INDIEN // MILJØ – Klimaforandringer får lokale beboere i flere indiske delstater langs Himalaya-bjergkæden til at flytte væk. Byggeprojekter skal fremme turismen, men folk når ikke at mærke effekten af turismen, før de er emigreret.
JOSHIMATH – I begyndelsen af januar i år vågnede mere end 500 familier i byen Joshimath, en hinduistisk pilgrimsby i Himalaya-delstaten Uttarakhand, op til synet af massive revner i deres huse. I løbet af de næste par måneder fik hundreder af huse i regionen lignende revner.
Alene i år er over 80 mennesker døde på grund af kraftig regn i de to Himalaya-delstater Uttarakhand og Himachal Pradesh. Over 700 mennesker er reddet ud af sammenfaldne huse, der er skyllet væk af regnen.
For Atul Sati, en lokal miljøforkæmper, der er vokset op i Joshimath, er disse katastrofer i Himalaya-delstaterne ingen overraskelse. Han har set regionen forvandle sig fra en landbrugsafhængig by til en travl turistdestination.
“Indtil for omkring tyve år siden var der mange æbletræer i Joshimath. Æblefarmene er nu flyttet opad, fra 6500 fod til omkring 8000 fod, fordi turisthytter har erstattet æbleplantager,” fortæller han.
Regionen kan ikke længere bære vægten af nye veje, elektricitetsprojekter og huse. Alligevel fortsætter byggearbejdet ufortrødent
Himalaya er en af de yngste bjergkæder i verden og hjemsted for verdens højeste top, Mount Everest. Regionen kan ikke længere bære vægten af nye veje, elektricitetsprojekter og huse. Alligevel fortsætter byggearbejdet ufortrødent, sprænger sig gennem bjerge og river et sart landskab fra hinanden.
Forandrede vejrmønstre
I dag er bjergdelstaterne Uttarakhand og Himachal Pradesh langt fra verdens åsyn scene for nogle af de værste klimakatastrofer i Sydasien. Ifølge regeringsdata dør i gennemsnit 128 mennesker hvert år i Uttarakhand på grund af klimarelaterede begivenheder. Siden 2010 er tæt på 1600 mennesker blevet dræbt og flere end 4000 er meldt savnet ved naturkatastrofer, alene i Uttarakhand.
En regeringsrapport offentliggjort i 2015 har fastslået, at Himalayas gletsjere med stigende hastighed trækker sig tilbage, skovdækket er i dag langt mindre, end officielle registreringer viser, og det sæsonbestemte nedbørsmønster viser et tydeligt skift. Samme rapport fortæller, at ikke-bæredygtige udviklingsprojekter har bidraget til forværringen af dette scenarie.
For ti år siden dræbte et pludseligt skybrud i Uttarakhand over 6000 mennesker, en af de største katastrofer i regionen. Ifølge Pradeep Mehta, der er æresformand for Central Himalayan Institute for Nature & Applied Research (CHINAR), har Uttarakhand i år allerede været vidne til seks lignende begivenheder, selv om rækkevidden hver gang har været mindre og kun har berørt 700-800 mennesker.
Ifølge S.P. Singh, der er pensioneret vicekansler for Garhwal University, er hastigheden, hvormed gletsjere i Himalaya smelter, alarmerende, og regionen er vidne til store mængder nedbør på kort tid – en kendsgerning i overensstemmelse med tidligere forudsigelser foretaget af videnskabsmænd. I Ladakh, Indiens højeste plateau beliggende over 3000 meters højde i Himalaya-regionen, er sne erstattet af regn.
Infrastrukturen i Ladakh er ikke bygget til denne udvikling. Folk i regionen står over for enorme problemer i sommersæsonen. De er vidner til enorm nedbør på kort tid om sommeren, og det samme sker i andre regioner i Himalaya.
”Alt dette har ført til tab af liv og levebrød som aldrig før,” fortæller Pradep Mehta fra CHINAR.
Mangel på bæredygtighed
I løbet af det seneste årti har Uttarakhand og Himachal Pradesh oplevet store udviklingsarbejder, herunder veje, tunneller og vandkraftprojekter. Turisme har været et stort fokusområde for regeringen.
I december 2016 annoncerede den indiske premierminister Narendra Modi Char Dham-projektet, en plan om at anlægge en tosporet motorvej, der vil gøre pilgrimsrejser i Uttarakhand langt nemmere at gennemføre. Men et sådant byggeri vil samtidig påføre landskabet uoprettelige skader, påpeger miljøforkæmpere.
I 2021 forlod Ravi Chopra, forsker og tidligere direktør for People’s Science Institute i Dehradun, regeringens rådgivningsudvalg for Char Dham-projektet netop på grund af de enorme miljøproblemer, som motorvejsprojektet medfører.
“Som en ung bjergkæde er Himalayas topografi umoden. Vi tager ikke tilstrækkelige forholdsregler for at redde det. En stor del af skaderne i Himalaya-regionen skyldes menneskeskabte aktiviteter. Infrastruktur-aktiviteterne i regionen er ikke ordentligt planlagt. Det er faktisk muligt at bygge økologisk sunde veje,” understreger S.P. Singh.
I delstaten Himachal Pradesh planlægger regeringen at tredoble motorvejsnettet fra 2196 kilometer i 2014 til omkring 7000 kilometer. Ifølge Indiens Geologiske Undersøgelser er næsten 97 pct. af delstaten konstant truet af jordskred. Det stigende antal vandkraftprojekter i Himalaya-delstaterne truer med at destabilisere landskabet, da de kræver bortsprængninger med brug af dynamit.
Regeringens politikker fokuserer på at skabe massiv infrastruktur uden at tage hensyn til regionens økologiske følsomhed og klimaudfordringer
Desuden ligger store dele af regionen i ”høj-seismiske zoner”, hvor der er stor sandsynlighed for jordskælv. Ifølge regeringsdata udvikles 30 store vandkraftprojekter (over 25 MW installeret kapacitet) med en samlet installeret kapacitet på 11.137 MW i øjeblikket i flere af Himalaya-bæltets delstater.
Tapovan Vishnugad, et stort vandkraftprojekt, som i øjeblikket er under opførelse, omfatter blandt andet konstruktion af en tunnel, der går lige gennem Joshimath. Ifølge Atul Sati, miljøforkæmperen fra Joshimath, er husene i området begyndt at revne, og det er skader, som beboerne har kæmpet med lige siden byggeriet af vandkraftprojektet begyndte i 2009.
”I Joshimath er vandkraftprojektet i høj grad årsagen til disse katastrofer. Vi ser meget sprængningsarbejde i projektet. Affaldet, der kommer fra bortsprængninger, havner i floden og påvirker flodens forløb,” beretter Pradep Mehta fra CHINAR.
”For mig er der ingen tvivl om, at regeringen i Uttarakhand bør arbejde langt mere seriøst på at håndtere de skiftende klimatiske forhold og virkelig forstå, hvilken form for udvikling der bør finde sted. Regeringens politikker fokuserer på at skabe massiv infrastruktur uden at tage hensyn til regionens økologiske følsomhed og klimaudfordringer,” lyder det fra Anoop Nautiyal, der er stifter af Social Development for Communities (SDC) Foundation.
Spøgelsesbyer i Himalaya
På trods af massiv infrastrukturudvikling sker der desværre en masse-emigration fra Himalayas landsbyer på grund af manglen på basale levemuligheder. Ifølge regeringsdata var der i 2011 tæt på 1048 helt affolkede landsbyer, og yderligere 44 landsbyer havde en befolkning på færre end ti personer alene i Uttarakhand.
Ifølge en undersøgelse foretaget af Rural Development and Migration Prevention Commission i Uttarakhand i 2018 er yderligere 734 landsbyer i delstaten siden 2011 blevet forladt af beboerne. Antallet af disse ”spøgelseslandsbyer” steg med 24 mellem 2018 og 2022 ifølge den nylige rapport fra kommissionen. Næsten 230 mennesker fra Uttarakhand migrerede hver eneste dag mellem 2018 og 2022, sammenlignet med 138 mennesker, der migrerede om dagen i den forudgående tiårsperiode. Mangel på levebrød, uddannelse og sundhedsfaciliteter er nogle af de vigtigste årsager, der nævnes i regeringens rapport om migrationen.
Det er skræmmende, at klimaforandringer tvinger folk til at forlade bjergene. Frugterne fra turismen når ikke ud til de lokale
”Den alarmerende stigning i det overordnede migrationstal i 2018-2022, når det beregnes, sammenlignes og analyseres på årsbasis i forhold til 2008-2018-dataene, kræver dyb refleksion og introspektion fra Uttarakhand-regeringens, distriktsmyndighedernes og forskellige andre myndigheders side,” siger Anoop Nautiyal fra SDC.
Derudover er knaphed på vand dukket op som et af de største problemer, der medvirker til migrationen. Det vurderer Roshan Rathod, en tidligere forskningskonsulent ved International Water Management Institute (IWMI).
Der er næsten tre millioner kilder i den indiske del af Himalaya, en stor vandkilde for 50 millioner mennesker. Den hastighed, hvormed disse kilder tørrer ud eller skifter til kun at bære vand i dele af året, er ”alarmerende”, siger Rathod. I Pauri Gadwal, regionen, der har den højeste koncentration af spøgelseslandsbyer, er hastigheden af denne vandudtømning en faktor bag migration, tilføjer hun.
”Det er skræmmende, at klimaforandringer tvinger folk til at forlade bjergene. Hvis der er så meget turisme i Himalaya-regionen, hvorfor forlader folk så bjergene? Det er klart, at det ikke hjælper folk. Frugterne fra turismen når ikke ud til de lokale,” konstaterer S.P. Singh fra Garhwal University.
“Vi er nødt til at omlægge vores udviklingsaktiviteter og tilpasse os det skiftende klima. Det skal ske hurtigt, før det er for sent”, advarer Pradep Mehta fra CHINAR.
Denne artikel publiceres i samarbejde med DDRN (Danish Development Research Network) med støtte fra OpEn, Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
