NYT FRA ØSTFRONTEN #13 // ARTIKELSERIE – “Hitler dræbte min far, nu har Putin ødelagt det hele,” siger ‘Olga’. “Når krigen er slut, skal jeg igen skrive musik,” siger ‘Sasha’ i Ukraines smukke hovedstad.
Kyiv, Ukraines smukke og levende hovedstad, er lige nu en skygge af sig selv.
Der hviler en sær stilhed over byen, gaderne er tomme, lejlighederne forladt, og vinduerne tapet til. Overalt er der barrikader, sandsække, spanske ryttere og svært bevæbnede soldater.
Luftalarmen lyder jævnligt. En by i højeste alarmberedskab, en by i krig.
Hun var hjemme den dag, russerne kom. Nu har hun ikke noget hjem mere
Vi kører nordpå, ud af Kyiv, mod forstaden Irpin, hvor ukrainerne stoppede russernes forsøg på at erobre deres hovedstad for ikke ret længe siden.
Her mistede Olga på 83 år sit hjem. Her kom ’Sasha’ på 30 år for at kæmpe mod de russiske invaderende styrker.
Olga
Hun var hjemme den dag, russerne kom. Nu har hun ikke noget hjem mere.
Olga sidder på en lille bænk foran det, der engang var hendes sted. En lille blok med lejligheder, ramt af granater og beskudt, nu kan man ikke bo her mere. Engang en pensionistlejlighed på 3 små værelser, nu ødelagt, smadret, ubeboeligt.
Det eneste som ikke er smadret, er nogle glas med agurker, som hun syltede sidste år til sig selv og sin mand. De står på gulvet i det, der engang var hendes køkken.
Ordene vælter ud af hendes mund, hun har et mildt og venligt ansigt, men der er noget forstenet over hendes blik, hun er et menneske i chok.
Hendes far døde i Anden Verdenskrig.
”Hitler dræbte min far, nu har Putin ødelagt alt. Han sidder i sin bunker i Moskva og beordrer krig. Alle ukrainere håber, at han dør.”
Hun bor nu på et vandrerhjem og ved ikke, hvad hun skal gøre. Det hjem hun regnede med skulle være hendes og mandens bolig de sidste år af deres liv, findes ikke mere.
”Vi er helte her i Irpin, det var os der reddede Kyiv,” siger hun.
’Sasha’
Bag ved det der engang var Olgas hjem, er en gruppe soldater i gang med at bygge skyttegrave og barrikader ved en af hovedvejene ind mod Kyiv.
De skal være klar, hvis russerne vender tilbage.
Gruppen på 10-15 mænd arbejder hårdt og systematisk i sommervarmen. Nogle af dem er en del af en særlig, lille fleksibel enhed, som ’Sasha’ er med i.
”Jeg blev ringet op om morgenen den 24. februar, hentede straks mit udstyr fra krigen i Donbas i 2015 og tog til Kyiv, til mine kampbrødre, som jeg har kendt siden 2015.”
”Vi er en lille, fleksibel specialenhed – nogle gange arbejder vi sammen med andre enheder, andre gange opererer vi alene. Vi har specialiseret os i rekognoscering, i at samle viden og overvåge, hvad der sker. Vores fortrin er, at vi er så mobile.”
”Vi tog til Butja og Irpin og opererede i området, det var hele tiden frem og tilbage, der var heftig beskydning med artilleri, russerne smed miner mod os, en ramte 15 meter fra vores enhed, det var farligt, det kom tæt på.”
Og ja, enheden var en del af ukrainernes succes i området ved Butja og Irpin mod den tunge ufleksible russiske kolonne, der gik i stå.
Jeg har ikke tænkt mig at dø, døde mennesker kan ikke vinde en krig, du må holde dig i live, så du kan besejre din fjende
”Jeg har aldrig haft nogen illusioner om russerne. Da vi legede som børn, var vores fjende enten aliens eller russere. I historien havde vi jo set, hvordan russerne opførte sig.”
Russerne er imperialister, og ’Sasha’ er overbevist om, at dette ikke bare er Putins krig. Det er russernes krig.
”De vil udslette os her, fordi Ukraine er det vigtigste for det russiske imperium.”
”Jeg har ventet på denne krig siden 2014, jeg har hele tiden vidst, at det ville ske. Jeg har mange venner i USA og Europa – og ingen af dem har troet mig. Jeg synes ikke, de ukrainske politikere har taget det alvorligt, men det er ikke tid til at strides indbyrdes om det nu. Nu skal vi bruge al vores kraft og styrke på at vinde.
”Vi har allerede mistet mange, men der er ikke nogen vej tilbage.”
Inden længe regner han med, at deres enhed rykker ud til fronten østpå.
Er du bange?
”Jeg har en sund frygt, for hvis man ikke har det, er man den, der dør først.”
”Jeg har ikke tænkt mig at dø, døde mennesker kan ikke vinde en krig, du må holde dig i live, så du kan besejre din fjende.”
”Før 2014 havde jeg aldrig rørt ved et gevær. Kun spillet musik og skrevet digte og tekster. Nu er jeg er 30 år. Når krigen er slut, skal jeg skrive musik igen – og digte.”
Anne Haubek og Thomas Ubbesen er på rejse langs grænsen mellem Rusland og Europa – fra det nordligste Norge til det sønderskudte Ukraine. De mange møder med mennesker og optegnelser undervejs bliver efter planen til en bog, som udkommer på Gyldendal til efteråret.
Læs mere Nyt fra Østfronten på POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
