Trumpisme æstetik

Trumpismens visuelle æstetik

i Design/Kulturhistorie af
TRUMPISMENS ÆSTETIK // ANALYSE – Alle brands har brug for et ledemotiv og en visuel æstetik, og præsident Donald Trump har brugt årtier på at promovere begge dele. Temaet, ledemotivet, er succes, rigdom og magt, og dets æstetik er tydelighed, skinnende og højtråbende – eller frækt og falskt. ’Mere er mere’, ikke modernitetens ’mindre er mere’, er det kreative motto for Trump. Hans udseende med den karakteristiske frisure og det afblegede hår, selvbruneren, de overdimensionerede habitter og lange skinnende for det meste røde slips er de personlige kendetegn i den visuelle æstetik. Arkitektonisk og indretningsmæssigt er det forgyldte, spejlinger og spejle de foretrukne elementer, som i den berømte Trump Tower-lejlighed i marmor og guld med baldakiner, freskomalerier og kolossale lysekroner. Angelo Donghia designede Trump-lejligheden, dekoreret med 24 karat guld, marmor og andre rokokoimitationer i Louis XIV-stil. Professor Bent Fausing ser på trumpismens politiske æstetik, der også viste sig i stormen på Kongressen i Washington D.C. i sidste uge.

For kort tid siden blev jeg spurgt i forbindelse med et møde om et tv-program om medievisualiseringer, om Donald Trump havde en politisk æstetik eller en kunstpolitik?

Spørgsmålet om, hvorvidt der var billedkunstnere og andre kreative, der havde hyldet Trump, spøgte stadig i mine tanker. Jeg begyndte at udforske området

Eller sagt på en anden måde, om der var kunstnere, der havde brugt Trump positivt som motiv?

Æstetiseringen af ​​politikken og den grandiose branding

Mit umiddelbare svar var, at jeg ikke mente, at Trump havde en organiseret kulturpolitik eller et æstetisk program. Derved adskilte han sig på det område fra andre despotiske regimer, han havde nemlig kun sig selv som æstetisk element, som brand. Andre diktaturer, såsom i Sovjetunionen under Stalin og Tyskland under Hitler, havde straks organiseret politikken æstetisk.

Trump havde sig selv som et brand, ikke en disponeret kulturpolitik eller en velorganiseret ’æstetisering af politikken’ med Walter Benjamins udtryk.[1] Han havde sig selv som et grandiost varemærke, som omgivelserne skulle spejle og give narcissistisk forråd tilbage.

Trumpisme æstetik
Interiøret designet af Angelo Donghia i Trump Tower, NYC.  Donald Trump sammen med Melania og Barron, omkring 2012. Foto fra Facebook.

Spørgsmålet om, hvorvidt der var billedkunstnere og andre kreative, der havde hyldet Trump, spøgte stadig i mine tanker. Jeg begyndte at udforske området.

Residensen i Mar-a-largo, Florida, er indrettet i lignende stil. Det er let, næsten for let at trække paralleller til andre despoter og diktatorer, der har brugt en lignende overdådig stil; ofte med et lille middelalderligt slot involveret

Alle brands har brug for et ledemotiv og en visuel æstetik, og præsident Donald Trump har brugt årtier på at promovere begge dele. Temaet, ledemotivet, er succes, rigdom og magt, og dets æstetik er tydelighed, skinnende og højtråbende – eller frækt og falskt.

’Mere er mere’, ikke modernitetens ’mindre er mere’, er det kreative motto for Trump. Trumps udseende med den karakteristiske frisure og det afblegede hår, selvbruneren, de overdimensionerede habitter og lange skinnende for det meste røde slips er de personlige kendetegn i den visuelle æstetik.

Arkitektonisk og indretningsmæssigt er det forgyldte, spejlinger og spejle de foretrukne elementer, som i den berømte Trump Tower-lejlighed i marmor og guld med baldakiner, freskomalerier og kolossale lysekroner. Angelo Donghia designede Trump-lejligheden, dekoreret med 24 karat guld, marmor og andre rokokoimitationer i Louis XIV-stil.

Residensen i Mar-a-largo, Florida, er indrettet i lignende stil. Det er let, næsten for let at trække paralleller til andre despoter og diktatorer, der har brugt en lignende overdådig stil; ofte med et lille middelalderligt slot involveret. Linjen fra Herman Göring og Albert Speer over Saddam Hussein til Victor Yanukovich er åbenbar.

Tweet om Jon McNaughtons ’MAGA ride’ maleri 2020. MAGA, der også kan ses skrevet via sprækker  i asfalten, står for Make America Great Again. Bagved Harleyen med Donald og Melania ses tilhængere med den røde MAGA cap på.

Malerier af Trump

Det viste sig, at den højreorienterede kunstner Jon McNaughton faktisk havde malet Trump flere gange [2], og et af ​​malerierne viser historiske personer samlet omkring præsidenten, mens han beder. Maleriet med titlen Legacy of Hope viser tidligere præsidenter som George Washington og Abraham Lincoln, der står rundt om Trump, nogle med en hånd på Trumps skuldre.

Han er i godt selskab. Et andet maleri af John McNaughton hedder Crossing the Swamp, at krydse sumpen med en allusion til udtrykket ’draining the swamp’, at dræne sumpen, et af Trumps – og Inger Støjbergs – favoritudtryk. Udtrykket stammer fra udryddelsen af malariamyg i sumpe, men metaforisk går det over til at visualisere udryddelsen af modstandere af Trump.

Der er også rygter om, at han vil starte sin egen tv-station, når præsidentperioden er ovre. Det kunne alt sammen godt indgå i en samlet organisering af en trumpistisk æstetisering af politikken, men kaos skulle også herske her

Donald Trump brugte udtrykket for at fjerne oppositionen mod ham.

Ovenfor i kunstnerens tweet ses Jon McNaughtons ‘Legacy of Hope’; igen er Trump gengivet i midten og scenisk sammen med tidligere amerikanske præsidenter – Regan, Kennedy, Jefferson etc. Maleriet er fra 2019.

I tre uger før præsidentvalget i 2016 tweetede Trump ’Drain the swamp’ 79 gange, ofte som hashtag, og han brugte ordet ’swamp’ andre 75 gange i præsidentperioden. [3] Udtrykket er desuden hyppigt brugt i Trumps taler.

Trumpismens æstetik

Forskellen mellem æstetiseringen af politikken hos tidligere og nuværende diktaturer og Trump ligger ikke kun i den manglende organisation. Den ligger også i selve den visuelle æstetik.

Malerierne er arrangeret frontalt og scenisk på billedplanet og med tydelig centrering omkring præsidenten i midterfeltet eller på anden måde markant til stede eksempelvis med petroleumslampen og den oprejste stilling i båden i Crossing The Swamp; det er Trump der leder dræningen af skadedyrene, der er kommet helt tæt på Capitol. Billedet minder også i opstilling og stemning om de tre malerier, som Emanuel Leutze udførte af George Washington Crossing the Delaware (1851).

Trumpisme æstetik
Lincoln og Trumps ansigter ført sammen i dokumentarfilmen af Dinesh D’Souza ‘The Death of A Nation’, 2017. Fortiden føder nutiden, men nutiden føder ikke fremtid. Udsnit af filmplakat fra Wikimedia Commons.

Der er alligevel for mange usikkerheder i Naughtons malerier for en despotisk æstetik: bliver han rost, eller er han til grin? Desuden er manglen på talent især i de stive og næsten ukendelige ansigtsudtryk og kroppe åbenbar som i MAGA ride og svækker mere end styrker brandet.

Trumpismens æstetik mangler i kraft af maleteknikken og personfikseringen forbindelse til noget transcendent, som despoter og diktatorer ellers prøver at spejle deres evighed igennem. Den afbildede historik og malemåde peger bagud. Trumpismen mangler en æstetisk vision fremad.

Hans interesse for medier fremfor kunst er berettiget. Han var en meget flittig bruger af Twitter, indtil han blev udelukket og hans i det mindste oprindeligt tætte forhold til Fox News og senere Newsmax er velkendt, ligesom hans fortid som reality-skuespiller er herostratisk berømt

Under alle omstændigheder er McNaughtons malerier få i forhold til andre påvirkninger og hans malemåde for troskyldig, selvom den passer til andre regressive æstetiske ønsker hos Trump. Malerierne er både i form og indhold anakronistiske i en tid, hvor internettrolde, bots, algoritmer, hacking, sociale medier og nyhedsplatforme tilbyder langt mere dybe og sofistikerede måder at forme den politiske æstetik og diskurs på.

Jon McNaughton ‘Crossing the Swamp’, der kan ses i tweetet ovenfor, hentyder til Trumps yndlingsudtryk ‘Drain the swamp’ (som også har været brugt af Inger Støjberg), maleri 2017. Maleriet mimer de tre kendte malerier af Emanuel Leutze af ’George Washington Crossing the Delaware’ 1851.

McNaughtons malerier falder ind under kategorien ’elite-populisme’ og skal ses – sådan som McNaughton selv gør det[4] – ikke som propaganda men et oprør fra en enkeltperson fra det hvide (forstads)Amerikas kamp mod et ondskabsfuldt liberalt etablissement. McNaughton er dog som individ del af et større meningsfælleskab, Trumpismen, og malemåde synes ikke at betyde så meget som oprøret.

Ud fra det synspunkt, at Trump kæmpede mod denne elite i Washington og New York, kan man sige, at hans interesse for medier fremfor kunst er berettiget. Han var en meget flittig bruger af Twitter, indtil han blev udelukket og hans i det mindste oprindeligt tætte forhold til Fox News og senere Newsmax er velkendt, ligesom hans fortid som reality-skuespiller er herostratisk berømt.

Der er også rygter om, at han vil starte sin egen tv-station, når præsidentperioden er ovre. Det kunne alt sammen godt indgå i en samlet organisering af en trumpistisk æstetisering af politikken, men kaos skulle også herske her.

Det føderale projekt om forskønnelse af bygninger

For at være retfærdig så havde Donald Trump et føderalt projekt om forskønnelse af bygninger på beddingen. Det blev udstedt i elvte time den 21. december 2020, men blev aldrig underskrevet og implementeret. Trumps antimodernistiske tanker kom allerede utvetydigt til udtryk i februar 2020. [5]

Trump havde tidligere under statsbesøg hos Emmanuel Macron i 2017 udtrykt beundring for de parisiske boulevarder, han ønskede at lignende skulle være i Washington til militærparader 4. juli. Ligesom ved anden despotisk bygningsplanlægning er hovedemnet, at moderniteten skal fortrænges, og samfundet skal arkitektonisk vende tilbage til antikken og klassicismen.

I indledningen bliver den visuelle æstetiske regression slået tydeligt fast: ”Samfund har længe erkendt vigtigheden af ​​smuk offentlig arkitektur. Gamle græske og romerske offentlige bygninger var designet til at være robuste og nyttige og også til at forskønne de offentlige rum og inspirere borgerne til stolthed. Gennem middelalderen og renæssancen fortsatte den offentlige arkitektur med at tjene disse formål.”[6]

The Confederate Battle Flag er et flag, der i mange år har været bandlyst i bygningen, fordi det står for racisme, national og white supremacy. På den ene side kan man se optrinnet som et rollespil, på den anden side er det også alvor – ligesom alt andet i Trumpismens æstetik både er staffage og alvorligt magtudtryk

Dette program til forskønnelse af offentlige rum og arkitektur er, selvom det ikke blev effektueret, en fortsættelse af den storslåede ‘mere er mere’ selv-branding, som Trump havde arbejdet med i lang tid, fra starten i Trump Tower og alle hans senere projektioner af sig selv. Ønsket om arkitekturprogrammet viser også en forskydning fra en hurtigt og mere skjult digital offentlighed mod ønsket om etableringen af en repræsentativ og varig offentlighed tillige.

Bygningerne skulle vise storhed og være personificeringer af præsidenten, men lige så vigtigt er det, at æstetikken derved skal fjerne sig fra moderniteten og dens ideer om frihed, lighed og fremskridt.

Hjem til jul

En særlig del af Trumps visuelle æstetik udgør de årlige juleudsmykninger i Det Hvide Hus. Her er de visuelle blandingsæstetik og ’mere er mere’ træk fra Trump Tower, Mar-a-largo residensen og golfklubberne er tydelige. Det er Melania Trump, der står for det, men kraftigt støttet i genindførelsen af Juletraditionerne af Donald Trump.

På en Iowa-rally i 2015 sagde Trump: “Hvis jeg bliver præsident, siger vi god jul i hver butik…” Ved ceremonien i 2017, hvor det store træ skulle tændes, lovede præsidenten at genoprette “Glædelig jul” i Det Hvide Hus. På kampagnesporet i 2020 postulerede Trump, at den valgte præsident Joe Biden ville annullere jul, hvis han blev valgt. Igen står Trump for at fastholde og genoplive traditioner og inklusive den pompøse juleudsmykning, hvor de anakronistiske træk er dominerende ligesom i indretningen af diverse bo.

trumpisme æstetik
Juleudsmykningen i Det Blå Værelse, Det Hvide Hus 2020. Blandingsæstetik, ’mere er mere’ og fastholdelse af tradition imod den moderne traditionsløshed. Foto fra det Hvide Hus.

Julen, juletraditionerne og deres udtryk er ifølge Trump under angreb fra modernister uden følsomhed overfor traditionen.’[7]

Bricolage, på Capitol Hill

Den sammenblanding man finder i Trump Towers visuelle udtryk og som også er i det ikke gennemførte arkitekturforslag ses også i trumpisternes påklædning, da de tvang sig adgang til Capitol Hill den 6.1.2021.

Trumpister er kendetegnet ved det, man kalder bricolage, en sammenblandings- eller blandingsæstetik, som består af mange forskellige stil- og ideretninger, som bliver ført sammen på forgodtbefindende til ageren og udtryk. Man finder lidt her og der fra de store verdensreligioner, fra mytologi og ideologi og blander det med ingredienser new age, tarot, alkymi og stjernetydning.

Til venstre går en anden trumpist upåvirket med The Confederate Battle Flag, der blev benyttet af sydstaterne i Den Amerikanske Borgerkrig 1863 til 1865. Det er et flag, der i mange år har været bandlyst i bygningen, fordi det står for racisme, national og white supremacy. På den ene side kan man se optrinnet som et rollespil, på den anden side er det også alvor – ligesom alt andet i Trumpismens æstetik

Bricolagen er som McNaughtons malerier viser og Trumps egne æstetiske bestræbelser dokumenterer desuden meget udbredt blandt menige trumpister. Et foto af Jim Lo Scalzo viser en træt trumpist, der har sat sig i sofaen i et rum på Capitol Hill med et shamanlignende og vikingeagtigt kostume og et skjold af gennemsigtigt plastmateriale ved siden.

Ser man nærmere efter har skjoldet Capitol Hills politimærke, han har altså taget det fra en af Capitol Hills egne politibetjente i bygningen. Bag ham er et maleri af ’The Founding Fathers’, der førte uafhængighedskrig mod England i starten af 1800-tallet. Tilfældet smiler til den trætte shaman.

Til venstre går en anden trumpist upåvirket med The Confederate Battle Flag, der blev benyttet af sydstaterne i Den Amerikanske Borgerkrig 1863 til 1865.

Det er et flag, der i mange år har været bandlyst i bygningen, fordi det står for racisme, national og white supremacy.

På den ene side kan man se optrinnet som et rollespil, på den anden side er det også alvor – ligesom alt andet i Trumpismens æstetik både er staffage og alvorligt magtudtryk.


LÆS MERE AF BENT FAUSING HER


[1] ’Kunstværket i den tekniske reproduktions tidsalder’ i: Kulturindustri. Udvalgte essays København 1969 (1935):58ff, afs. 19. Jf. Bent Fausing ’Æstetiseringens dynamik. Om Walter Benjamins teori om æstetisering’ i: Akademisk kvarter nr. 19, 2000: https://www.academia.edu/41535800/The_Dynamics_of_Aesthetics_Walter_Benjamins_theory_on_aestheticization_%C3%86stetiseringens_dynamik_Walter_Benjamins_teori_om_%C3%A6stetisering

[2] Website: https://jonmcnaughton.com/

[3] “Trump Twitter Archive”. trumptwitterarchive.com. Besøgt 2.1.2021.

[4] Jf. Joshua Tait ‘Make Art Great Again?’ i: Arc Digital 12. juni, 2019. Besøgt 3.1.2021: https://arcdigital.media/this-april-jon-mcnaughton-the-unofficial-artist-of-the-trump-administration-unveiled-his-7350147815dd

[5]  Elisabeth Blair ‘’Ugly,’ ‘Discordant’: New Executive Order Takes Aim At    Modern Architecture’ npr, December 21, 2020.

[6] Fra Executive Order on Promoting Beautiful Federal on Promoting Beautiful Federal Civic Architecture, The White House, President Donald Trump: December 21, 2020. https://www.whitehouse.gov/presidential-actions/executive-order-promoting-beautiful-federal-civic-architecture/?fbclid=IwAR1ZbJilZ99z7sZ6fn7130IuujGyROJz9dwmpWBJLRrb6hDlw_LLLzbwtWk

[7] Melania havde dog mindre varme følelser over for at lave juleudsmykninger i Det Hvide Hus. “I’m working … my a** off on the Christmas stuff, that, you know, who gives a f*** about the Christmas stuff and decorations? But I need to do it, right?” Melania Trump i en båndet telefonsamtale, præsenteret i januar 2018 af CNN. Jf. Kalayani Saxana ‘Melania Trump’s 2020 Christmas Decorations Are Unconventionally Traditional’ i: npr December 1, 2020.


Topillustration: Jon McNaughton, ’MAGA ride’ maleri 2020. MAGA, der også kan ses skrevet via sprækker I asfalten, står for Make America Great Again. Bagved Harleyen med Donald og Melania ses tilhængere med den røde MAGA cap på.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Bent Fausing har arbejdet som lektor i ’Æstetik og visuel kommunikation i moderne medier’ ved Nors, KU til februar 2019. I dag er han professor ved ’Sensoric Image Science’ SIS med fokus på sanser, nervesystem, visualiseringer, visuel æstetik og kultur. Har skrevet væsentlige bøger og artikler inden for emnet begyndende med ph.d. afhandlingen Fascinationsformer, der sammen med andre udgivelser foreligger eller vil foreligge som e-bøger i 2020-21. Her udkommer også artikelsamlingen Billedets kys og bogen Screen Society.

Seneste artikler om Design