FILM // ESSAY: Efter corona-krise og de store amerikanske studiers skift til streaming er det pludselig blevet meget vigtigt med populære danske film. Pop-film. Men både Centervagt og Marco Effekten ser ud til at skuffe salgsmæssigt. Frederik Bojer Bové kaster et blik på de to film, og ser om der er noget at lære.
Dansk film har brug for film som Marco Effekten og Centervagt. Eller rettere; hypotetiske gode udgaver af de to film. Det havde jeg nok ikke sagt for et par år siden, men tiderne har ændret sig.
For år tilbage var stort set alle dele af den danske filmbranche i krise, under pres fra finanskrise, og forladt af en række store instruktører til fordel for udlandet. Og der var pop-filmen – de mange komedier med standup’ere i hovedrollerne, påske-, vinter- og efterårsferiefilmene til børn, og alverdens filmatiseringer – ikke lige det største problem.
Men biograferne er under vanvittigt pres efter corona. Udlandet hjælper ikke til. Tværtom er de store amerikanske selskaber begyndt at sende deres potentielle blockbuster-film ud på deres egne streamingtjenester. Og pludselig er der behov for en god række brede danske film, for at vi overhovedet har et velfungerende biograf-liv.
Afdeling Q serien har fjernet sig fra de ret tv-agtige Kvinden i buret og Fasandræberne og hen imod det mere auteur-agtige. Men det har altså ikke gjort serien bedre
Så altså; dansk film havde ret meget brug for en god udgave af Centervagt. Men det fik vi jo ikke. Og det lader heller ikke til at den har solgt ret mange billetter. Der er nogle problemer med et nyt optællingssystem for tiden, så man kan ikke hundrede procent stole på de indberettede tal, men ifølge DFI har 16.020 mennesker købt billet til Rasmus Heides film. Det er godt nok ikke ret mange.
Det er derfor vi må stille spørgsmålet: Hvordan fixer vi pop-filmen?
Avantgarde-Effekten
Hvad er “pop” eller “mainstream” i dansk film?
Druk har solgt over 800.000 billetter, men er stadigvæk et prisvindende drama om alkohol. Det er den anden slags film jeg snakker om – som Alle for en og Klassefesten 3. De to slags film lader til at skulle fixes på forskellige måder.
Der er kommet et skud æstetisk energi tilbage i dansk film. Lowbudget film har givet plads til en ny generation af filmskabere, og de har nu taget skridtet videre op til film med større budgetter. Især har dansk film nydt godt af nye fotografer som Jasper Spanning (Dronningen), Sturla Brandth Grøvlen (Før frosten, Druk) og Louise McLaughlin (Vores mand i Amerika). Vil det også hjælpe på pop-filmen? Ikke at dømme ud fra Marco Effekten.
Marco Effekten er faktisk en forbløffende avanceret, æstetisk film. Billederne er kornede, der er arbejdet meget med fokus og uklarhed, og det håndholdte kamera følger lige i nakken på personerne, så det til tider minder om noget fra de Guldpalmevindende Dardenne-brødre. Det er mere radikalt end f.eks. Druk, og med hestelængder det mest avancerede instruktøren Martin Zandvliet (Dirch, Under sandet) nogensinde har lavet.
Til gengæld kan jeg overhovedet ikke regne ud, hvad plottet går ud på. Efter at have snakket med folk, som har læst bogen, forstår jeg, at der er ændret virkelig meget i forhold til den oprindelige handling, og det har efterladt gigantiske huller i filmens narrativ.
Det kan virke uambitiøst, men pop-filmen handler om at give folk, hvad de gerne vil have
Jeg kan heller på nogen måde regne ud, hvordan æstetikken hænger sammen med at være en Afdeling Q film. Mikkel Nørgaard, instruktøren af de to første film Kvinden i buret og Fasandræbernet foruden flere Klovn film og en hel masse tv, lod til at have haft en ret ligetil idé: Det er mørke fortællinger, så han lavede nogen visuelt virkelig mørke film. Ikke så meget pjat. Men det virkede.
Hvis jeg må dømme ud fra dette interview med Martin Zandvliet i Soundvenue, så tror jeg lidt, han har overtænkt situationen. Han har følt, han kunne lave det til en “personlig” film, fordi han også har haft sine egne ‘”far-issues”.
Som han siger: ‘Derudover har jeg rykket dem op fra kælderen, så vi var i lyset, men kunne fortælle mørkere historier alligevel. […] Jeg syntes, den fyldte for meget. Det er et kontor, og det er karaktererne, der skal fylde, og ikke rummet.’
Et bud på en tommelfingerregel: Hvis et rum virkelig fylder så åbenlyst meget i en fortælling, så er det nok, fordi der er et eller andet ved det rum, som virkelig fungerer. Og Afdeling Q er altså en kælderserie! Den handler om, hvordan en gruppe folk fra en kælder tager livtag med samfundets top. Det ville ikke fungere lige så godt, hvis de kørte rundt i et flot mobilt kontor a la Rejseholdet.
Afdeling Q serien har fjernet sig fra de ret tv-agtige Kvinden i buret og Fasandræberne og hen imod det mere auteuragtige, sikkert efter pres fra Jussi Adler-Olsen. Instruktører som Hans Petter Moland, Christoffer Boe og nu altså Martin Zandvliet har givet deres personlige skud. Men det har altså ikke gjort serien bedre. Og de senere film har heller ikke solgt flere billetter.
Film som Alle for én og Ternet Ninja lukrerer på, at folk som Mick Øgendahl, Jonathan Spang og Anders Matthesen allerede var populære helt tilbage fra deres standup-dage
Det kan virke uambitiøst, men pop-filmen handler om at give folk, hvad de gerne vil have. Og når der nu engang ligger et virkelig populært bogforlæg, så skal man godt nok have nogle virkeligt gode grunde til at rive plottet op med rode, for i stedet at lave et æstetisk karakter-drama om fader-bindinger. Og det har Martin Zandvliet altså ikke, så jeg kan godt forstå, hvis fans af serien er skuffede.
Personligt er jeg fascineret, men jeg elsker også plotløse film med mærkelige billeder. Jeg er bare med på det ikke er pointen med pop-film.
Det er med andre ord ikke filmiske nyskabelser, der skal redde pop-filmen. Men hvad er det så? Helt kort sagt: Resten af kulturen.
Den kiksede centervagt
Jeg tror, at stærke pop-film er et tegn på resten af kulturens styrke. De fleste af de mest vellykkede baserer sig nemlig på i forvejen kendt materiale fra andre kunstformer. Afdeling Q filmene er fra bøger, Klovn er fra en tv-serie, Anja & Victor var også en bog og Far til fire var såmænd oprindelig en tegneserie.
Men hvad så, hvis der ikke er flere serier, man kan filmatisere? Så stort et land er Danmark trods alt heller ikke. Nej, men det behøver heller ikke direkte at være plottet, som bliver kopieret. Film som Alle for én og Ternet Ninja lukrerer på, at folk som Mick Øgendahl, Jonathan Spang og Anders Matthesen allerede var populære helt tilbage fra deres standup-dage.
Der er rigtig mange ting galt med Rasmus Heides Centervagt. Et kedeligt plot. Manglende ambitionsniveau. Såmænd også, at den virkelig bærer præg af at være optaget under corona på en måde, der gør mig en smule mere venligt indstillet over for den. Men et ret centralt problem er også, at der nærmest ingen star-quality er i filmen.
Store dele af castet (Charter McCloskey, Stephania Potalivo, Nikolaj Stokholm, Rune Klan) er kendt fra TV2 Zulu. Zulu har i årtier sat dagsordenen for dansk comedy, og det er da også gerne herfra, at de komiske filmstjerner er blevet fundet. Men måske er det ved at gå lidt for meget i tomgang.
Efter hun har bøvset Rune Klan i hovedet – og det er en ret naturalistisk bøvs, kunne nærmest kaldes en DR3-bøvs – laver hun ikke ret meget andet end at skule ud i luften
Det er vist efterhånden nogle år, siden Zulu har skabt en sådan rigtig stor stjerne, og det virker derfor også sigende, at Heide i stedet har bygget Centervagt op om den midaldrende Glen (Klan), der bevidst er kikset og uegnet til at vinde den udkårne MCs (Josephine Park) hjerte. Det er nok meget bevidst, at Rune Klan ikke skal forsøge at spille pop-idol, men helt ærligt sælger pop-idoler nok flere filmbilletter …
Yngre kræfter har på det seneste fundet plads hos DR – i særlig grad på DR3, så længe det eksisterede. Så det er vel ikke overraskende, at Centervagts kvindelige stjerne er Josephine Park fra Doggystyle, ligesom det heller ikke er overraskende, at filmen nærmest ingen idé har om, hvad den skal gøre med den talentfulde skuespillerinde.
Efter hun har bøvset Rune Klan i hovedet – og det er en ret naturalistisk bøvs, kunne nærmest kaldes en DR3-bøvs – laver hun ikke ret meget andet end at skule ud i luften.
Hvis pop-filmen skal forbedres, så skal der skrives flere bestsellere, laves bedre tv-shows, komme flere talentfulde folk frem på standup-scenerne.
Hvem i alverden er brudt igennem de seneste ti år, som kunne bære en comedy-film a la Centervagt? Og hvor skulle de komme fra? Det er mere de problemer, jeg ser tårne sig op over pop-filmen, og jeg ved ikke, hvordan filmverdenen skal kunne løse dem.
For lille til pop
Hverken filminstitut, filmanmeldere eller brancheforeninger tror jeg reelt kan gøre noget. Hvis pop-filmen skal forbedres, så skal der skrives flere bestsellere, laves bedre tv-shows, komme flere talentfulde folk frem på standup-scenerne. Måske også laves flere pop-sange. Jeg tænker faktisk, at f.eks. Tessa godt kunne bære en pop-film om et par hits.
Måske er der bare ikke nok pop-ting rundt omkring i Danmark, som man kan lave pop-film ud af. Måske er Danmark bare for lille et land til en rigtig god pop-films-kultur? Der er for lidt konkurrence. Når TV2 Zulu har haft så dominerende en position, så skyldes det også, at der aldrig var plads til, at nogle andre skulle gøre et forsøg på at kapre det samme publikum. Og så er det gået lidt i tomgang.
Det samme kan siges om den række af børnefilm, der altid får premiere op til skolernes ferie. Skolebørn skal jo lave et eller andet, så de fleste af dem sælger virkelig godt, lige meget hvor rærlige der er. Og så er der jo ikke rigtig grund til at gøre så meget ud af det. Hvis nu der blev lavet flere, så der var to børnefilm, der konkurrerede om hver ferie, så kunne det være, at det ville rykke noget. Men så mange penge har filmbranchen heller ikke.
Så jeg ved ikke, hvordan vi løser det. Men alternativt må Thomas Vinterberg tage en for holdet og hurtigst muligt lave Druk 2.
Fotocredit: Promofoto fra kino.dk
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
