USA // MEDIEKRITIK – Donald Trumps præsidentskab markerede en gylden tid for amerikansk kabel-tv, CNN, MSNBC og Fox News samt for flere magasiner og aviser, der var kritiske over for præsidenten. Nu sidder Joe Biden i Det Hvide Hus, og amerikanernes mediesult er stilnet af. Så fik Trump ret, da han sagde, medierne ikke kunne undvære ham? Det er for simpel en analyse, siger Annegrethe Rasmussen, der ser på USA’s medielandskab post Trump.
WASHINGTON D.C. – Den 6. januar 2021 markerede et demokratisk lavpunkt i USA’s nyere historie, da mange tusinde fans af den på det tidspunkt afgående præsident, Donald Trump, efter en demonstration forsøgte at forhindre godkendelsen af valget af demokraten Joe Biden ved at storme United States Capitol i landets hovedstad, hovedsædet for Kongressen, der var midt i en afstemning om den endelige godkendelse af valgresultatet.
6. januar 2021 endte med de højeste seertal i CNN’s 40-årige historie
Demonstranterne smadrede vinduer, brød ind i kontorer og satte optællingen af valgmandskollegiets resultat på pause, mens en mindre gruppe gik på jagt efter vicepræsident Mike Pence, der ledede valghandlingen, mens de sang Hang Mike Pence. 5 mennesker døde under urolighederne.
33 millioner fulgte stormen på Kongressen live
Angrebet var den dramatiske kulmination på en ugelang sabotage af valgets udfald fra den siddende præsident og blev fulgt af 7.6 millioner mennesker på den venstreorienterede kabel-kanal MSNBC, 5.7 millioner så med hos konservative Fox News, mens ikke færre end 8.4 millioner seere tunede ind på CNN, hvilket gjorde 6. januar 2021 til den dag i netværkets 40-årige historie med de højeste seertal.
Opmærksomme POV-læsere (og I er mange) vil bemærke, at 21.7 millioner immervæk ikke er så mange i et land med 330 millioner indbyggere, når man betænker, at landets folkevalgte blev angrebet en bloc for første gang i USA’s moderne historie.
Det relativt beskedne tal for de tre nævnte kanaler skyldes, at det mest er amerikanerne i de store byer, der ser kabel-tv, som koster penge at abonnere på.
Påstanden, som ses igen og igen i danske medier om, at Fox News er “USA’s største nyhedskanal” er med andre ord noget gedigent vrøvl. Fox er størst i kabel-tv-universet, men blegner i sammenligning med de store ’gamle’ broadcast netværk, altså ABC, NBC og CBS samt deres lokale tv-nyhedsudsendelser (til sammenligning så 102.3 millioner amerikanere NFL’s Super Bowl i år, og det var endda lavt; i 2019 trak Super Bowl 148.5 millioner, altså tæt på halvdelen af befolkningen).
Der er ingen tvivl om, at fire års politisk sæbeopera fra Washington D.C. med én og kun en hovedrolleindehaver, Donald J. Trump, fik interessen for især kabel-tv til at mangedobles
I alt fulgte 33 millioner amerikanere med under kongresstormen i Prime Time, og internationalt var interessen også enorm. CNN digital blev fulgt på dagen af 72 millioner mennesker over hele verden, hvilket var flere end på valgdagen i november året før.
Trump fik medierne til at vokse eksplosivt
Der er ingen tvivl om, at fire års politisk sæbeopera fra Washington D.C. med én og kun en hovedrolleindehaver, Donald J. Trump, fik interessen for især kabel-tv til at mangedobles.
Samtidig vandt de printmedier, der var kritiske overfor Trump, millioner af nye betalende læsere; f.eks. aviser som New York Times og Washington Post samt magasiner som The Atlantic og Vanity Fair – der ellers var tæt på lukning i foråret 2020, men hvis abonnementstal eksploderede, efter præsidenten gjorde magasinet den tjeneste at udnævne dem til en af sine ”hovedfjender” i medieverdenen.
Den stærkt positive udvikling i interesse for mediernes nyhedsdækning kunne også mærkes hos de gamle broadcast kanaler, der bedriver gængs public service med omfattende faktatjek og kritik til alle sider. CBS’ tidligere CEO Les Moonves udtrykte det tydeligt – eller kynisk om man vil: ”Donald Trump’s candidacy may not be good for America, but it’s damn good for CBS,” som han sagde i 2016.
Massemedierne var med til at skabe Trump, og de scorede selv kassen
De store massemedier, der på overfladen var så kritiske over for Trump, var derfor på bizar vis hans bedste ven. De var med til at skabe ham og de scorede selv kassen.
Som en glædesstrålende Jeff Zucker (daværende præsident for CNN Worldwide og en kendt tilhænger af og støtte for Hillary Clinton) sagde til New York Times’ medie-klummist Jim Rutenberg tillbage i 2016: ”These numbers are crazy – crazy.”
De sindssyge tal, Zucker talte om, var ikke bare en enorm vækst i CNN’s seertal (med 83%) og ratings men også en pris på 200.000 dollar for en tv-annonce på 30 sekunder under de republikanske præsidentvalgdebatter – det var en 40-dobling af den normale pris.
Trump sagde det som sædvanlig selv klarest og bedst: ”I go on one of these shows and the ratings double, they triple … And that gives you power.”
Alt dette kulminerede, både når det gælder kampen om valgresultatet og kampen om seertallene, 6. januar i år.
Da Washington blev ‘normal’, faldt folks interesse
Og så – efter indsættelsen af Biden 20. januar i år – faldt amerikanernes interesse for at se nyheder drastisk og betydeligt.
Væk var ikke bare Trumps daglige provokationer, det rituelle kaos i Det Hvide Hus, lækagerne, den politiske infight og præsidentens nonstop tweets, der som bekendt blev forvist fra det sociale medie; men selve scenen, hovedstaden Washington D.C. blev pludselig igen til den ”normale” bureaukratiske og politiske boldbane, hvor to partier lægger arm om love med lange uforståelige navne og afstemningsregler.
Og føderal (national) politik interesserer uendelig få mennesker, der ikke bor i andre store byer. Meningsmålinger viser, at blot sølle 10% af de amerikanske vælgere svarer ja til, at de ”interesserer sig for national politik”, mens et rekordlavt antal, 20% – siger, at de ”stoler på medierne”, hvilket i øvrigt anbringer USA på sidstepladsen i flere undersøgelser på lige dette punkt. Til sammenligning svarer 65% af finnerne, at de har tillid til deres medier, for Canada er tallet 45%.
Før kom jeg hjem og måtte straks slå over på kabel for at se, hvilke sindssyge ting, der var sket i Det Hvide Hus. Nu kan jeg med sindsro lave aftensmad og beslutte mig for, hvilken serie, jeg vil se på TV, Netflix eller Hulu
Den manglende interesse i politik kunne måske undre lidt, set med danske, rationelle briller. Coronakrisen hærger fortsat USA, omkring 2000 mennesker dør dagligt og hospitalerne er på bristepunktet, som jeg skrev om i sidste uge, hvilket gør vedtagelserne i Kongressen om hjælpeforanstaltninger og beslutninger om sundhedspolitik ret så relevante for amerikanernes dagligdag.
Den økonomiske politik og forhandlingerne om finanslov og infrastrukturreform vil også få aldeles konkrete konsekvenser for de fleste mennesker.
Men sådan spiller klaveret ikke. Som min nabo, Dawn, der er advokat, men som arbejder i en NGO som rådgiver, siger:
”Før kom jeg hjem og måtte straks slå over på kabel for at se, hvilke sindssyge ting, der var sket i Det Hvide Hus i dag. Nu kan jeg med sindsro lave aftensmad og beslutte mig for, hvilken serie, jeg vil se på TV, Netflix eller Hulu”.
Hun er med andre ord en klassisk repræsentant for den faldende interesse, for hun har vendt kabelnyhederne ryggen, selvom hun endda arbejder i Washington, hvor interessen for netop politik er abnormt høj.
“Vi ser ikke nyheder længere”
Jeg ringer i stedet til mine venner Rebecca og Justin – et ungt par med to børn, der er landmænd i West Virginia – for at høre, om de ser kabel-tv. ”
Det har vi overhovedet ikke tid til”, griner Rebecca, der også fortæller, at de ikke abonnerer på Pay TV, som hun kalder kabel for, hverken nu eller i perioden fra 2016-20.
Men deres tv-vaner har ændret sig. For under Trump så de både de lokale nyheder, der også altid havde nyheder fra Trumps Washington, samt USA’s mest sete landsdækkende nyhedsudsendelse, ABC World News Tonight, hvis gennemsnitlige seertal ligger på 8 millioner (den næstmest sete, NBC’s Nightly News præsenteret af Lester Holt, som POV’s korrespondent slavisk ser hver aften på sin computer, er lige i hælene med ca. 7 millioner).
Men nu ser de “sjældent nyheder”, siger Rebecca, der tilføjer, at de ikke “synes de går glip af så meget, hvis de ikke lige når det”.
Både ABC, NBC og CBS melder om fald i seertal efter 2020 med mellem 10-14%, mens forbruget af kabel-tv er faldet alt i alt med hele 30%.
Fox News’ store stjerne, Tucker Carlson, som nogle konservative har våde drømme om at se på listen over republikanske præsidentkandidater i 2024, har lidt mindst overlast med et tab på blot 5%
Det bratte fald blev selvfølgelig hurtigt opsnappet af medierne selv. ”Trump predicted news ratings would ‘tank if I’m not there.’ He wasn’t wrong” hed overskriften f.eks. på en artikel skrevet af mediekorrespondent Paul Farhi i The Washington Post i slutningen af marts i år.
CNN’s store nyhedsudsendelser er faldet mest (med ca. 30%), mens stjerner som Rachel Maddow på MSNBC og Laura Ingraham på Fox News har måttet aflevere 15% af seerne.
Fox News’ store stjerne, Tucker Carlson, som nogle konservative har våde drømme om at se på listen over republikanske præsidentkandidater i 2024, har lidt mindst overlast med 5%. Hans show, Tucker Carlson Tonight, er The King of Cable News med 3,242 millioner seere.
Aviserne klarer sig bedre end kabel-tv
De store papirmedier har været bedre til at holde på deres abonnenter post Trump – især digitalt. Efter at have scoret papegøjen med rekord-trafik til deres aviser især online, lagde New York Times ud i 2016 med 3 millioner abonnenter og endte med 7.5 millioner i 2020. The Post gik fra 1 millioner abonnenter til 3 millioner under de 4 år med Trump.
I dag har The Times 8 millioner betalende abonnenter (og imponerende 100 millioner registrerede læsere), mens Washington Post ikke oplyser sit abonnementstal regelmæssigt (NYT bliver nødt til det, fordi avisen er børsnoteret, mens The Post ejes af Jeff Bezos, verdens næstrigeste mand efter Elon Musk), men Farhi skriver i førnævnte artikel, at læsertallet for hovedstadens dominerende avis var faldet med 15% i foråret.
Klik på historier fra sociale medier, der handler om Trump, faldt med 37% hen over sommeren til september i år og med 50% fra februar 2021 til marts
At borgerne heller ikke er særligt interesserede i Trump-historier længere, kan ses i nedenstående graf. Her kan man se, at klik på historier fra sociale medier, der handler om den tidligere præsident, faldt med 37% hen over sommeren til september i år og med 50% fra februar 2021 til marts.
Det er nærliggende at regne med, at faldet både skyldes, at Trumps magt er forsvundet, og at de store sociale medieplatforme har udelukket ham, for præsidenten var – som han ofte selv sagde det – “sin egen bedste talsmand”.
Det er på den baggrund forståeligt, at Trump i august har lagt sag an mod både Google, Facebook og Twitter for at få sine sociale mediekonti åbnet igen – om end ingen eksperter regner med, at sagsanlægget vil føre til noget, eftersom de sociale medie-giganter er private virksomheder, der selv bestemmer spillereglerne. Facebook har dog tidligere meddelt, at deres udelukkelse består af en 2-årig pause, der i teorien kan slutte til næste år.
Retur til normalen eller “en sejr for demokratiet”?
Og hvad kan man så udlede heraf?
En hurtig og måske lidt kedelig konklusion er, at Trumps vanvidsridt som vinderen af en genre, der vel bedst kan kaldes et politisk reality show, simpelthen var en anomali altså en afvigelse fra normalen, og at det mediebillede, vi ser nu, derfor blot er en tilbagevenden til ”normale” tider.
De aktuelle tal minder om dem fra før valgkampen i 2015/16.
Man kan også se mediernes såkaldte “Trump Bump” som en sejr for demokratiets institutioner og det aktuelle fald i medieinteresse som en reaktion på, at demokratiet ikke længere er truet i samme akutte grad.
Sådan ser Dean Baquet, New York Times’ chefredaktør, på sagen i førnævnte artikel fra Washington Post. Efter Baquets mening gjorde de medier, der var en del af The Trump Resistance Movement, det eneste rigtige: arbejdede i demokratiets tjeneste med fakta som våben.
The Trump bump var en grundlæggende sund reaktion på en autoritær og farlig præsident
Dean Baquet – chefredaktør for the New York Times
Baquet erkender, at Trump også har gavnet avisens indtjening, men peger på andre store emner, der har ført til vækst i læsere såsom dækningen af Black Lives Matter efter mordet på George Floyd, coronakrisen og #metoo: … “the Times produced blockbuster stories over the same period that had nothing to do with the president, such as a Pulitzer-winning investigation of movie mogul Harvey Weinstein”.
The Trump bump var derfor, understreger han, en grundlæggende sund reaktion på en autoritær og farlig præsident:
“Our audiences grew in the last four years because people came to understand that independent and aggressive journalism is important to the democracy… and frankly the democracy was being challenged.”
Pressede amerikanere orker ikke flere nyheder
En tredje forklaring på, hvorfor færre amerikanere tuner ind på de politiske nyheder – og især på kabel-tv – i dag, handler om COVID-19. Coronakrisen er langt fra overstået i USA, og det seneste år har budt på især økonomiske problemer og nedture for den gennemsnitlige amerikaner af en karakter, som er uhørte i en velfærdsstat som Danmark.
Samtidig er vi i et ikke-valgår (allerede til næste november er der midtvejsvalg, der traditionelt får interessen for politiske nyheder til at stige).
Så måske er det ikke så mærkeligt, at den gennemsnitlige vælger tager sig en pause fra de medier, de alligevel ikke stoler på og koncentrerer sig om andre ting såsom at få dagligdagen til at fungere, finde et nyt job, passe på sig selv og koble fra overfor det stress, som mange mediebrugere følte nærmest fysisk med strømmen af tweets fra Det Hvide Hus.
Ej heller ville det være uforståeligt, når der skal spares på husholdningsbudgettet, at et abonnement på kabel-tv blev skåret bort.
Underholdningen er væk. Sveddråberne fra Rudy Giulianis hårfarve og fup-advokaten Sidney Powell fylder ikke længere skærmene på Fox News, OAN eller Newsmax. Men er det nødvendigvis så skidt?
Som journalist er overtegnede bekymret på fagets vegne og trist over at se den lave tillid til mediebranchen i det land, jeg bor i. Men på den anden side kan jeg godt forstå leden over især kabel-tv, som jeg qua mit job konsumerer en del af hver dag, men som jeg også er godt træt af grundet den partiske tone i nyhedsudsendelserne.
Og jeg savner ikke den tidligere præsident, eftersom han nok skabte en umættelig interesse for stof fra Washington (jeg har aldrig selv tjent flere penge til POV på egne foredrag og journalistik end i efteråret 2020). Men jeg var stresset og udmattet af, at jeg knap turde gå i seng uden at vide, hvilken kaotisk udvikling, man stod op til næste morgen. I 4 år var det aldrig rigtig weekend og presset fra mediemøllen føltes af og til fysisk ubehageligt – jeg bor 15 minutter fra Det Hvide Hus.
Så ja, underholdningen er væk. Sveddråberne fra Rudy Giulianis hårfarve og fup-advokaten Sidney Powell fylder ikke længere skærmene på Fox News, OAN eller Newsmax. Trump holder ikke mange massemøder (om end han var i Iowa i den forgangne weekend, hvilket alle tager som endnu et tegn på, at han vil stille op i 2024). Der er også relativt stille om konspirationsteoretikerne i Qanon.
Men er det nødvendigvis så skidt?
Mediernes rolle i politik
Politik burde vel handle om at finde løsninger til gavn for de mange i samfundet og journalistik om at holde politikerne i ørerne (og formidle både nyheder, sammenhænge, fakta og underholdning til brugerne).
Et konstant bragende political shit show med kulør, person-konflikter og drama en masse i medierne spærrer ikke altid men ofte for de konstruktive løsninger og suger energi ud af processen.
Det er heller ikke en ledelse, som klodens mægtigste supermagt i længden af kan holde til, og Trumps åbenlyse fascination af autoritære skikkelser som Putin, Bolsonaro og Duerte samt Saudi Arabiens autokrater og den bizarre holdning til Kim Jong-Un var muligvis underholdende, men hører hjemme på Netflix frem for i Det Hvide Hus.
En sidste vinkel er mere branche-intern om man vil. For man kunne også argumentere for, at Trumps opførsel gjorde medierne dovne. ”Jeg behøvede aldrig at finde leads til mit show. Alt hvad Trump foretog sig, kunne bruges,” sagde en særdeles kendt network anchor for CNN til sin nabo, som er en bekendt af mig, i foråret i år og som citerede ham med et smil.
De løsthængende Trump-frugter er forsvundet, og medierne skal researche noget mere og tænke sig bedre om; og måske bruge flere kræfter på at vurdere, hvad der er relevant at dække, fremfor udelukkende at se på ”kulør og konflikter”. Det er vel ikke så ringe endda
Nu er de løsthængende Trump-frugter forsvundet, og medierne skal researche noget mere og tænke sig bedre om. Og måske endda bruge flere kræfter på at vurdere, hvad der er relevant at dække, fremfor udelukkende at se på ”kulør og konflikter i Trump Land”.
Det er vel ikke så ringe endda. Måske amerikanerne kunne få lidt mere af en nyhedsdækning, der faktisk tog udgangspunkt i fakta med en ambition om at gøre folk klogere frem for konstant at pirre deres outrage og forargelse.
Det er i hvert fald mit fromme håb.
Det får jeg ikke opfyldt hos Fox, som post Trump fortsat går all in i de værdipolitiske kampe, der her i landet kaldes culture wars.
Udover at fremstille Joe Biden som et halvsøvnigt, dement får, der, som Sean Hannity, siger, skal ”hjem og sove med et glas varm mælk efter aftensmaden”, får den også fuld skrue med dækningen af trans-ideologi (der underminerer alle ordentlige unge samt kernefamilier), venstreorienterede universiteter, der vil knuse al ytringsfrihed og pluralisme, wokeness og den såkaldte cancel culture, der f.eks. er gået ud over populære børnebøger som Dr. Seuss (der ikke er ’politisk korrekt’) akkompagneret af den sædvanlige hyldest af amerikanske patrioter, kritik af ‘socialisme’ og overvågningsstaten samt advarsler mod horder af illegale immigranter og trusler mod det ”rigtige” (læs hvide) USA.
Se en lille bid af indledningen til det populære “Tucker Carlson Tonight” her:
På den anden side – sådan var det også før Trump.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
