
Emmanuel Macrons forslag til en revitalisering af EU bygger i et vist omfang på danske principper i arbejdsmarkedspolitikken. Hvis Danmark kender sin besøgelsestid, kunne landet blive en del af fortroppen for et nyt europæisk projekt, skriver Amélie Reichmuth i en analyse af den franske præsidents reformforslag.
ANALYSE – Vi har brug for et mere effektivt, […] et mere ambitiøst Europa.” Med disse ord bød Frankrigs nyvalgte præsident Emmanuel Macron Lars Løkke Rasmussen velkommen i Paris den 7. juni i år. Den danske statsminister kvitterede ved at kommentere Macrons tale om EU’s fremtid den 26. september: ”Tiden er ikke til vidtløftige EU-integrationsprojekter. Tiden er til rugbrødsarbejde”, lød det.
Kontrasten imellem de to erklæringer kunne ikke være større.
Men hvis man læser mellem linjerne i Macrons tale om EU, finder man en dansk opfindelse, når det gælder arbejdsmarkedspolitikken: det såkaldte Flexicurity koncept – den betegnelse, som ofte benyttes om den danske arbejdsmarkedsmodel, der er karakteriseret ved en høj grad af mobilitet mellem jobs (fleksibilitet), et fintmasket sikkerhedsnet for ledige (security) og en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som opkvalificerer arbejdskraften til nye jobfunktioner.
En enestående chance for Danmark
Man kan sige, at Danmarks tilknytning til EU altid har været et fornuftsægteskab: Det lille kongerige fulgte – stort set udelukkende af økonomiske grunde og uden nogen egentlig overbevisning om det politiske fællesskab – “storebroderen” Storbritannien ind i fællesmarkedet i 1973. Og Lars Løkkes knappe bemærkning til Macron følger i den tradition.
I en globaliseret verden kan intet land tackle finanskrise, flygtningekrise, global opvarmning og terrorisme alene. Intet enkelt land kan få sin stemme hørt i dagens verden, der består af over 200 nationer, som alle forsvarer deres egne interesser
Næsten 50 år og otte folkeafstemninger senere er bryllupsrejsen for længst forbi, og partnerskabet mellem Danmark og EU har i årevis befundet sig i en nærmest evig midtvejskrise – også selvom tilslutningen til EU er høj. Man kan sige, at børnene er flyttet hjemmefra for længe siden og nyder globaliseringen, mens det til stadighed er svært at mønstre nogen form for lidenskab for EU i det danske.
Den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for 2017-18, udgivet af den danske regering omkring Brexit og EU’s fremtid, virker tilsvarende relativt vag: Danmark skal høste fordele af Brexit og forsvare de danske interesser i Brexit-forhandlingerne på konkrete sektorområder, mens samarbejdet med traditionelle partnere og nye alliancepartnere skal forblive stærke.
Spørgsmålet er, om ikke Emmanuel Macrons dansk-inspirerede forslag til et mere suverænt, mere forenet og mere demokratisk Europa kunne genoplive lidenskaben for det europæiske projekt i Danmark.
I hvert fald repæsenterer Macrons åbning en enestående chance til Danmarks fordel her og nu, hvis man vælger at engagere sig aktivt i reformprocessen. Man kunne ligefrem være en del af et kommende europæisk lederskab sammen med Frankrig og Tyskland.
Samtidig kunne Danmark også give en stemme til de små og nye medlemslande og hermed være med til at afbalancere det fransk-tyske samarbejde. På flere områder er det lille kongerige langt større, end det selv tror. Langt ind i de europæiske institutioner findes der mange tilhængere af den danske flexicurity-model og Margrethe Vestagers arbejde i Europakommissionen.
I en udvidet union, som bliver udfordret af både interne og eksterne kriser såvel politiske, økonomiske som sociale, bliver EU nødt til at genopfinde sig selv for at overleve
Det er på tide, at Danmark tager en modig beslutning og indser, at Macrons tilgang giver København en enestående mulighed for at gøre en forskel for Europa.
Den danske indflydelse ligger imellem linjerne
EU’s raison d’être har altid været at skabe fred og velfærd på det europæiske kontinent. På grund af deres voldsomme og nære fælleshistorie har Frankrig og Tyskland altid haft et særligt ansvar i Europa og været motoren for det europæiske projekt.
Men i en udvidet union, som bliver udfordret af både interne og eksterne kriser såvel politiske, økonomiske som sociale, bliver EU nødt til at genopfinde sig selv for at overleve.
Og her ser det ud til, at Emmanuel Macron har fundet inspiration i den danske model. En model, der har bevist, at det er muligt at afbalancere en markedsøkonomi med velfærd, enhed med mangfoldighed, selvstændighed med samhørighed og liberalisme i form af arbejdsgivernes ret til at hyre og fyre arbejdstagerne med den sikkerhed, a-kassesystemet repræsenterer.
Det EU, Emmanuel Macron vil, svarer til borgernes ønske om mere sikkerhed og stabilitet, både i EU og i verden. Denne union garanterer også borgernes grundrettigheder og sikrer dem et socialt sikkerhedsnet samt skaber en mere effektiv og demokratisk union. På samme måde som den danske flexicurity-model gør det.
Det EU, Emmanuel Macron forestiller sig, tilbyder et kompromis imellem en europæisk forbundsstat og status-quo, men giver også plads til uddybningen af EU-integrationen
Visionen kombinerer også autonomi for de enkelte medlemslande med en styrkelse af EU’s politiske vægt på den internationale scene.
Det EU, Emmanuel Macron forestiller sig, tilbyder et kompromis imellem en europæisk forbundsstat og status-quo, men giver også plads til uddybningen af EU-integrationen.
Emmanuel Macrons tale om EU’s fremtid har i virkeligheden genoplivet de grundidéer, den danske model baserer sig på, nemlig treparts-idéen, men tilpasset det europæiske niveau med nødvendigheden af at finde konsensus imellem borgerne, medlemslandene og EU-institutionerne i et flexicurity-koncept.
Det vil sige nødvendigheden af at finde en balance imellem markedsøkonomi, vækst og en bekæmpelse af sociale uligheder. Samtidig kan medlemslandene beholde en del af deres selvstændighed (fleksibilitet), mens det europæiske samarbejde bliver forstærket for at sikre EU-borgernes interesser (sikkerhed).
I en globaliseret verden kan intet land tackle finanskrise, flygtningekrise, global opvarmning og terrorisme alene. Intet enkelt land kan få sin stemme hørt i dagens verden, der består af over 200 nationer, som alle forsvarer deres egne interesser.
Hvis den danske model og Norden har gjort et så stort indtryk på den franske præsident, at han tilpasser den til det europæiske niveau, har Danmark nu en helt særlig mulighed for at få mere indflydelse i EU.
Forandringens vinde blæser i Frankrig
Emmanuel Macrons tale om EU’s fremtid den 26. september havde været ventet længe. Først og fremmest fordi den franske præsident aldrig har lagt skjul på sin eurofili og baserede en stor del af sin valgkampagne på en positiv og engageret EU-politik – en ægte sensation i et land som Frankrig, hvor de fleste politikere indtil nu har brugt de europæiske institutioner som en syndebuk.
Efter Macrons sejr i maj ville Frankrigs europæiske partnere nu gerne vide mere om hans vision og hans konkrete forslag til at genoplive EU projektet.
Samtidig befinder Europa stadigvæk i en mindre choktilstand efter det tyske valg den 24. september. AfD’s gennembrud blander kortene i det tyske politiske landskab. En koalitionsregering mellem CDU, FDP og De Grønne vil højst sandsynligt opstå i løbet af de næste måneder, og det er på papiret dårlige nyheder for Emmanuel Macron, for FDP er uenig med hans forslag om et tættere samarbejde i Eurozonen.
Med sin præsentation af sin politiske dagsorden for EU har den franske præsident sendt bolden tilbage til Tyskland og sætter klare linjer, som forbundsrepublikken nu skal tage i betragtning, mens forhandlingerne kører.
Hvad mange ikke har set er, at det, den franske præsident tilbyder det europæiske fællesskab, i virkeligheden er en 2.0 version af flexicurity, hverken mere eller mindre
Det er for tidligt at vurdere, om Emmanuel Macrons ambitiøse reformpakke vil kunne skabe en ny dynamik i det europæiske spil, især fordi de fleste af hans idéer ikke er helt nye – men ét står allerede klart: det er lang tid siden, at en politisk leder er trådt ind på den europæiske scene med et så klart signal og har været rede til at sætte sit mandat på spil.
Man ved, at noget rører på sig, når den britiske presse stopper med at hakke på Frankrig med titler som: “Europe’s new order:The spotlight shifts from Germany to France”.
Macrons forslag til EU reformer: Hurtigere, højere, stærkere
Emmanuel Macrons tale indeholder et væld af idéer og forslag til at gøre EU mere “suveræn, forenet, og demokratisk”. Hele hans vision hviler på disse tre grundsætninger.
Først skal EU udvikle større, fælles suverænitet på seks områder:
- En fælles sikkerhedspolitik med en europæisk indsatsstyrke, et fælles sikkerhedsbudget og en fælles strategi, men også et europæisk akademi til efterretningstjenesterne og en fælles civilbeskyttelsesstyrke;
- En fælles asylpolitik med et europæisk asylagentur, et grænsepoliti, harmoniserede asylansøgningsprocedurer og identitetsdokumenter og et fælles integrationsprogram;
- En fælles udenrigspolitik med et nyt partnerskab med Afrika og Middelhavsområdet baseret på et samarbejde omkring uddannelses-, sundheds- og energipolitik;
- En fælles strategi omkring grøn udvikling, en europæisk CO2-afgift, et støtteprogram til grønne biler, en reform af den europæiske landbrugspakke samt øget kontrol med fødevareindustrien;
- En fælles strategi omkring innovation og digitalisering med et europæisk agentur for innovation og en skat på de digitale platforme som f.eks. GAFA.
- En fælles økonomisk politik for Eurozonen med et fællesbudget og investerings- og stabiliseringsmekanismer for at mindske økonomiske kriser.
For det andet ønsker Emmanuel Macron at opbygge et mere forenet EU:
- At forstærke harmoniseringen af social- og skattepolitikken med en garanteret minimumsløn (tilpasset den økonomiske situation i hvert medlemsland), en fælles skala for virksomhedskat og bekæmpe social dumping med en forøgelse af de sociale bidrag.
- At skabe et kulturelt fællesskab med en grundret for alle unge til at tage mindst seks måneders udvekslingsophold i et andet medlemsland og skabelsen af europæiske universiteter med integrerede studieforløb.
Endelig skal EU udvikles i en mere demokratisk retning:
- Såkaldte “demokratiske konventioner” vil blive afholdt i hvert medlemsland, der ønsker det for at give EU-borgere muligheden for at bidrage med deres forslag til et bedre fungerende EU.
- Til det næste europæiske parlamentsvalg skal det være muligt for borgeren at vælge 73 europaparlamentarikere (nemlig dem som repræsenterer Storbritannien i dag) på tværnationale lister i stedet for som individuelle kandidater.
Denne ambitiøse og omfattende plan skulle gerne være fuldstændig gennemført i 2024.
Reaktionerne indenfor EU har været stærkt splittede. Mens EU-Kommissionen og Tyskland beskrev Emmanuel Macrons tale som “ekstraordinær”, har begejstringen være langt mere begrænset i Norden. Hvad mange ikke har set er, at det, den franske præsident tilbyder det europæiske fællesskab, i virkeligheden er en 2.0 version af flexicurity, hverken mere eller mindre.
Topillustration: Lars Løkke Rasmussens offentlige Facebook-side.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.