
Lego begik en fejl da koncernen sidste efterår nægtede at sælge legoklodser til den kinesiske dissident, menneskerettighedsforkæmper og kunster Ai Wei Wei. Det erkender den danske, globale legetøjsgigant nu i et interview med The Wall Street Journal i denne uge.
Kjeld Kirk Kristiansen – Legos afgående næstformand, og formand for Kirkbi A/S, der er fonden, som ejer 75 procent af Lego – fortæller den amerikanske finansvis, at Wei Wei’s anmodning blev afvist “på et meget lavt niveau” i organisationens kundeserviceafdeling,” Desuden siger Kjeld Kirk Kristiansen, at medarbejderen fejlfortolkede virksomhedens politik om politisk neutralitet, og at Legos bestyrelse ikke var involveret.
Thomas Kirk Kristiansen, – Kjeld Kirk Kristiansens søn og den nye ‘øverste mand’ i det familieejede legetøjsimperie. – er også er tilstede under the Wall Street Journals interview. Han fortæller, at Lego nu har ændret deres politik om politisk neutralitet for at undgå fremadrettede misforståelser.
Lego er en virksomhed med et fantastisk produkt, som en stor del af verdens børn og voksne elsker. Men det betyder bare også, at der påhviler Lego et særligt ansvar for at opføre sig ordentligt – Kristin Parello-Plesner
Det var Legos presseansvarlige, Roar Rude Trangbæk, der var afsender i et brev til Ai Wei Wei, hvoraf det tydeligt fremgik, at Lego ikke ønskede at sælge legoklodser til Ai Wei Wei: “Vi kan ikke godkende anvendelsen af Lego til at skabe politiske værker”, skrev Trangbæk dengang.
Legos særlige ansvar og en ledelse, der handlede i panik
Til hele miseren er der blot en, men vigtig, ting at sige, så vidt jeg kan se:
Lego er en virksomhed med et fantastisk produkt, som en stor del af verdens børn og voksne elsker. Men det betyder også, at der påhviler Lego et særligt ansvar for at opføre sig ordentligt. Det er positivt, at Lego nu indrømmer en fejl, men forklaringen om at ledelsen ikke havde nok kendskab virker spinkel.
Mere sandsynligt er det, at Lego ikke vidste, hvordan de skulle håndtere Ai Wei Weis henvendelse og reagerede uden at tænke sig om – muligvis endog i en vis panik al den stund virksomheden naturligvis har kendt til den kinesiske systemkritikers globale indflydelse og stemme. Og dermed mulige medfølgende ballade for Lego.
Det var måske en overreaktion. Der eksisterer en udbredt opfattelse blandt kinakendere af, at Ai Wei Wei fortsat nok er en torn i øjet på det kinesiske styres øje; men at styret ikke længere opfatter ham som en decideret trussel mod regimet, efter han har forladt Kina. Hans kunst er i højere grad målrettet et vestligt publikum.
Ai Wei Wei hilste ifølge The Wall Street Journal Legos indrømmelse velkommen, selv om han mente den kom for sent.
Læs mere om Legosagen her: Ai Ai Ai Lego
Læs mere om tronskiftet i Lego og Thomas Kirk Kristiansens overtagelse efter sin far her.
Topfoto: Used Lego Duplo bricks.
Kunne du lide, hvad du læste? Så er du meget velkommen til at dele historien med dit netværk. Du må også meget gerne like vores Facebookside. Endelig er du velkommen til at donere til mine fortsatte blogindlæg via Mobilepay +45 51345311.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her