
DOKUMENTATION – Uffe Ellemann-Jensen er en af få danskere, der har mødt Donald Trump. Det var i New York i 1991, mens han var udenrigsminister. Dengang var Trump nok selvoptaget, men blot ejendomsspekulant. Det eneste emne, der kunne fastholde den kommende præsidents opmærksomhed var skrøner om Grønland. Kan det tænkes, at det var her, den bizarre interesse for at købe Grønland opstod, spørger Mette Holm. Nedenfor Uffe Elleman-Jensens beretning om mødet dengang for små 30 år siden, som han fortalte den til Mogens Lykketoft og hende i fjor.
“Det var i New York i januar 1991. Dronningen var på statsbesøg i Amerika, og jeg var med. Da den officielle del af besøget i Washington var overstået, tog vi til New York og tilbragte et privat døgn der. Selskabet blev indlogeret på Plaza-hotellet.”
“Trump var allerede på det tidspunkt en kontroversiel skikkelse, og han havde lige købt Hotel Plaza ved Central Park. Han kom masende og ville mødes med dronningen, så han kunne blive fotograferet med hende.”
Jeg begyndte at fortælle røverhistorier om Grønland, skrøner og mærkelige retter deroppe. Man kan jo altid få drejet sådan en sær indholdsløs samtale derhen, så jeg begyndte at fortælle, og pludselig lyttede manden og stillede ligefrem et par spørgsmål. Ellers var han bøvet og dum at høre på
“Jeg fik et diskret vink om, at det syntes Majestæten ikke var en fremragende idé, så det måtte da lige være en opgave for en udenrigsminister. Så jeg gik ud og fik ham stoppet, mens Majestæten smuttede ud i byen ad en bagudgang, og jeg havnede i et mødelokale med Trump og hans mandlige assistent.”
“Trump virkede bøvet, dum og uinteresseret.”
“Vi skulle jo snakke om et eller andet, så jeg greb til et trick, jeg har brugt med succes adskillige gange over for oliesheiker og sultaner nede i Golfen: Jeg begyndte at fortælle røverhistorier om Grønland, skrøner og mærkelige retter deroppe.”
“Man kan jo altid få drejet sådan en sær indholdsløs samtale derhen, så jeg begyndte at fortælle, og pludselig lyttede manden og stillede ligefrem et par spørgsmål. Ellers var han bøvet og dum at høre på”.
“Da vi skiltes, kom hans assistent hen til mig og sagde, ’wow, you know, he listened to you. You caught his attention. You know, he’s got a very short attention span, but you caught his attention.’
Tænk, jeg havde fået og fastholdt mandens opmærksomhed i hele fem minutter! Dette første indtryk af Trump har jeg aldrig kunnet ryste af mig, når jeg så ham trone frem på TV-skærmen
“Du godeste, jeg var en helt, jeg skulle være stolt. Tænk, jeg havde fået og fastholdt mandens opmærksomhed i hele fem minutter! Dette første indtryk af Trump har jeg aldrig kunnet ryste af mig, når jeg så ham trone frem på TV-skærmen …”
Uddrag fra Du store verden, Mogens Lykketoft og Uffe Ellemann-Jensen i samtaler med Mette Holm, der udkom på Rosinante i fjor.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her