Deborah Levy: "Hvad er det egentlig, man lever for?"

Simone Bertelsen 30.11.2024

BØGER // REPORTAGE – ”Hvad er meningen med livet? Hvad er det egentlig, man lever for?”, spørger forfatteren Deborah Levy ud mod publikum, som forventede hun svar fra de tætpakkede rækker på dette største spørgsmål af dem alle. Hun kommer os i forkøbet: ”Det er et temmelig godt spørgsmål. Hvorfor ikke skrive et par bøger om det?”

Skulle man have sine bange anelser om, at litteraturens tiltrækningskraft ikke er, hvad den har været, kunne et visit på Teater Republique en forbløffende lun novembereftermiddag heldigvis gøre sådanne antagelser til skamme.

Litteraturelskere vil måske have bemærket, at en vaskeægte litterær verdensstjerne i denne uge lagde vejen forbi vores hovedstad. Den sydafrikansk-britiske forfatterinde Deborah Levy har i den forgange uge aflagt visit på Karen Blixens Rungstedlund og i diverse københavnske boghandlere for at promovere den danske oversættelse af essaysamlingen Skeens placering.

Læsere af Levy vil kende hende som både vittig og klog. Sådan er hun også på en scene. En stilfuld showkvinde med et nærvær, der når langt ud over scenekanten

Mandag eftermiddag er turen altså kommet til Teater Republique på Østerbro, hvor forfatterinden i samtale med journalist Anna Raaby Ravn optræder for fuldt hus. Da klokkerne begynder at ringe, snor køen sig fortsat et pænt stykke ud på pladsen foran teatret.

Læsere af Levy vil kende hende som både vittig og klog. Sådan er hun også på en scene. En stilfuld showkvinde med et nærvær, der når langt ud over scenekanten. ”Jeg er glad for at få lov til at stille dig et par spørgsmål”, åbner Ravn. ”Oh la la”, kvitterer Levy.

Deborah Levy om citroner og om selve livets mening

Skeens placering er en essaysamling om de forfattere og kunstnere, der har været med til at forme Levy og hendes skrift. Det er også en essaysamling, der kommer meget vidt omkring – fra Baudelaire, Duras og Freud til citroner, æg og Creepers-sko. Ingen sag er for stor og ingen detalje for lille til Levys pen.

De bøger, Levy fandt hjem i, var ikke just de samme, som dem hendes klassekammerater havde liggende på natbordet

”Hvad er meningen med livet? Hvad er det egentlig, man lever for?”, spørger Levy ud mod publikum, som forventede hun svar fra de tætpakkede rækker på dette største spørgsmål af dem alle. Hun kommer os i forkøbet: ”Det er et temmelig godt spørgsmål. Hvorfor ikke skrive et par bøger om det?”. Og det har hun gjort.

Blandt andet i sin anmelderroste erindringstriologi og den nyoversatte essaysamling – en slags indirekte efterfølger til trilogien – gransker Levy sit eget liv og værk. Store tematikker som frihed, køn og klasse trækker tråde på tværs af teksterne. ”Jeg skriver eksistentielle bøger om meningen med livet. Samtidig er det da rart at skrive om citroner”, siger hun.

I sin trilogi skriver Levy om sig selv. Eller: ”Fortælleren er temmelig lig mig selv”, som hun siger med et skævt smil. Samtidig skriver hun om os alle sammen. Der er altid noget almengyldigt i den specifikke erfaring. Det er Levy en mester i at skildre. Om sin hovedkarakter siger hun: ”Hun er stærk om mandagen og sårbar om onsdagen” og fortsætter: ”Det er sådan, vi er. Det er det, der gør os interessante”.

Et hjem i litteraturen

At et jeg lige så vel kunne være et vi, viser sig også på scenen, hvor Levy uddyber sin kærlighed til litteraturen – en kærlighed, hun formentlig deler med alle os blandt publikum.

Levys essaysamling er i høj grad en hyldest til litteraturen. Som Anna Raaby Ravn bemærker, putter Levy sig ikke, når det handler om at hylde den litteratur og kunst, der har betydet noget for hende. Hun siger og skriver ikke, at hun godt kan lide Virginia Woolf – hun elsker hende.

Allerede som barn kastede Levy sig grådigt over bøgerne. Da hun som niårig flyttede med sin familie fra Sydafrika til Storbritannien, blev litteraturen et naturligt helle: ”At skabe et hjem i litteraturen har altid været vigtigt for mig, fordi jeg blev født i ét land og flyttede til et andet… Jeg var altid lidt hér, lidt dér,” fortæller hun.

De bøger, Levy fandt hjem i, var ikke just de samme, som dem hendes klassekammerater havde liggende på natbordet. Hun læste blandt andet Colette, den franske forfatterinde, som det første essay i Skeens placering omhandler. ”Ved at læse Colette begyndte jeg at føle, at jeg havde fået en fransk opdragelse. At det var min mor, der sagde: ’Se Deborah – den edderkop har spundet et spind af silke’… I virkeligheden var min mor bange for edderkopper”.

Humor

Ravn og Levys samtale centrerer sig om erindringsværkerne og brydes op af oplæsninger fra Skeens placering – på dansk ved skuespiller Maria Rich, på engelsk ved Levy selv. En time går stærkt, når man er i godt selskab, og interviewet lakker hurtigt mod enden, da snakken falder på humor.

Anna Raaby Ravn fortæller, at hun i sin forberedelse til i dag har lagt vejen forbi sit lokale bibliotek. Her finder hun til sin forundring Levy kategoriseret under ’Humor’. ”Hvorfor?”, spørger hun bibliotekaren. ”Jamen… er hun da ikke sjov?”, lyder modspørgsmålet. Og jo, det er hun jo egentlig, må Ravn indrømme. Publikum, der flere gange bryder ud i kollektiv latter, er tydeligvis enige.

Men hvordan forholder Levy sig selv til humor? ”Hvis man har levet længe nok, så har man humoristisk sans”, responderer hun med et glimt i øjet. En bemærkning, der høster mere latter og flere højlydte klapsalver.

”Jeg har det helt fint med at blive kategoriseret under humor”, fortsætter Levy. ”Jeg håber, at jeg kan blive stående der et stykke tid”. I en verden, hvor man af og til må kigge langt efter noget at grine af, skal man insistere på humoren. Insistere på at finde en mening med det hele. Måske kan man finde en flig af den i litteraturen. Levy søger i hvert fald svar på store spørgsmål, men som læser skal man ikke forvente livets facit serveret på et sølvfad. ”Jeg kan godt lide at holde tingene lidt åbne og ikke sømme dem fast som en kiste”, siger hun.

Sådan er det også på scenen. ”Du må jo læse bogen…”, lyder svaret prompte på et af Ravns nysgerrige spørgsmål. Opfordring hermed givet videre.

Skeens placering udkom i begyndelsen af måneden på Vinter Forlag i Juliane Wammens oversættelse. Anmeldelsen af bogen kan læses i morgen, søndag, på POV International.