
TEATER ANMELDELSE – Kan et teaterstykke være uhyggeligt? Kan den kunstige situation med skuespillere på en scene foran os give os gåsehud? Republiques lille scene, Revolver, gør forsøget med Stephen Kings mesterlige ”Misery” … som bogstavelig talt er skrevet som et kammerspil for to stærke viljer, skriver Steen Blendstrup.
Paul Sheldon vågner op i en seng. Forslået, forvirret og forpint. En kvinde, Annie, kommer ind og fortæller ham, at hun har reddet ham ud af hans forulykkede bil og – fordi hun er sygeplejerske – har lappet hans brækkede ben nogenlunde sammen. Foreløbig uden mulighed for at komme i behandling på hospitalet, fordi en snestorm har lukket vejene. Og selv kan han ikke bevæge sig omkring.
Kunsten og populærlitteraturen
Han er forfatteren til bøgerne om Misery Chastaine, hun er hans største fan. Han ønsker at slippe ud af denne litterære blindgyde af et engelsk guvernanteunivers; hun lever og ånder for Misery og hendes skæbne og synes, det er verdenslitteratur.
Dette er trods alt en roman om at skrive romaner – om som forfatter at spille Gud med sine figurer
Paul lader nådigt sin frelserinde læse hans nyeste manuskript, der skal bringe ham parnassets anerkendelse. Det bryder hun sig bestemt ikke om. Hun bryder sig endnu mindre om hans seneste Misery-roman, som udkommer, mens han ligger i sit smertehelvede i hendes seng. Og så begynder magtkampen.
Pigen og hammeren
For de fleste vil plottet nok være kendt. Fra Stephen Kings roman fra 1987 eller fra filmatiseringen fra 1990. Ikke mindst til ære for den del af publikum starter det hele med et forvarsel om handlingens nok mest ækle scene, når Lise Baastrup som Annie Wilkes trækker en tung hammer over den mørke scene. Hammeren som også optræder på plakaten.
Det med monstre, der springer ud af skabet og råber bøh, fungerer ikke på en scene. Det gør til gengæld den snigende rædsel, vi som publikum kan dele med Paul, efterhånden som det går op for ham, at Annie er rablende gal.
Ordet fan kommer af fanatic, fanatiker, og det er lige, hvad hun er.
Hendes pigede begejstring for Misery og næsegruse beundring for den ophøjede forfatter, får Paul til at tro, at hun er dum eller i det mindste naiv, men i sit meget forenklede verdensbillede er hun mindst lige så snu som forfatteren fra New York. Arrogancen står for fald.
Lykkes det denne gang?
Selv om vi – måske – husker plottet, så kan vi ikke lade være med at følge Pauls forsøg på at narre Annie med spænding. Hans kamp med smerterne (og mod pilledøsen), hans snarrådighed til at benytte ethvert hjælpemiddel for at slippe fri og hans forsøg på at charmere Annie, så hun sænker paraderne. Lykkes det denne gang?
Udfordringen er, at få os til at håbe sammen med Paul. Mads M. Nielsen gør meget med de begrænsede virkemidler, han har, når han ligger i en seng det meste af tiden. Og uden hjælp fra filmmediets nærbilleder. Samtidig skal Lise Baastrup holde os i usikkerhed om, hvornår hun lader sig narre af hans charme, og hvornår hun for længst har regnet ham ud.
Spænding i fangehullet
Scenografien understreger, at Paul sidder i et fængsel. Bogstavelig talt i et ”fangehul” midt på scenen. Omkring ham hænger tapetet i laser – Annies verden i forfald. Lys og lyde skaber spænding og kaster ildevarslende skygger. Det er enkelt. Det er effektivt. Og det giver skuespillerne optimale betingelser.
På bagtæppet klaprer en gammel skrivemaskine regibemærkningerne op og lader tiden gå. Dette er trods alt en roman om at skrive romaner – om som forfatter at spille Gud med sine figurer. Kan det skrevne ord redde Paul? Kan ord redde os?
Stephen Kings figurer lever på scenen på Revolver. Uanset om vi kan Misery udenad i forvejen (som Annie kan bøgerne om Misery) eller ej, så suges vi ind i universet og afventer spændt, at det følger fortællingens kurve. Som i søndagens TV-krimi handler det ikke om, hvordan det ender; om kommissæren afslører gerningsmanden. Det handler om hvordan og hvornår, om hvilken vilje der sejrer.
Det eksekveres perfekt af Baastrup, Nielsen og Henrik Birch (i en lille, men vigtig birolle). Det er måske ikke samfundsfornyende teater, men som underholdende spændingsteater fungerer Misery til fire solide stjerner.
Misery spiller på Revolver til 24. oktober.
Med: Lise Baastrup, Mads M. Nielsen, Henrik Birch
Instruktør: Sargun Oshana
Foto: Natascha Thiara Rydwald</em
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her