindende Album of the Year, nemlig Raising Sand, der blev produceret af legendariske T. Bone Burnett.
Rygtet siger, at de forsøgte igen i 2009, men at magien udeblev. Pludselig er der nu dukket en single op sammen med nyheden om et nyt album, ”Raise the Roof”, der udkommer d. 19. november 2021. Det er stadig T. Bone Burnett, der producerer, så mon ikke det bliver en samling af helt fantastiske duetter?
Her er den første single “Can’t Let Go”, der swinger for vildt.
Fra det oprindelige album: “Please Read the Letter”.
Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg da også holder udkig efter Adele. Også hun er på vej med nyt album. Indie-rockerne fra Snail Mail er klar til os d. 5. november. Og så kommer der jo også alt det, man ikke vidste, man kunne lide.
Som altid ligger alt det, jeg skriver om, på min åbne Spotify playliste “Trinelise Vaering: What I
listen to”. De nye sange ligger altid i toppen af min liste. Efter nogle uger glider de lidt ned af listen og ender, hvis de er rigtig gode, nede i den alfabetiske del af listen (alfabetisk efter kunstner).
Min playliste indeholder til en hver tid 500 sange fra det seneste års tid – sange, jeg stadig er optaget af at lytte til. Jeg lægger nye ting på ugentligt, så listen er værd at følge og fungerer perfekt på shuffle. Husk at sende den et hjerte.
Tidligere artikler i Trinelise Værings Musiklytteri
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her