Under det færøske lagtingsvalg undgik man at tale om tabuet: Fri abort

af i Civilsamfund/Politik & Samfund

ABORT // KOMMENTAR – Lørdag d. 31 august var der valg til det færøske parlament ’Lagtinget’.  Og helt som forventet, blev retten til fri abort aldrig et tema i valgkampen, skriver direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre Lisa Holmfjord.

Det blev desværre præcis som abortforkæmper Katrin Sigurpálsdóttir Kamban sagde i et interview i Kvinden og Samfundet i foråret:

”Jeg frygter at kvinderne vil blive taget som gidsler, fordi politikerne hellere ville vise sig som gode kristne end som kvinderettighedsforkæmpere. De er bange for at få vælgerne imod sig. Det kristne fylder mere her på Færøerne, hvor det er en udbredt holdning, at alt liv er helligt, som det står i biblen.”

Hun fik desværre ret.

I 2011 fastslog FN’s særlige rapportør for sundhed, at det var i modstrid med menneskerettighederne at nægte kvinder abort. Men på Færøerne er det stadig strafbart at få foretaget en abort, hvis man ikke har været udsat for voldtægt, incest, eller at graviditeten truer helbredet, eller lægen vurderer, at kvinden er for psykisk ustabil til at kunne være forælder.

Jeg frygter at kvinderne vil blive taget som gidsler, fordi politikerne hellere ville vise sig som gode kristne end som kvinderettighedsforkæmpere”

En læge kan få op til tre års fængsel for at sige ja til en abort, der ikke er lovlig. Så derfor må kvinden enten lyve sig psykisk syg, hvilket så vil stå i hendes journal, eller hun kan tage til Danmark for at få abort. Det er dog heller ikke helt ligetil at tage til Danmark for at få en abort. Man skal have et dansk CPR-nr. og et sygesikringskort, og det har man kun, hvis man har haft adresse i Danmark. Og det ligger jo i sagens natur, at man også skal købe en flybillet med kort varsel.

Det er nemlig stadig den danske abortlov fra 1956, der gælder på Færøerne. Da Danmark reviderede loven og indførte den frie abort i 1973, fulgte Færøerne ikke med. Færøerne har en hjemmestyreordning, der betyder, at Lagtinget har overtaget den lovgivende og administrative myndighed på mange sagsområder. Og sidste sommer, helt præcis den 29. juli 2018, overtog Færøerne også det person- og familieretlige sagsområde, og det fik især unge kvinder på barrikaderne.

De frygter, at abortlovgivningen vil blive strammere, og på den baggrund stiftede de i juni 2018 foreningen ”Fritt Val”, der kæmper for den frie abort. Med slogans som ’Ikke kirken, ikke Lagtinget, din krop – dit valg’ var ambitionen at få abort på den politiske dagsorden op til Lagtingsvalget. Men debatten udeblev og aktivisterne har mødt modstand og dødstrusler.

Det er ikke kun på Færøerne abortmodstanden trives. På Malta og i Nordirland er aborten heller ikke fri, og flere steder i EU er der en voksende abortmodstand

”Jeg er overhovedet ikke optimistisk med hensyn til at få en mindre restriktiv abortlovning her på Færøerne. Man blander politik og religion, og der er mange religiøse politikere heroppe”, sagde en ung kvinde til bladet Kvinden og Samfundet, da Dansk Kvindesamfund satte fokus på abortrettigheder i foråret.

Men det er ikke kun på Færøerne abortmodstanden trives. På Malta og i Nordirland er aborten heller ikke fri, og flere steder i EU er der en voksende abortmodstand. I Tyskland fik en læge sidste efterår en bøde på 6000 euro for at oplyse på sin hjemmeside, at hun tilbyder abort. Ifølge den tyske strafferet må man ikke reklamere for abortydelser. Og i 2016 var det de polske kvinder, der måtte på gaden for at demonstrere mod stramninger af abortloven. Det lykkedes i 11. time. Men det viser, at den fri abort ikke kan tages for givet. Heller ikke i vores eget rigsfællesskab.


Foto: Gjógv, Færøerne, Annie Spratt, Unsplash

Direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre.
F. 1966. Opvokset på Amager (Tårnby) i et hjem uden bogreol og politiske diskussioner omkring spisebordet. Det har dog aldrig afholdt mig fra at ytre min mening, ligesom jeg knap havde lært at læse, før jeg var på fornavn med bibliotekarerne på nærmeste biblioteksfilial.
Jeg har en udtalt retfærdighedssans, hvilket er den primære årsag til min passionerede interesse for de udfordringer, vi står over for når vi taler kvinderettigheder, køn og ligestilling generelt, både nationalt som internationalt. Men mænds vold mod kvinder er det felt, jeg brænder stærkest for.

Nuværende tillidshverv:
Medlem af det Nationale Voldsobservatorium siden 2014.
I 2015 udpeget som dansk ekspert til det Europæiske Voldsobservatorium.
Tidligere Landsforkvinde for Dansk Kvindesamfund.

Seneste artikler om Civilsamfund