INTERVIEW // SIKKERHEDSPOLITIK – Det er Angela Merkel, ikke Donald Trump, der leder den vestlige verden. Det siger to tidligere amerikanske Nato-ambassadører Nicholas Burns og Douglas Lute. De præsenterede en ny rapport om Nato’s fremtid ved The Munich Security Conference fredag. De medgiver, at USA næppe forlader den vestlige forsvarsalliance under Trump, og at præsidentens handlinger har været mindre skadelige for Nato end hans ord, men retorik betyder noget, når det er USA’s præsident, der taler, og den nuværende amerikanske regering er så uforudsigelig, at man bør forberede sig på alle scenarier, siger de i et interview med Jakob Terp-Hansen. Samtidig understreger de, at de europæiske lande må holde løftet til Nato om et forsvarsbudget på to procent af BNP.
MÜNCHEN – Den traditionsrige Munich Security Conference, hvor store dele af verdens sikkerhedspolitiske elite mødes for at diskutere forsvars- og sikkerhedspolitik, fandt sted i denne uge fra fredag – søndag. Et af hovedemnerne på dagsordenen var Nato og fremtidsudsigterne for den transatlantiske alliance med en præsident i Det Hvide Hus, der tidligere frejdigt har erklæret Nato for slet og ret overflødig:
N.A.T.O. is obsolete and must be changed to additionally focus on terrorism as well as some of the things it is currently focused on!
— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) March 24, 2016
Den amerikanske delegation til konferencen var den største nogensinde med 50 deltagere herunder bl.a. vicepræsident Mike Pence, leder af Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, the first daughter, Ivanka Trump og tidligere udenrigsminister John Kerry. Fra Danmark deltog bl.a. forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Fredag formiddag var to tidligere amerikanske Nato-ambassadører, Douglas Lute og Nicholas Burns, i ilden om militæralliancens tilstand ved en fælles pressekonference.
Overskriften var ”Nato at 70: An alliance in crisis”, og anledningen var en rapport, de to tidligere ambassadører har skrevet for Harvard Belfer Center.
I rapporten identificerer Lute og Burns 10 udfordringer, som Nato-alliancen står over for. En af dem er den siddende amerikanske præsident.
Som Nicholas Burns anførte, er det første gang i 70 år, at Nato ikke har en ”stærk, principfast amerikansk præsident, der tror på Nato. I alle vores diskussioner er Trump på forskellig vis blevet beskrevet som et problem for alliancen, og han forsøgte at ødelægge de Nato-topmøder, han besøgte i 2017 og 2018”.
Fraværet af det stærke, principfaste, præsidentielle amerikanske lederskab er blevet ”den største udfordring for alliancen”, lyder det i rapporten. Burns udnævnte på den baggrund Angela Merkel (trods dennes foranstående afgang) til Vestens leder; hun repræsenterer simpelthen Vestens klassiske værdier på en måde, Trump ikke gør:
Angela Merkel’s extraordinary defense of democracy, NATO and Europe in Munich today was an absolute rejection of Trump’s America First policies. Every U.S. President since FDR has been leader of the West. Now that leader is Merkel. #MunichSecurityConference
— Nicholas Burns (@RNicholasBurns) February 16, 2019
Ord kontra handling – er Trump bedre end sit rygte?
Men er kritikken af Trump i virkeligheden bundet for meget op på hans bombastiske retorik omkring Nato og ikke så meget på substansen af den faktiske førte politik?
Det spurgte POV International ambassadør Douglas Lute om i en samtale efter pressemødet. Han anerkendte, at flere af Trumps dispositioner havde været positive, men tilføjede, at retorikken gerne skal følge med:
”Der er det gamle ordsprog, at ”handlinger taler højere end ord”.
”Hvis man ser på Trump-administrationens handlinger, har de været ret stærke – at give moderne våbensystemer til Ukraine, at udsende tropper til Baltikum og Polen og at deltage i Nato-øvelser. Handlinger taler ret højt”.
Trump er 72 – han ændrer sig ikke. Han er, som han er. Det er derfor, at vi skal se på andre mulige amerikanske magtcentre især den amerikanske kongres, når nogle af præsident Trumps værste instinkter skal stoppes
”Men vores rapport viser ikke desto mindre, at når ordene ikke står mål med handlingerne, og når ordene kommer fra den amerikanske præsident, så har de en dramatisk indvirkning på alliancen. I præsidentens tilfælde er det ikke nok at stå for gode handlinger – handlingerne skal kædes sammen med gode ord, og sådan har det ikke forholdt sig indtil nu”.
Og hvad der måske er mere centralt, fortsætter Lute, kan Trumps attitude overfor Nato sandsynligvis ikke rokkes ud af stedet:
”Præsident Trump er 72 – han ændrer sig ikke. Han er, som han er. Det er derfor, at vi skal se på andre mulige amerikanske magtcentre især den amerikanske kongres, når nogle af præsident Trumps værste instinkter skal stoppes”.
”Der har fx været noget løs snak fra Det Hvide Hus om, at Trump vil forlade alliancen. Vi synes, det er latterligt; det ville i givet fald være det mest destruktive udenrigspolitiske træk i USA’s historie, og vi opfordrer i vores rapport Kongressen til at blokere et sådant træk”.
– Men det er vel heller ikke særlig sandsynligt?
”Er du eller nogle af dine læsere parat til at sige, hvad der er forudsigeligt, og hvad der er sandsynligt eller ikke sandsynligt, når det gælder den nuværende amerikanske regering?”skyder den tidligere Nato-ambassadør tilbage, og fortsætter:
”Det er en fuldstændig uforudsigelig regering. Og når verden ser sådan ud, giver det udmærket mening at foretage præventive foranstaltninger, og det er det, vi gør”.
Europahær på trapperne?
I de senere år har Ruslands udenrigspolitiske handlinger og præsident Putins stormagtsambitioner – som måske fremstår mest tydeligt via annekteringen af Krim i 2014, været en kilde til bekymring, siger de to eksambassadører, der i rapporten også slår fast, at ”Vladimir Putin har destabiliseret Nato-partnere som Ukraine og Georgien gennem sin fortsatte besættelse af deres territorier”.
Burns og Lute anbefaler stærkere forholdsregler fra Nato, når det gælder Moskva, fx at fastholde de aktuelle sanktioner mod landet, så længe russerne har besat ukrainsk territorium ligesom sårbarheder i forhold til hybridkrig også bør adresseres.
Det er vigtigt at støtte EU-forsøget på at styrke Unionens forsvarskapacitet, så længe de bestræbelser ikke går imod og kopierer det arbejde, Nato allerede gør, for 22 af EU-landene er medlem af Nato
På pressekonferencen slog Lute fast, at vi taler om en aggression fra den mest militært kapable nabo:
”Geografi har faktisk en betydning. At Nato og Rusland er naboer, giver alliancen en speciel udfordring”.
POV International talte også med Nicholas Burns. Han pointerer, at det vil være nødvendigt at bevare forsvarsalliancens militære styrke i Europa, hvis man fortsat ønsker at inddæmme russerne og præsident Putins stormagtsambitioner.
Det skal ske på to måder, siger han:
”Den ene er at bevare vores tropper i Estland, Letland, Litauen og Polen. Den anden er, at vi skal genopbygge den amerikanske våbenkapacitet i Vesteuropa. Når det kommer til Irak- og Afghanistankrigen, svækkede vi den kapacitet for at sende tropper til begge steder på samme tid”.
Adspurgt om det decideret kunne være i form af en egentlig europæisk hær, som talen i flere medier har gået på og som også blev diskuteret under konferencen, tøver han:
”Vi siger i rapporten, at det er vigtigt at støtte EU-forsøget på at styrke Unionens forsvarskapacitet, så længe de bestræbelser ikke går imod og kopierer det arbejde, Nato allerede gør, for 22 af EU-landene er medlem af Nato”, indleder han og fortsætter:
”Vi synes også, at det er på tide, at USA støtter EU, støtter PESCO (Permanent Structured Cooperation er en del af det europæiske samarbejde, hvor 23 ud af EU’s 28 lande arbejder på at integrere deres militære samarbejde tættere, hvilket muligvis vil resultere i en egentlig Europahær, red) og EU’s forsøg på at bygge en stærkere kapacitet. Vi tror, at det arbejde også vil styrke Nato”.
Danmark og forsvarsbudgettet
For nylig genåbnede de danske politikere forsvarsforliget og vedtog en acceleration i forsvarsbudgettet, så Danmark vil nå op på 1,5 procent af BNP i 2023; det er 0,5 procentpoint fra de aftalte 2 procent af BNP, som USA beder om og Nato-samarbejdet har som mål.
Danmark har også forsøgt at gøre opmærksom på det internationale engagement, som de danske tropper har udvist i Nato-regi, og desuden har forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) kritiseret målemetoden i BNP.
Alle Nato-lande må opfylde deres løfte om at bruge 2 procent af BNP som minimum på forsvaret
Over for POV International er Burns og Lute imidlertid enige om, at selvom andre bidrag til alliancen skal værdsættes, har medlemslandet Danmark indgået en aftale og afgivet et løfte om at bruge de 2 procent af BNP på forsvaret.
”Jeg synes, det er vigtigt, at alle Nato-lande opfylder deres løfte om at bruge 2 procent af BNP som minimum på forsvaret.”
”I rapporten siger vi, at den lave europæiske forsvarskapacitet, der skyldes det lave udgiftsniveau, er et af Nato’s store problemer”.
”Vi har set fire år med positiv vækst i de europæiske forsvarsbudgetter, så vi nu er oppe på 87 milliarder dollar (576 mia. kr.) yderligere; og flere lande bruger nu mindst 20 procent af deres forsvarsbudget på forsvarsrelateret forskning og udvikling. Det er positivt”.
”Præsident Trump har gjort ret i at presse europæerne, men han bør også anerkende de fremskridt, der er sket. Jeg tror, præsidenten ville være mere effektiv, hvis han bakkede landene mere op her”, lyder det fra Nicholas Burns.
Lute er enig. For selv om han over for POV gør opmærksom på, at Trumps måde at agere over for Nato sandsynligvis har gjort det sværere for landene at nå til de 2 procent af BNP, så er de 2 procent fortsat det rette mål.
Diskussionen om europæisk og amerikansk sikkerhed og Nato handler om mere end 2 procent
”Vores argument er, at Danmark, sammen med de andre allierede i 2014, aflagde et løfte. Alliancer er holdt sammen af sådanne løfter, og vi forventer, at Danmark og alle andre allierede opfylder det løfte”, lyder det, hvorefter han dog uddyber:
”Samtidig er 2 procent selvsagt ikke det eneste meningsfulde mål, det er jeg enig med dig i. Der er andre målsætninger, som man skal holde sig for øje. Danmark og de danske politikere skal holdes fast på de 2 procent, men I skal også anerkendes for andre værdifulde bidrag, som af og til glemmes på grund af fikseringen på de 2 procent”.
”Vores bidrag til diskussionen om europæisk og amerikansk sikkerhed og Nato handler om mere end 2 procent”, afslutter han.
Topfoto: Munich Security Conference.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og