Østrigsk og polsk nobelpris i litteratur

af i Bøger/Kultur

LITTERATUR – De to nobelpriser i litteratur, der uddeles i 2019, går overraskende til to europæiske prosaforfattere, den polske Olga Tokarczuk og østrigeren Peter Handke. POV’s litteraturredaktør, Jakob Brønnum, præsenterer her de to forfatterskaber. 

Det må siges at være yderst overraskende, at der ikke er forfattere uden for Europa mellem årets modtagere, fordi man netop forlods havde lagt vægt på, at “kigge over hele verden”, som Det Svenske Akademis sekretær Anders Olsson har sagt. Omvendt vil det være i tråd med akademiets måde at tænke og agere på at sikre sig, at man netop ikke skal kunne lægge andre kriterier end de rent litterære, f.eks. etniske.

Det kan lyde påfaldende, som en replik til netop den indvending – den eurocentriske indvending – at i de korte begrundelser, som akademiet altid lader ledsage udnævnelsen af prismodtagerne, indgår der noget, der kan opfattes som en replik til det: Tokarczuk er “grænseoverskridende” og den noget mere kendte Peter Handke “giver sprog til periferien”.

Det må siges at være yderst overraskende, at der ikke er forfattere uden for Europa mellem årets modtagere, fordi man netop forlods havde lagt vægt på, at “kigge over hele verden”, som Det Svenske Akademis sekretær, Anders Ohlsson, har sagt

Olga Tokarczuk (f. 1962) er en polsk romanforfatter, intellektuel og aktivist, der har modtaget priser, også internationalt for sit forfatterskab. I fjor blev hun tildelt Man Booker-prisen for bogen, der i engelsk oversættelse hedder Flights og som (på engelsk) begynder sådan her, billedrigt, eksistentiel, nærværende og velskrevet:

I’m a few years old. I’m sitting on the window sill, surrounded by strewn toys and toppled-over block towers and dolls with bulging eyes. It’s dark in the house, and the air in the rooms slowly cools, dims. There’s no one else here; they’ve left, they’re gone, though you can still hear their voices dying down, that shuffling, the echoes of their footsteps, some distant laughter. Out the window the courtyard is empty. Darkness spreads softly from the sky, settling on everything like black dew.

Tokarczuk i 2017. Hun kørte på den tyske motorvej under en oplæsningsturné, da hun blev ringet op af nobelpriskomitéen. “Jeg kører lige ind til siden,” sagde hun. Foto: Wikimedia Commons

Hun er oprindelig psykolog. Nobelkomitéen taler om en “leksikal glæde, hvormed hun skaber det grænseoverskridende som livsform”.

En anmelder på bibliotekernes Litteratursiden.dk, Maria Guldager Rasmussen, skriver netop det i gennemgangen af Tokarczuks seneste værk på dansk, Rejsende: “Der kan siges meget om at rejse. Ifølge H.C. Andersen skulle det være det samme som at leve, og efter at have læst polske Olga Tokarczuks roman ’Rejsende’, ville det undre mig meget, om hun ikke mener det samme. ’Rejsende’, der består af en række kortere eller længere historier og betragtninger, er overordnet set én lang undersøgelse af rejsen som såvel fysisk gerning som mental ditto. Eller sagt med andre ord: Her flytter mennesker sig fra et sted til et andet, og det behøver ikke kun at være på det rent geografiske plan. En rejse ændrer altid et eller andet – det kunne være bogens motto.”

Anders Olsson, Det Svenske Akademis sekretær, nævnte “Jakobs-bøgerne” (2014) som Tokarczuks hidtil vigtigste værk. Romanværket på omkring 1000 sider handler om Jacob Joseph Frank, født Jakub Lejbowicz (1726-1791), en jødisk-litauisk religiøs leder, som opfatter sig som en reinkarnation af den selvudråbte messiah Sabbatai Zevi (1626–1676) og af den bibelske patriark Jakob.

Publikumsoverfusning

Den anden nobelpristager, den østrigske Peter Handke (f. 1942) har et meget stort forfatterskab bag sig, men er også kendt som filmmanuskriptforfatter og, ligesom Tokarczuk, som aktivist, til gengæld på en helt anden måde.

Hans tale ved den serbiske leder Slobodan Milosevic’s begravelse har fået de to forrige internationale priser, Handke fik, til at slå sprækker. En tysk litteraturpris blev ikke uddelt, da han var blevet tildelt den efter en strid i det byråd, der skulle bevilge pengene, og komitéen bag Den Internationale Ibsen-pris i Norge mistede flere medlemmer efter at have givet den til Handke, ligesom den norske afdeling af den internationale forfattersammenslutning PEN kritiserede prisen.

Nobelkomitéens begrundelse, at Handke arbejder sprogligt med yderområder og gør sprog af periferien og de ubemærkede steder, handler således lige så meget om yderområder for almindelig opmærksomhed, en vis evne til at provokere gennem at indtage ubefæstede positioner – noget, der allerede skete tidligt i karrieren, hvor Handke ved et offentligt møde i den berømte, tyske Gruppe 47-forfatterkreds præsenterede skuespillet Publikumsbeschimpfung (Publikumoverfusning).

Peter Handke var hjemme hos sig selv, da nobelkomitéen ringede. “Hvad hedder du?” spurgte han. “Anders!” “Anders?” “Det er altså rigtig nok,” sagde Anders Olsson så. Hvorpå Peter Handke ikke kunne få et ord frem. Foto: Wikimedia Commons

Dette træk går ikke ind hos alle læsere. En af Handkes senere bøger på dansk, Don Juan (fortalt af ham selv), indtager på samme måde en sådan position – som en figur, der må stå som alle #metoo-skandalers fader, med sin bevidst forførerisk-destruktive livsstil, der er beskrevet i skuespil hos Moliére og andre, og som står som emnet for verdens bedste opera, hvis der findes sådan en, Mozarts Don Giovanni (1790). Litteratursidens anmelder bliver her mere irriteret end oplyst: “Bogen er meget fascinerende, elegant og gennemkomponeret, men også irriterende. Der er mange antydninger, mærkværdigheder og fortolkningsmuligheder. Den kræver en opmærksom læser, og man ved mindre om Don Juan ved slutningen, end man tror, man ved i begyndelsen.”

Senest er kommet Forsøg over trætheden, en kort, essayistisk bog i, hvad man i mellemtiden så må kalde bedste Knausgaard-inspiration, selvom Handke var der først. Knausgaard har netop – særligt med sine fire årstidsbøger – stået som eksponent for en post-postmoderne optagethed af tilværelsen grundformer, hvortil trætheden jo må siges at høre. Den beskriver Handke fra mange sider og under mange former.

9 mio. kr. den 10. december

Nobelpriserne 2018 og 2019 er uddelt efter et udvalgsarbejde under Det Svenske Akademi, for første gang med fire interne medlemmer og fem udefra, alle litterater og forfattere. Prisen er på 9 mio. svenske kroner til hver og uddeles sammen med de andre nobelpriser 10. december i Stadshuset i Stockholm ved den årlige, tv-transmitterede nobelfest.

Artiklen er opdateret d. 10. oktober 2019 klokken 14.34, red. 


Foto: Den Svenske Akademi

Jakob Brønnum er forfatter til 36 bøger. Senest er kommet "Gensyn med den store fortælling" (Eksistensen, 2019), digtbogen "Virkeligheden 2.0" (Det poetiske bureaus forlag 2019, 276 sider), "Bowie - Rockmusikeren som eksistensdigter" (Eksistensen, 2018) og digtbogen "Øjeblikkets tredje tilstand" (Det poetiske bureaus forlag 2018, 353 sider)

De senere bøger:
Nøjsomhedens tivoli (digte, 2017)
Matthæuseffekten (essay, 2017)
Den sidste passion (digte, 2017)
Lysåret (haikudigte, 2016)
Fortællinger fra undergrunden (noveller, 2016)
Pengeguden (essay, 2026)
Porten til den indre by (digte, 2016)
Argumenter mod døden (essay, 2015)
Langsomheden 1.0 (digte, 2015)
Malmö by night (digte, 2014)
Sange ved himlens port (Dylan-bog, 2014)

Hjemmeside: https://sites.google.com/site/jakobbroennumshjemmeside/

Jakob Brønnum er født og opvokset på Frederiksberg. Han har HumBas fra RUC og er cand. theol. fra Århus Universitet. Jakob Brønnum er en ofte anvendt foredragsholder (se hans foredrag på http://www.sogneaften.dk/jakob-broennum.htm). Han bor i dag i Örebro i Sverige med sin familie. Hans færøske hustru Rúna í Baianstovu (og skolekammerat fra Johannesskolen på Frederiksberg) er lektor og forsker ved socionomuddannelsen på universitetet i Örebro. Jakob Brønnum er redaktør af nettidsskriftet Den smalle bog, som han grundlagde 2016 samt af et teologisk/fagpolitisk tidsskrift. Han har siddet i bestyrelsen for Dansk Forfatterforening og i styregruppen for BogForum. Han har været formand for Den skønlitterære gruppe i forfatterforeningen og for den internationale forfatterforeningsorganisation Baltic Writer's Council. Han har skrevet for bl.a. Aarhus Stiftstidende, Bogmarkedet og Kristeligt Dagblad. Han sidder i bestyrelsen for den offentlige virksomhed Länsmusiken, Örebro og har tidligere siddet i innovationsrådet ved Örebro Universitets fakultet for humaniora. På POV International skriver Jakob Brønnum kulturstof og om etiske og eksistentielle problemstillinger.

Seneste artikler om Bøger