Storbritannien har ingen skreven forfatning – dét truer Boris’ Brexit

af i Europa/Politik & Samfund

KOMMENTAR // BREXIT – Den skotske højesteret har netop kendt den britiske regerings beslutning om at suspendere parlamentets møder indtil medio oktober ulovlig. Londons tilsvarende højesteret traf for nylig den modsatte afgørelse. På tirsdag bliver spørgsmålet forelagt den britiske højesteret til endelig afgørelse, skriver tidligere ambassadør Herluf Hansen, som selv vurderer, at “der er stærke indicier for, at Johnsons beslutning om at sende parlamentarikerne hjem har været meget opportun for hans store projekt om, at briterne skal ud af EU nu – aftale eller ej. Altså at henvisningen til hans forberedelse af lovprogrammet er et påskud. Med andre ord, at han har truffet sin skønsmæssige afgørelse baseret på uvedkommende hensyn; og at der dermed foreligger magtfordrejning, og at han har ført dronningen og parlamentet bag lyset.”

Hvordan er denne uoverensstemmelse mellem to domstole mulig. Svaret er, at alt er baseret på uskrevne retsregler og retsgrundsætninger.

Disse to domstole læser det retlige grundlag forskelligt. Den engelske ret baserer sin afgørelse på, at der her er tale om en politisk afgørelse, der ikke kan gøres til genstand for en juridisk prøvelse. Anderledes udtrykt, her er tale om et politisk skøn, som domstolene ikke skal blande sig i.

Danske domstole kan heller ikke tilsidesætte myndighedernes skønsmæssige afgørelser. Men efter dansk ret kan domstolene dog skride ind overfor en skønsmæssig afgørelse, hvis der foreligger magtfordrejning (detournement de pouvoir).

Hvornår foreligger der magtfordrejning? Det gør der, når myndigheden tager uvedkommende hensyn. Hvis man giver et afslag på en ansøgning, som man har myndighed til efter et frit skøn, fordi den pågældende er medlem af oppositionen eller har en religion, man ikke bryder sig om. Altså uvedkommende, ja ulovlige, hensyn.

Skulle det blive en stadfæstelse af den skotske domstols afgørelse, at hjemsendelsen er ulovlig, vil det være et kæmpe nederlag for Boris Johnson. Han vil vanskeligt kunne fortsætte med at have adressen nummer 10 Downing Street. Han har ført dronningen bag lyset

Jeg ved ikke om Common Law indeholder lignende principper, men det skulle undre mig, om det ikke var tilfældet. I så fald kunne London-rettens afgørelse kritiseres, for ikke at ville anfægte en politisk (altså skønsmæssig) afgørelse måske baseret på irrelevante hensyn, eksempelvis at det kan være “praktisk” at slippe for parlamentets aktiviteter på dette for regeringens håndtering af slutspillet om Brexit-afgørelsen kritiske tidspunkt.

Den skotske domstols enstemmige afgørelse når det modsatte resultat som den engelske. Forklaringen  er, at premierminister Boris Johnson har givet en forkert begrundelse til dronningen for den midlertidige hjemsendelse (prorogation) af parlamentet, at det er af hensyn til forberedelsen af regeringens lovprogram.

Hvem har ret og hvem får ret

Domstolen mener, at den virkelige begrundelse er, at man vil forhindre parlamentet i at lægge hindringer i vejen for regeringens plan om at få landet ud af EU med udgangen af oktober.

Parlamentet har ganske vist vedtaget en lov, der kræver udsættelse, hvis der ikke foreligger en aftale om Brexit. Men beslutningen om suspendering var truffet forinden og er ikke blevet trukket tilbage.

Hvem har ret og hvem får ret. Det får vi at vide i næste uge, når den britiske højesterets afgørelse foreligger.

Skulle det blive en stadfæstelse af den skotske domstols afgørelse, at hjemsendelsen er ulovlig, vil det være et kæmpe nederlag for Boris Johnson. Han vil vanskeligt kunne fortsætte med at have adressen nummer 10 Downing Street. Han har ført dronningen bag lyset, vil det hedde.

Jeg tør ikke forudsige, hvad den britiske Højesteret måtte nå frem til. Men jeg mener, at der er stærke indicier for, at Johnsons beslutning om at sende parlamentarikerne hjem har været meget opportun for hans store projekt om, at briterne skal ud af EU nu – aftale eller ej. Altså at henvisningen til hans forberedelse af lovprogrammet er et påskud. Med andre ord, at han har truffet sin skønsmæssige afgørelse baseret på uvedkommende hensyn; og at der dermed foreligger magtfordrejning, og at han har ført dronningen og parlamentet bag lyset.

Hele sagen bliver hemed også en afprøvning af soliditeten af det britiske retssystem baseret på en uskreven forfatning, men det er en anden historie.


Foto: Pixabay

Jeg er pensioneret tjenestemand fra udenrigstjenesten. Har været i denne i hele min karriere bortset fra kortere afstikkere til Handelsministeriet og Københavns Universitet. Har overvejende arbejdet i Udenrigsministeriet, har haft udeposter i Oslo (Nordisk Ministerråd og Ambassaden), Dublin, Algier og Tunis. Desuden ledede jeg forhandlingerne i OECD om MAI-aftalen om investeringer(den blev aldrig færdigforhandlet) og Danmarks bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler. Jeg stod i et år i spidsen for Udenrigsministeriets EF-information forud for folkeafstemningen om Danmarks tilslutning og var i denne egenskab leder af en delegation, der i Nuuk informerede grønlænderne herunder det grønlandske landsstyre om EF.

Seneste artikler om Europa