UKRAINE // OPDATERING – Efter Jevgenij Prigozhins angreb mod Moskva, eller hvad det kaldes for lige nu, er der tydelige eftervirkninger. Kremls spidser besøger ”folket”, og der slås brutalt ned på enhver opposition. Alt imens fortsætter den ukrainske offensiv.
Den sidste uge har budt på utrolig spænding. Ud af det blå – måske planlagt længe – vendte den mest loyale af de loyale sig mod sin hersker og mester: Prigozhin, ”Putins kok”, tog sine 25.000 Wagner-soldater og marcherede ud af Ukraine, besatte to store russiske byer, Rostov na Don og Voronezh, og marcherede mod Moskva.
Indbyggerne i de to store byer så ud til at være parate til at tegne en pagt med djævlen selv for at få noget andet end Putin
Time for time udviklede det sig. Broer blev sprængt syd for Moskva, og forsvaret af byen forekom at være svagt, grænsende til ikke at eksistere, og de mange politikorps forholdt sig helt passive. Og dog besluttede Prigozhin sig for at vende rundt kun to timers kørsel fra Kreml, hvor nogle estimater siger, at han havde omkring 8.000 soldater.
Indbyggerne i de to store byer så ud til at være parate til at tegne en pagt med djævlen selv for at få noget andet end Putin.
Så hellere Prigozhin med hans fortid i den russiske mafia i Sankt Petersborg, syntes at være holdningen.
Slutningen på det hele blev som bekendt, at Wagner-gruppen bliver opløst, og at dens soldater nu skal hverves og indgå i den almindelige russiske hær. De, som ikke vil tegne kontrakt med den russiske hær, bliver hjemsendt. Prigozhin selv får frit lejde til at gå i eksil i Belarus.
Hvad Belarus’ diktator, Lukashenko, får ud af det, er meget svært at tyde, men måske får han points hos Putin, værdier fra Prigozhin og markeret sig som selvstændig og handlekraftig leder.
Selv i et teaterstykke som Kremls må der være blot et minimum af troværdighed
I betragtning af det årelange massive pres fra Putins side for at indlemme Belarus i Rusland må man anerkende, at Lukashenko har spillet sine ellers meget dårlige kort ganske godt for at bevare landet som lydstat, men dog stadig nominelt set uafhængig.
Pressen og den lille shaman
Her slutter det ikke. Der er otte måneder til næste præsidentvalg i Rusland.
Bevares, russiske valg er det mest forudsigelige i denne verden, og resultatet er sikkert allerede fastlagt, men selv i et teaterstykke som Kremls må der være blot et minimum af troværdighed.
Der bruges både stok og gulerod. Torsdag blev Ilja Krasilshtjik, udgiver af et onlinemedie, idømt 8 års arbejdslejr in absentia for at skrive, at russerne var ansvarlige for massemordene i Butja.
Det uafhængige medie Novaja Gazeta Riga – hvis redaktør, Katia Glikman, var gæst hos POV International til Folkemødet på Bornholm – er nu helt forbudt, og det medfører lange straffe at arbejde for mediet eller blot at citere dem.
Den lille shaman, dissidenten Aleksandr Gabyshev fra Jakutsk, har fået sit tvungne ophold på et psykiatrisk hospital i Sakha/Jakutien, forlænget. Putin er på forunderlig vis panisk over for en lille shaman med vrøvleremser, der mener, at disse ord kan udrense Kreml for den onde ånd.
Da Prigozhins folk skød 6 til 7 helikoptere ned, er den aldrende diktator måske også blevet bange for det luftfartøj og ikke kun for shamaner
Det er direkte aparte, at en stærk mand med verdens næststørste militær skal være bange for den trussel.
Sergei Shoigu, den russiske forsvarsminister, der er uddannet brandmand, har langt om længe besøgt Ukraine. Måske. For besøget kan være en gammel optagelse, og i øvrigt kan det være et besøg hos soldater, der har været i Ukraine.
Der er intet klart belæg for, at han rent faktisk har været i Ukraine.
Standarden for Putin i dag
Når Putin lader sig transportere i bil i dag, er der flere hundrede køretøjer i hans kortege og adskillige store limousiner i midten, så ingen kan gætte, hvor han befinder sig, men her trådte han ud af en bil, mens man så hans præsidentielle helikopter på pladsen i baggrunden.
De senere år har han mest benyttet sig af fly eller helikopter, men da Prigozhins folk skød 6 til 7 helikoptere ned, er den aldrende diktator måske også blevet bange for det luftfartøj og ikke kun for shamaner.
Den ukrainske offensiv
Ukrainerne benyttede chancen for at presse ekstra hårdt på, mens russerne kæmpede med russerne inde i selve Rusland. Resultatet er flertydigt.
På den ene side tales der positivt om at rykke flere kilometer frem langs russiske skyttegrave. At rykke frem er imidlertid ikke en sidelæns aktivitet, hvorfor de resultater, man kan se på fx Deep State Map, er ganske begrænsede.
En offensiv koster dyrt, og så længe Vesten leverer, og de ukrainske tab mest er materielle, skal det nok gå, men tiden arbejder for Rusland
Omvendt har Prigozhins offensiv mod Moskva vist, at Rusland praktisk taget ikke har noget militær tilbage i selve Rusland.
Næsten hele den russiske hær befinder sig i Ukraine, og dér er noget nær alle reserver sat frem i forreste linje.
Der er stort set ingen reserver til at lukke eventuelle ukrainske gennembrud af frontlinjen. Havde der ikke allerede været så mange helt utrolige fejltrin fra russisk side, ville man næsten ikke kunne tro, at det var sandt.
Hvornår gennembruddet kommer, og hvornår ukrainerne sætter deres fulde styrke ind, er meget vanskeligt at sige.
Vi kan se på opgørelserne for de russiske tab – vurderet af den ukrainske generalstab – at disse er enorme, og at de mister rigtig meget materiel. Der har været historier om, at også ukrainerne har lidt store materielle tab. En offensiv koster dyrt, og så længe Vesten leverer, og de ukrainske tab mest er materielle, skal det nok gå, men tiden arbejder for Rusland.
Derfor er det så afgørende, at offensiven lykkes.
Ved Bakhmut, der ligger godt 50 kilometer nord for Donetsk, er det nok mest korrekt at kalde de ukrainske aktiviteter for modangreb.
Resultaterne er imponerende, og det kan se ud til, at de snart tager nabobyen Soledar tilbage fra russerne. Det var den by, som gjorde hele situationen uholdbar for ukrainerne i Bakhmut i januar i år, og tabet af byen skyldes en hel serie af fejl og uheld på ukrainsk side.
Jeg mødte soldaterne lige efter tabet, og der var enorm bitterhed herover. Det må hjælpe på moralen, når byen kommer tilbage under ukrainsk kontrol.
I det hele taget er de russiske styrker i Bakhmut i fare for at kunne blive omringet. Byen er ikke vigtig, men den fastholder meget store russiske styrker, som dermed ikke kan sendes andre steder hen.
Den næste uge
Der ser ud til at være drevet en kile ind i Putins system, og de interne magtkampe er brudt ud i lys lue. Putin sidder stadig på magten, og han sidder ikke passivt og venter på, at andre skal overtage.
Dette er begyndelsen på enden for diktatoren
Han slår hårdt, men selv for en hårdtslående diktator er det farligt at have udvist svaghed. Vi må se, hvor det ender.
Desværre tror jeg ikke, slutningen er nært forestående, men jeg er nok enig i, som mange skriver, at dette er begyndelsen på enden for diktatoren. En ende, vi næppe får at se næste uge, men havde tingene stillet sig en smule anderledes, kunne vi faktisk have set den i den forløbne uge. Under alle omstændigheder tyder meget dog på, at dette er ved at være fem minutter i tolv for Putin.
Ukrainerne vil fortsætte deres offensiv. Med stort set hele den russiske hær sat frem i forreste linje kan der gå lang tid, før der kommer en afgørelse, men er alt sat ind fra russisk side, kan tiden fra et ukrainsk gennembrud til, at en meget stor sejr er opnået, vise sig kort.
De kommende uger er jeg i Ukraine og vil reportere derfra.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her