MUSIK // ANMELDELSE – TV-2 fyldte Royal Arena med energi og feststemning, da de spillede en lang række klassikere, som fik publikum til at synge med. De nye numre fra deres seneste album fik dog ikke samme respons, da mange stadig var nye for publikum. Men på trods af små udfordringer var det samlet set en aften, hvor Steffen Brandt og co. viste deres evner til at forny sig.
I samme uge som DR rundede 100 år, lancerede TV 2 (altså TV-kanalen) en dokumentar om TV-2 (altså bandet), som igen havde inviteret til karrierens største indendørs koncerter. Og efter to komfortable hjemmebanesejre i Aarhus Congress Center blev det fredag aften københavnernes tur i Royal Arena.
TV-2 har eksisteret i tæt på 45 år med samme besætning. En enestående bedrift udi samarbejde og fællesskab blandt fire gutter, der endda nåede en enkelt rockplade under navnet Taurus, inden de i 1981 (fem år før TV-kanalen) fandt deres nuværende form og navn.
helt konkret havde jeg nok valgt at putte færre nye numre på sætlisten
I ovennævnte dokumentar fortæller trommeslager Svend Gaul, at han trods intensiv googlen ikke har fundet frem til lignende tilfælde, og TV-2’s evne til at holde sammen på og udvikle hinanden og deres publikum gennem evig aktualitet og originalitet, står da også i skærende kontrast til de mange orkestre, der pt. turnerer verden tynd med få eller slet ingen originale medlemmer på scenen, i en panisk jagt på de sidste pensionsmidler.
TV-2 er den ægte vare – også selvom førnævnte trommeslager pt. er ude med en skade og midlertidigt afløst af den fuldt ud kompetente Lars Wagner.
TV-2 spillede for et feststemt fredagspublikum
Så der var bestemt summende stemning af store forventninger, da et gråsprængt, men aldeles feststemt fredagspublikum havde parkeret elbilen i Fields eller ladet metroen fragte dem sikkert til Amager. Og da Steffen Brandt få minutter over annonceret starttid kl. 20 slog tonen – og fællessangen – an på “Fri Som Fuglen” fra 1987-albummet En Dejlig Torsdag, og et efterfølgende 80’er-medley over “Fantastiske Toyota/Natradio/Vi Skaber En Verden Perfekt”, var de fleste overbevist om, at det ville blive en ditto dejlig fredag.
Kort efter rendte vi dog ind i det, der skulle vise sig at blive aftenens store akilleshæl og dilemma: Numrene fra bandets spritnye album Som om vi ikke har mere at sige. Pladen, der kun har to uger på bagen, har generelt fået fine anmeldelser (bl.a. her på POV) og lever fint op til TV-2’s høje standard.
Men enten havde nutidens (ikke helt) unge københavnske publikum ikke fået numrene downloadet til deres playliste i tide, eller også var vinylen ikke nået frem fra webshoppen: Så de kendte dem simpelthen ikke! Og når aftenens øvrige sætliste så bestod af superklassikere fra det imponerende bagkatalog, blev stemningsudslagene fra top til bund ganske enkelt meget store.
For når Steffen Brandt spurgte publikum “om de da ikke har lyst til at synge med?” og efterfølgende lagde for med et enkelt “Ååh”, var det alt, de behøvede for – i fællessangens decibelstyrke HØJT! – at respondere, at det ville de gerne… tænde din lanterne – forstås. Men når “Sol i hver eneste sommer”, “Som om” (ellers fint gæstet af den unge sangerinde Mumle) og “Tal til mig nu”, alle fra den nye plade, blev spillet i træk, tabte selvsamme publikum fuldstændig energien og skiftede mentalt kanal, resulterende i lysende mobiler (på den ufede måde!), den evigt enerverende koncert-knævren og endda begyndende kø i fadølsbaren – der som bekendt aldrig er et godt tegn under koncerten.
Afvejningen mellem tenderende nostalgi og nyskabelse er selvfølgelig et stort dilemma, og TV-2’s karriere bygger jo netop på evnen til at forny sig og blande det nye med det gamle. Men helt konkret havde jeg nok valgt at putte færre nye numre på sætlisten (de udgjorde næsten en fjerdedel), dosere dem enkeltvis og ikke i massive blokke, samt brugt lidt kræfter på at introducere dem fra scenekanten: Og selvom jeg helt sikkert hverken kan eller skal lære Steffen Brandt noget om finurlig publikumsinteraktion, tror jeg oprigtigt, at et “Her kommer en sang fra vores spritnye plade, vi håber, I vil tage godt imod den” havde haft en positiv stemningsudlignende effekt.
Men aftenen bød jo bestemt også på fine momenter: Der var turbo på “Turbo” og smuk opera ledsaget på “Under den sidste hvide bro” af Josephine Wagner, der i sin flotte røde kjole dog muligvis havde misset et dresscode-memo om, at ALLE på scenen til en TV2-koncert er klædt i sort.
Og den sidste tredjedel af hovedsættet var heldigvis det triumftog, vi alle havde drømt om: Sat på sporet af den 40(!) år gamle evigt aktuelle “Hele Verden Fra Forstanden”, bumlende derudaf på “Be Bop A Lu La” over overhovedet ikke sure “Ræven Og Rønnebærrene” og afsluttende med den 20(!) år gamle nyklassiker “De første kærester på månen”.
Herefter fik vi, efter en kort gang “åååh-åh-åh-ååh-ÅH”, fire forrygende ekstra numre, hvor det live-forstærkede band setup med ekstra keyboards, blæsere og vokal blev yderligere flot suppleret af 20 korsangere på bagscenen.
Så da vi til sidst – selvfølgelig – nåede ind “Bag Duggede Ruder”, fremkaldte det helt – heldigvis og planmæssigt – ditto “duggede” øjne hos store dele af københavnersnude-flokken-af-rigtige-mænd-og-tidens-kvinder denne fredag aften i Royal Arena.
Så kære medfans: Lov mig at lade den nye plade blive lydsporet til dit forår (det er den bestemt værd!) og repetér evt. historikken via dokumentaren: Så kan vi nemlig sammen bidrage til, at de sortklædte herrers optræden på sommerens festivaler igen bliver lutter fællessang helt uden “sorte huller”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og