Absurditeterne fortsætter i USA, når det gælder de rullende undersøgelser af Ruslands rolle i sidste års valgkamp. Torsdag kom det frem, at præsident Trumps svigersøn, Jared Kushner, samt en af hans rådgivere nu er i FBI’s søgelys i forbindelse med Bureauets løbende undersøgelse af Trump-kampagnens forbindelser til Moskva.
Det siger talrige kilder til NBC News. Undesøgerne har “grund til at tro”, hedder det, at Kushner er i besiddelse af “væsentlige oplysninger”, der har relevans for undersøgelsen, lyder det fra FBI-kilder.
Det betyder dog ikke i sig selv, at præsidentens svigersøn har gjort sig skyldig i noget kriminelt eller at myndighederne er i færd med at rejse tiltale mod Kushner. Men det betyder, at FBI’s undersøgelse nu er kommet et godt stykke tættere på Det Hvide Hus’ indercirkel.
Kushner selv har sagt, at han vil “samarbejde med alle myndigheder” og agter at svare på de spørgsmål, han får stillet om de møder, han hold med russiske forbindelser i december, mens han var en del af ledelsen af Trumps overgangsregering.
Hans advokat, den kendte demokrat og tidligere vicejustitsminister for Bill Clinton (og tidligere vicepræsident for realkreditinstituttet, Fannie Mae) Jamie Gorelick, offentliggjorde en udtalelse torsdag, hvor det hed, at:
“Mr. Kushner previously volunteered to share with Congress what he knows about these meetings. He will do the same if he is contacted in connection with any other inquiry.”
Læs Washington Posts dækning af den side af sagen her.
Af alle Trumps rådgivere har Kushner de videste beføjelser og han kaldes ikke uden grund for “den ægte vicepræsident” i Washington D.C.’s magtkorridorer. Han er ansvarlig for såvel udenrigspolitik som handel og USA’s forhold til Mellemøsten – til irritation, forlyder det, i både State Department (det amerikanske udenrigsministeirum) og i vicepræsident Mike Pences stab.
Topillustration: NBC News – skærmbillede.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her