TRUSSEL FRA RUSLAND // ANALYSE – Det er ikke en nyhed, at Rusland spionerer imod NATO-stater og vice versa, men at Rusland skulle stå bag to bombesprængninger i Tjekkiet er noget af en bombe. Med præsident Joe Biden ved roret vil dette ikke gå upåagtet hen i NATO (og EU) men vil påvirke Ruslands forhold til Vesten i længere tid.
I oktober 2014 eksploderede et tjekkisk ammunitionsdepot 16 i Vrbětice i den østlige tjekkiske region Zlin. 50 tons ammunition eksploderede. To måneder senere sprang 13 tons i luften samme sted.
Først nu bliver det afsløret, at man i Tjekkiet regner med, at enhed 29155, der er en enhed under den russiske efterretningstjeneste GRU, stod bag.
Det har udløst en voldsom, men berettiget, tjekkisk reaktion. Og det er en del af et større og bekymrende billede i forholdet imellem Vesten og Rusland.
Lad der ikke herske nogen tvivl. Rusland og Kina står øverst på dagsordenen i risikovurderingen
Præsident Joe Biden og hans stab har endnu ikke offentliggjort en ny amerikansk national sikkerhedsstrategi, men Office of Director of National Intelligence (ODNI) har offentliggjort sin årlige trusselsvurdering.
Lad der ikke herske nogen tvivl. Rusland og Kina står øverst på dagsordenen i risikovurderingen. USA ser Kina som en næsten jævnbyrdig udfordrer af USA’s position i verden, og Kina udgør derfor den største trussel imod USA. Rusland, påpeger efterretningstjenesterne, er klar til at bruge direkte magt for at skubbe USA tilbage fra dets position.
Samlet set er ODNI, der samler de 17 amerikanske efterretningstjenester, bekymret over, at Kina og Rusland tilsyneladende er klar til at bruge magt til at udfordre USA. Herudover er man bekymret over mindre magter som Iran, Nordkorea og terrorgrupper, men fokus er på Rusland og Kina.
Enhed 29155
Tjekkerne har offentliggjort, at sprængningerne i Vrbětice var en russisk operation, som enhed 29155 stod bag. Denne er kendt for attentatet med giften novichok i Salisbury i 2018 imod den tidligere russiske agent Sergei Skripal.
Attentatet imod ham blev begået af mindst to personer; de blev identificeret som “Alexander Petrov” og “Ruslan Boshirov,” bedre kendt som Alexander Mishkin og Anatoly Chepiga. Her er tale om henholdsvis en læge og en oberst, der arbejder for de russiske efterretningstjenester.
I Bulgarien har man afsløret en ring af seks spioner, der stjal klassificeret materiale om NATO og EU. De bulgarske spioner skulle tilsyneladende have til opgave at finde oplysninger om NATO og særligt NATO-møder, om EU’s holdning til Rusland og så efterretninger om Ukraine og Belarus. Denne spionring skulle tilsyneladende arbejde på en blanding af varme følelser for Rusland, savnet af Sovjetunionen og penge.
Tjekkiet og Bulgarien har nu begge i løbet af de seneste par måneder afsløret russiske efterretningsoperationer på deres territorium. Italien har sin egen skandale, hvor en flådeofficer har solgt efterretninger til Rusland.
Rusland har opbygget en større troppekoncentration langs Ukraines grænser, Putins popularitet ikke er den bedste og vi har en nyindsat amerikansk præsident, der skal vise vej for Vesten. Det er en noget eksplosiv cocktail
I Irland blev man stærkt bekymret over nyt russisk ambassadebyggeri – er det en kommende spionbase? I USA og Storbritannien mener man, at cyberangrebet på it-virksomheden SolarWinds var russisk orkestreret. Med andre ord, så er russiske efterretningsaktiviteter på ingen måde stoppet, og vi ser med disse sager nok kun toppen af isbjerget (og vi aner intet om vestlige operationer imod Rusland). Der er således et markant pres på EU og NATO-stater.
Dette pres sker samtidig med, at Rusland har opbygget en større troppekoncentration langs Ukraines grænser, Putins popularitet ikke er den bedste og vi har en nyindsat amerikansk præsident, der skal vise vej for Vesten. Det er en noget eksplosiv cocktail.
Rusland sætter Vesten under pres – og nu er spørgsmålet, hvilket svar Vesten kommer med. I første omgang er det kommet til udvisninger af diplomater, og i Europa er der mange forskellige positioner.
De østeuropæiske stater er for hovedpartens vedkommende hårde i deres holdning til Rusland. Storbritannien har valgt at sende krigsskibe til Sortehavet, som en reaktion på Ruslands troppebevægelse ved den ukrainske grænse.
I denne situation har særligt Tyskland haft en eftergivende holdning. Man har f.eks. givet plads til den omdiskuterede russiske gasledning Nord Stream 2. Kansler Angela Merkel har over for Rusland været mærkeligt eftergivende og har nærmest haft en klassisk tysk socialdemokratisk tilgang. Det tyske svar anses mange steder i Europa og USA for at være svagt, og Tyskland vil efter al sandsynlighed blive presset i både EU og i NATO til at tage større afstand til Rusland.
Hvis ikke russerne forstår, at USA vil ændre spillets regler, så kan det få langsigtede negative konsekvenser for Rusland og for det russisk-vestlige forhold
Den nye amerikanske linje minder om præsident Theodore Roosevelt (1858-1919), der skulle have sagt: “Speak softly and carry a big stick; you will go far.” Lige nu truer Biden på den ene side Rusland med sanktioner og udvisninger, og på den anden side inviterer han præsident Putin til et møde på neutral grund.
Rusland oplever lige nu et ret anderledes USA end under såvel Donald Trump som Barack Obama. Et langt mindre eftergivende USA, og det kræver nok en del tilvænning i Kreml. Hvis ikke russerne forstår, at USA vil ændre spillets regler, så kan det få langsigtede negative konsekvenser for Rusland og for det russisk-vestlige forhold.
LÆS FLERE ARTIKLER AF LARS BANGERT STRUWE HER
Topfoto: Kampklar russisk soldat. Billedet er ikke relateret til artiklens indhold. Foto: Det russiske forsvarsministerium, Moskva.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her