BIDENS FØRSTE ÅR // KOMMENTAR – Den 20. januar 2022 har Joe Biden været USA’s præsident i et år. Mellem 42-44 procent af vælgerne synes, han gør det godt, og 53 procent synes det modsatte. Medierne har megen fokus på de mislykkede sager, men hvad har Biden faktisk fået igennem i sit første år i Det Hvide Hus i sammenligning med Trump, hvis arv Biden lovede at gøre op. Hvem nåede hvad? Karsten Aaen giver et bud, hvor han også nævner nogle tiltag, Trump ikke har fået megen ros for i medierne.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Når en præsident har etårs-jubilæum, synes det passende at se på, hvad han og hans regering helt konkret har fået igennem af nye tiltag og love.
Infrastrukturreformen er Bidens største sejr som præsident i sit første år
Og fordi Joe Biden kom til magten med et specifikt løfte til vælgerne om at gøre en ende på de evindelige trakasserier i hovedstaden og nedtone “dramaet og larmen”, er det også relevant at sammenligne ham med forgængeren, Donald Trump, så lad os se på dem begge.
Bidens store sejr om infrastrukturen
For det første har Joe Biden brugt sin mangeårige erfaring fra Kongressen og de 8 år som Barack Obamas vicepræsident til at få en betydelig infrastrukturreform igennem Kongressen. Planen, der blev neddæmpet undervejs, er vedtaget i både repræsentanternes hus og i senatet.
Reformen, som også er anbefalet af det amerikanske handelskammer, US Chamber of Commerce, vil betyde massive investeringer i bl.a. internettet (især i de yderste egne af USA) og det fysiske vejnet, der er i en ringe forfatning herunder the federal highways, expressways og broer, der vil blive renoveret.
Der er også afsat penge til renoveringer af boliger og bygninger, bl.a. i form af tilskud til isoleringer, og nok vigtigst af alt for millioner af amerikanerne: udskiftning af farlige blyrør (lead pipes) som fortsat selv her i 2022, leder vand og varme ind i amerikanernes huse og husholdninger.
En anden stor ting i infrastrukturpakken, der blev vedtaget i senatet med alle 50 medlemmer af det demokratiske parti og 19 senatorer fra det republikanske parti – er en omfattende overhaling af det forældede amerikanske jernbanenet. Togene og skinnerne, de kører på, har ikke været renoveret siden 1971. Det betyder populært sagt, at det f.eks. tager 11 timer at køre de 450-500 km fra Phoenix, Arizona, til Los Angeles i Californien.
Inflationen skygger noget for de fine ledighedstal, og vaccinationsraten dækkes ikke i medierne i samme grad som de enorme coronasmitte – og dødstal
Renoveringen vil måske også hjælpe Amtrak, det amerikanske togselskab, med ikke at blive overrasket over snevejret om vinteren år efter år – senest i januar 2022 – men vil gøre det muligt at rykke ud og sørge for, at togene kører.
Og selvom amerikansk vejr såvel i New York som i Chicago og på Vestkysten er mere voldsomt end her hos os i det danske, vil det givetvis være populært hos vælgerne, hvis Amtrak efter infrastrukturreformen vil have bedre mulighed for at forberede sig og udvise rettidig omhu, så passagererne ikke skal sidde fast i togene i 40 timer, som de eksempelvis har gjort her i januar 2022.
Infrastrukturreformen er Bidens største sejr som præsident i sit første år.
Man kan tilføje, at både væksten og den lave arbejdsløshed samt de høje vaccinationsrater i den amerikanske befolkning også bør tælle på den positive side af the political score card, men inflationen skygger noget for de fine ledighedstal, og vaccinationsraten dækkes ikke i medierne i samme grad som de enorme coronasmitte – og dødstal (p.t. over 2000 om dagen).
Der findes dog vælgere, som er henrykte:
Trump holdt sine valgløfter
Ser vi så på Trumps første år som præsident (2017-2018), vil vi se, at han gennemførte en del via dekreter, (executive orders) især indenfor udlændinge/indvandringspolitikken og på det identitetspolitiske felt, hvor han holdt sine neo-konservative løfter til vælgerne.
Demokraterne kalder selvsagt hele denne pakke af tiltag for “reaktionære” i den forstand, at de leder bagud i tiden, da USA i højere grad var præget af at være et overvejende hvidt, kristent og traditionelt samfund, især hvad angår kønsroller og børneopdragelse. Det gælder eksempelvis hele LGBTQ-samfundet i USA, hvor Trump ikke ønskede at give transgender persons øgede rettigheder i Amerika som sådan eller ret til at tjene i USA’s militær.
Interessant er det imidlertid, at Trump, som den første amerikanske præsident i meget lang tid, rent faktisk lyttede til lederne af HBCU, de historiske Black Colleges, og gav dem flere penge, end før – ja, mere end de fik selv under USA første sorte præsident, Obama.
15 procent af de afrikansk-amerikanske mandlige vælgere og 8 procent af de spansktalende mænd tilkendegiver p.t., at de vil stemme på republikanerne
Under Trump blev der også oprettet såkaldte economic zones, hvor investorer i ejendomsbranchen blev opmuntret til at investere, især i de områder, hvor minoriteter som Hispanics, og sorte African Americans bor.
I de samme områder blev der skabt opportunity zones, hvor f.eks. restauranter og supermarkeder samt andre små og mellemstore virksomheder blev opmuntret til at tilbyde praktik til flere minoritetsunge og dermed give dem en chance på arbejdsmarkedet, evt. med tilskud fra federal grants.
Måske er det bl.a. derfor, at 15 procent af de afrikansk-amerikanske mandlige vælgere og 8 procent af de spansktalende mænd p.t. tilkendegiver, at de vil stemme på republikanerne; at disse mænd kan se, at Trumps politik, på dette område, ikke gør dem til ofre – noget som republikanerne ofte kritiserer demokraterne for at gøre.
Trump understregede ofte, at at “alle mennesker, som bor i USA, skal have en chance for at bevise at de godt kan få, beholde og varetage et arbejde” og hans slogan var “buy American, hire American.” Der var et eksempel fra en småkagefabrik i Georgia, som under Trump blev nødt til at ansætte flere amerikanske arbejdere til den daværende amerikanske mindsteløn på 7,50 US dollars i timen, da de ikke længere kunne få tilstrækkeligt med de (groft underbetalte) mexicanske arbejdere.
Biden har også tidligere rost Trump for hurtigt at få sat gang i produktion af vacciner mod Covid-19 i USA. Den hurtige måde, som vaccinerne kom ud med og blev distribueret i USA, skyldtes Trumps regerings beslutning om “operation warp speed” – et offentligt-privat samarbejde om vaccinen, hvis mål det var at “facilitate and accelerate the development, manufacturing, and distribution of COVID-19 vaccines, therapeutics, and diagnostics”.
Hvorfor er “Daddy Trump” så populær?
Samtidig med disse reelle forbedringer, fortsatte Trump i sit første år med de mange løgnagtige tweets, daglige grove udfald mod politiske modstandere (og nogle gange også politiske venner). Som i valgkampen i 2016 stod det hurtigt klart, at Trump er en mand, der lever af af kaos og splittelse – division, som amerikanerne kalder det.
Det fik ikke bare konsekvenser for den måde, han kørte præsidentembedet på, hvor alle sloges om at komme tæt på og blive anerkendt af den store patriark, der skulle stilles tilfreds og ikke tålte modsigelse eller kritik, men også for det kaos, denne stil førte til i Det Hvide Hus, hvor ansatte og rådgivere samt ministre blev udskiftet med en aldrig tidligere set hast.
De vælgere, der er dødtrætte af “eliten”, vil hellere vil have, hvad de opfatter som ‘klar besked’ i en rå, og til tider ubarmhjertig tone
Men før man afskriver denne stil helt, skulle man måske stille spørgsmålet: hvorfor ser så mange vælgere i USA – især i de rurale områder og i den hvide arbejderklasse – op til Trump og tilbeder ham netop som en patriark, en “daddy”, der bestemte (bestemmer), hvad der var ret og vrang, godt og skidt og tilmed ved at bruge en beskidt mund? Det er ikke normalt, at politikere taler, som Trump gjorde og gør.
Et bud kunne være, at Trump selv blev opdraget af en ret streng patriark, faderen Fred Trump; et andet, at den barske tone er et velkendt varemærke for store dele af New York, hvor Trump voksede op. Og netop rå tale fra the Mean Streets taler til de vælgere, der er trætte af det polerede, veluddannede og glatte sprog, som særlig østkyst- og vestkyst-eliten benytter sig af. Det mere akademiske eller teknokratiske sprog har domineret begge partiers ledelser i årevis, men det findes især hos demokraterne.
De vælgere, der er dødtrætte af “eliten”, vil hellere have, hvad de opfatter som ‘klar besked’ i en rå, og til tider ubarmhjertig tone.
Det fænomen har Annegrethe Rasmussen også skrevet om i 2016 i POV i en analyse med titlen “Trump er det logiske svar på en kulturel nostalgi og en længsel efter en beskyttelse mod moderniteten“, hvor hun bl.a. skriver, at “Trump er en dårlig idé, hvis tid imidlertid er kommet”.
Der er interessant, hvordan Trump via sin stil er lykkedes med at bevare dette image som en folkets mand, selvom han ikke omgiver sig med andet end socioøkonomisk ligesindede. Her ses den tidligere præsident i sin countryclub og bopæl, Mar-a-Lago, hvor han beværtede den konservative tænketank “America First Policy Institute” i november 2021:
Og nu hvor vi er ved det: Den tidligere præsident Barack Obama er opvokset i Hawaii, og det kan man godt høre på ham.
Den mere tilbagelænede måde at anskue og se tingene på, skinner igennem. Dermed ikke være sagt, at Obama ikke arbejdede hårdt naturligvis, men forskellen i stil mellem Obama og Trump kunne godt forklares (også) med deres opvækst.
Kan Bidens anklager mod Trump splitte USA yderligere?
Tilbage til Joe Biden, der synes at være rundet af en anden slags jord end Trump. Biden kommer fra en helt almindelig gennemsnitlig delstat, Delaware. Han er søn af en almindelig middelklassearbejder, og han ved noget om, hvor vigtig middelklassen er i amerikansk politik, og hvor vigtigt det er for den med ordentlige lønninger, så de kan købe de ting, som de gerne vil have – gerne fremstillet i USA.
Denne nationale og delvist protektionistiske målsætning er en del af den amerikanske drøm. Trump ville det samme: få flere varer fremstillet i USA frem til amerikanerne, hvilket var en del af grunden til, at han indførte yderligere told på varer fra både Kina og EU, som han igen og igen reklamerede med via sin nu nedlagte Twitter konto.
Nok er Trump fantastisk dygtig til intuitivt at fange en folkestemning og reagere på den. Men måske var det ikke ham, der alene skabte den kløft og splittelse, som hersker i USA lige nu
Biden bruger ikke tweets som våben på samme måde. Han er mere beskeden, han er average Joe fra en average amerikansk delstat. Hvilket ikke skal forstås negativt. Måske er det fortsat det, USA behøver for at hele sårene efter splitteren Trump og efter stormen på kongressen den 6. januar 2021. Biden vil stadig gerne være healer in chief.
Men måske kan det skabe yderligere splittelse og give bagslag for ham at give Trump hele skylden for stormen på kongressen. Også selvom Trump åbenlyst opildnede sine tilhængere før angrebet.
For nok er Trump fantastisk dygtig til intuitivt at fange en folkestemning og reagere på den. Men måske var det ikke ham, der alene skabte den kløft og splittelse, som hersker i USA lige nu. Måske har han snarere både afsløret, udnyttet og blotlagt splittelsen – og så forstærket den.
Hvis det er tilfældet kunne Biden med sin årtier lange politiske erfaring måske hele splittelsen – hvis han vil. Det kan et år ikke vise – her skal vi om på den anden side af både midtvejsvalget om 10 måneder og frem til 2024.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og