USA2020 // POLITISK ANALYSE – “På trods af meningsmålingernes stærke indikationer om en Biden/Harris sejr tirsdag – eller om nogle dage når de sidste resultater ruller ind- ‘kunne’ overraskende tendenser blandt de amerikanske vælgergrupper af kvinder, afrikanske-amerikanere, latinoer og de unge, som vi allerede kunne se i 2016, ende som det, der i sidste øjeblik kan tippe præsidentvalget til Trumps fordel. Forfatter, lektor og USA-kender, Peter-Christian Brøndum, ser på den “killer combination”, der kunne svinge valget til præsidentens fordel.
I månedsvis har meningsmålingerne i det amerikanske præsidentvalg kun peget en vej, og det er i retning af en sejr til demokraternes præsidentkandidat Joe Biden d.3.november.
Og selvom der i de sidste dage har været en smule bevægelse i opbakningen til Trump i visse af svingstaterne, eksempelvis i Pennsylvania og Arizona, så synes konklusionen ifølge de mange målinger fortsat at være klar: Biden vinder.
Hvad hvis de vælgerforandringer ikke var et sammenrend af tilfældigheder, der gjorde det muligt for Trump at få nøglerne til det Hvide Hus, men tværtimod udgjorde mere holdbare og hermed mere reelle forandringer
Men er der da slet ingen mulighed for Trump til at gentage det, som de fleste af os tilbage i 2016 troede fuldstændigt umuligt, nemlig at han kunne vinde det amerikanske præsidentvalg?
Jo, der er faktisk muligheder, måske teoretiske, men de er der, og det skyldes, at de fleste målinger og politiske vurderinger af amerikanske vælgeres adfærd er bundet op på temmelige faste antagelser om, hvordan bestemte vælgergrupper i USA plejer at stemme. Men lige præcis i ordet plejer, ligger det store spørgsmål gemt.
For med Trump synes alting at være i forandring, og derfor synes intet at være, som det plejer i USA, slet ikke når det gælder vælgeradfærd.
Fortsætter vi ud af det spor, og det vil vi gøre her, kunne vi antage, at de vælgerforandringer, som vi så ved valget tilbage i 2016, ikke var tilfældige.
Hvad hvis de vælgerforandringer ikke var et sammenrend af tilfældigheder, der gjorde det muligt for Trump at få nøglerne til det Hvide Hus, men tværtimod udgjorde mere holdbare og hermed mere reelle forandringer i de vælgergrupper, som ”plejer” at stemme på henholdsvis den republikanske og den demokratiske kandidat.
Tænk nu hvis forandringerne i 2016 ikke var tilfældige, båret af held eller skyldtes Hillary Clinton?
Det kan synes langt ude, men jeg vil alligevel forsøge at tydeliggøre en række interessante tendenser, som vi så konturerne af tilbage i 2016, og som, hvis de forstærkes i dag på valgdagen, ville kunne hjælpe Trump i kampen om præsidentembedet.
Den typiske demokrat
En typiske beskrivelse af vælgere der stemmer demokratisk, vil lidt forsimplet lyde således:
Flere kvinder stemmer demokratisk end mænd, og demokratiske vælgere er typisk også yngre, end den typiske republikanske vælger er.
Af dem, der stemmer demokratisk, finder vi en større mangfoldighed i etniciteter; således vil der være flere afrikansk-amerikanere og latinoer, som stemmer demokratisk, end det er tilfældet hos republikanerne, og den typiske demokratiske vælger vil også være bedre uddannet.
Der er ikke noget galt med denne simple beskrivelse af en demokratisk vælger, den er faktisk god nok, men ved valget i 2016 så vi en række interessante tendenser blandt lige præcis disse fire grupper; kvinder, afrikansk-amerikanere, latinoer og blandt de unge.
For mange amerikanske kvinder står trygheden omkring familiens ve og vel som en helt central værdi
Det kan være, at forandringerne fra 2012 til 2016 alene kunne tilskrives tilfældet, Trumps held, eller måske forklares med demokraternes kandidat, som ikke nød stor sympati blandt de demokratiske vælgere, men tænk nu hvis forandringerne ikke blot var tilfældige, båret af held eller skyldtes Hillary Clinton?
Hvad gør de kvindelige vælgere?
Ved valget i 2016 oplevede det demokratiske parti en tilbagegang i andelen af kvindelige vælgere på 2 procentpoint i forhold til valget i 2012.
Det var ikke en voldsom tilbagegang, men for demokraterne var det en meget overraskende udvikling, fordi partiet antog, at netop Hillary Clintons kandidatur ville slå dørene ind til de forjættede forstadsfruer, hvis gunst demokraterne i årevis har stræbt efter.
Det skete ikke, og spørgsmålet er, om en større andel af kvinderne ved dette valg vil give deres stemme til Joe Biden og vicepræsidentkandidaten Kamala Harris.
Målinger tyder på, at flere kvinder vil støtte op om Biden og Harris, men de sidste mange måneders voldsomme ballade og optøjer rundt om i de fleste større og mellemstore byer i USA har skabt en markant utryghed blandt mange amerikanske familier, og for mange amerikanske kvinder står trygheden omkring familiens ve og vel som en helt central værdi.
Det kan derfor ikke afvises, at flere kvinder end forventet, specielt i forstæderne, vil sætte deres kryds på Trumps Law and Order jernnæve frem for Bidens udstrakte hånd om dialog mellem de stridende parter.
Kvinderne skal vinde valget for Biden og Harris, men samtidig kan de være årsag til fire år mere med Trump. Det sidste satser Trump på
Som tidligere nævnt peger målingerne dog på, at et klart flertalt af kvinderne vil stemme på Biden, men med kvinderne, som med alle andre grupper hos demokraterne, så handler det om, hvor mange kvinder der kommer ud at stemme.
Manøvren lykkedes ikke for demokraterne i 2016, men det er tvingende nødvendigt for demokraternes forhåbninger om at vælte Trump af pinden, at kvinderne komme ud og stemmer i stor stil ved dette valg.
Kort sagt kvinderne skal vinde valget for Biden og Harris, men samtidig kan de være årsag til fire år mere med Trump. Det sidste satser Trump på.
De afrikansk-amerikanske vælgere
Gruppen af afrikansk-amerikanske vælgere er en anden meget interessant gruppe at kigge nærmere på, for den gruppe er traditionelt tæt knyttet til og dybt loyale over for det demokratiske parti og dets kandidater.
Men på trods af dette historisk set tætte forhold opnåede Hillary Clinton kun opbakning fra 88 procent af gruppen ved valget i 2016, hvilket var en tilbagegang på 5 procentpoint fra 2012 og en tilbagegang på hele 7 procentpoint i forhold til valget i 2008, hvor USA valgte sin første sorte præsident.
Barack Obamas kandidatur i 2008 og 2012 kan forklare den øgede andel af afrikansk-amerikaneres opbakning til det demokratiske parti, og tilbagegangen for Clinton var da heller ikke værre, end at hun opnåede samme stemmeandel fra gruppen, som det lykkedes John Kerry at opnå tilbage i 2004, da han tabte til den siddende præsident George W. Bush.
Problemet for Clinton var imidlertid, at tilbagegangen i de afrikansk-amerikanske stemmer ramte særligt hårdt i staterne Wisconsin og Pennsylvania, som hun tabte, og det var en af hovedårsagerne til, at hun i sidste ende tabte præsidentvalget til Trump.
Demokraterne har i alt for høj grad har taget de afrikansk-amerikanske stemmer for givet uden egentlig at levere konkrete politiske reformer, som har været til gavn for denne vælgergruppe
De tilgængelige tal synes lige nu at vise, at gruppen af afrikansk-amerikanere vil komme ud og stemme, og at deres stemmer vil være utvetydigt i Biden og Harris favør, men i den sammenhæng har det dog været interessant at følge de senere års tiltagende kritik, som det afrikansk-amerikanske miljø har rettet mod det demokratiske parti.
Her hedder det f.eks., at demokraterne i alt for høj grad har taget de afrikansk-amerikanske stemmer for givet uden egentlig at levere konkrete politiske reformer, som har været til gavn for denne vælgergruppe.
Kritikken handler bl.a. om, at demokraterne slet ikke har gjort tilstrækkeligt for at styrke afrikansk-amerikanske medborgeres retssikkerhed, hvilket organisationen Black Lives Matter tydeligt har gjort opmærksom på i forbindelse med de mange demonstrationer, som er fulgt i kølvandet på de brutale politidrab på en række unge afrikansk-amerikanske mænd i 2020.
I forbindelse med kritikken dukker kriminalitetsreformerne fra 1990erne ofte op i diskussionen, De blev vedtaget under den demokratiske præsident, Bill Clintons, lederskab.
Clinton og hans administration valgte en linje, der var hard on crime – altså en ultrahård konfrontationskurs over for selv mindre kriminelle forseelser, og konsekvenserne af disse reformer har blandt andet været, at der i dag er omkring 1 million afrikansk-amerikanere, som sidder indespærrede i fængsler, hvilket har svækket rigtig mange lokale samfund, hvor store befolkningsgrupper af sorte borgere bor.
Trump har ikke været sen til at udnytte gruppen af afrikansk-amerikaneres kritik rettet mod demokraterne, og i de sidste fire år, og med fornyet kraft i de seneste to år, har han på sin egen mærkværdige måde rakt hånden frem mod de afrikansk-amerikanske miljøer.
Strategien bygger på at forstærke den tvivl omkring loyaliteten blandt afrikansk-amerikanere og det demokratiske parti, som i det små viste sig tilbage i 2016
Ligeledes har andre konservative grupper og TV-kanalen Fox News ofte inviteret grupper af afrikansk-amerikanere i studiet, som overraskede har fortalt om, hvor mange positive forandringer de har oplevet under præsident Trumps første fire år, og at de nu vil stemme på ham ved valget.
Der er også lavet en mindre criminal justice reform under Trumps ledelse, der har ført til en nemmere mulighed for prøveløsladelse, der har gavnet mange sorte indsatte, ligesom Trumps regering også har tilført øgede ressourcer til sorte universiteter.
Opinionsundersøgelser tyder da også på, at især sorte, yngre mænd samt latino mænd i lidt højere grad vil stemme på Trump ved dette valg end tidligere.
Trump og hans kampagnes forventning er næppe, at store grupper af afrikansk-amerikanere vil stemme på ham på valgnatten, og det kommer heller ikke til at ske.
Strategien bygger snarere på at forstærke den tvivl omkring loyaliteten blandt afrikansk-amerikanere og det demokratiske parti, som i det små viste sig tilbage i 2016, hvilket kan resultere i, at færre afrikansk-amerikanere vil stemme.
Det er i hvert fald Trump og hans kampagnes store håb.
De spansktalende amerikanere
En tredje interessant observation ved valgresultatet i 2016 var netop, at en mindre andel af latinoer stemte demokratisk, end det var tilfældet blot fire år tidligere.
Tilbagegangen, der lå på 6 procentpoint, er ikke voldsom, men demokraterne har en fast forestilling om, at gruppen af latinoer, som er den størst voksende befolknings- og vælgergruppe i USA, primært vil stemme demokratisk.
Fælles for en betydelig andel af disse forskellige latinogruppers fordelings- og værdipolitiske holdninger er, at de rent faktisk synes bedst repræsenteret hos det republikanske parti
Når amerikanerne går til valg tirsdag aften og nat dansk tid, så vil der ifølge PEW Research Center være omkring 4,8 millioner nye latinovælgere, i forhold til valget i 2016 ( i 2016 kunne ca. 27,2 millioner latinoer stemme. Ved dette valg kan omkring 32 millioner latinoer stemme), som har haft mulighed for at stemme på USA’s næste præsident.
At gruppen af latinovælgere i høj grad vil stemme demokratisk, er for så vidt korrekt nok, og det vil også ske ved dette valg, men hvor stor vil andelen af denne gruppe være?
Guppen af latino-vælgere er mangfoldig og den er ikke så let for demokraterne at indfange, som mange tror.
Mange latinoer er således stærke økonomiske liberalister, der tror på mest mulig frihed til individet, at enhver er sin egen lykkes smed, og er mistroiske over for en omsiggribende føderal stat.
Samtidig er mange af dem værdikonservative, de er katolikker og stærke modstandere af abort og homoægteskaber samt tilhængere af familiens ukrænkelighed.
Udviklingen blandt de unge er interessant, fordi det i 2016 lykkedes Trump at fastholde andelen af de helt unge vælgere (18-29årige) samtidig med, at demokraterne mistede 2 procentpoint fra den samme gruppe
Fælles for en betydelig andel af disse forskellige latinogruppers fordelings- og værdipolitiske holdninger er, at de rent faktisk synes bedst repræsenteret hos det republikanske parti, og det er noget, som også Trump har sat ekstra fokus på i dette valgår i et håb om at vinde en større andel af latinostemmer over til sig.
Det gælder ikke mindst de store latino-befolkningsgrupper som bor i delstater som Texas, Arizona og Florida, der alle er must-win delstater for Trump.
I Florida er latino-vælgerne i forvejen traditionelt mere venligt stemt overfor republikanerne end i alle andre stater med store spansktalende grupper, fordi flertallet ikke er fra Latin- eller Sydamerika men er Cuban-Americans – en gruppe, der er skeptiske overfor alt, der lugter af venstrefløj grundet hadet til Castro-regeringerne.
De yngste vælgere
Den fjerde tendens er gruppen af unge vælgere fra 18-29 år, som også rummer gruppen af førstegangsvælgere og gruppen af vælgere i alderen 30-44 år.
Begge grupper knyttes ofte til det demokratiske parti og den demokratiske kandidat, og ved dette valg vil det givet også være sådan, specielt med de yngste vælgere, som primært vil stemme på Biden og Harris.
Alligevel er der noget, som tyder på, at der er en større andel af gruppen af unge vælgere, som rent faktisk er mere begejstrede for Trump end først antaget.
Og den tendens er ikke kun et amerikansk fænomen. Populistiske ledere i Vesten appellerer også i højere grad til gruppen af unge vælgere fra 18-29 år og til gruppen af vælgere i aldersgruppen 30-44 år.
En ny global demokratiundersøgelse ”Youth and satisfaction with Democracy” fra Cambridge universitetet i oktober 2020, viser eksempelvis, at der er en stærk tendens til, at unge vælgere i stigende grad udvikler en tilfredshed med populistiske ledere, jo længere tid en sådan leder er ved magten.
Ca. 43-44 procent, af amerikanere i aldersgruppen 30-44 år er tilfredse med Trump, hvilket er en stigning på 7 procent i forhold til 2017. I den helt unge gruppe er der i dag 8 procent flere unge, som er tilfredse med Trump
Undersøgelsen fra Cambridge dokumenterer at, ca. 43-44 procent, af amerikanere i aldersgruppen 30-44 år er tilfredse med Trump, hvilket er en stigning på 7 procent i forhold til 2017. I den helt unge gruppe er der i dag 8 procent flere unge, som er tilfredse med Trump.
Udviklingen blandt de unge er interessant, fordi det i 2016 lykkedes Trump at fastholde andelen af de helt unge vælgere (18-29årige) samtidig med, at demokraterne mistede 2 procentpoint fra den samme gruppe.
Udviklingen i gruppen af 30-44årige er også positiv for Trump, fordi han mistede 2 procentpoints opbakning fra denne gruppe tilbage i 2016.
Lige nu viser tallene for early voting – altså de vælgere, som har stemt før valgdagen ved enten fysisk at møde op eller som har stemt via brev – at langt flere unge mennesker er kommet ud, og vil komme ud for at stemme denne gang i forhold til valget i 2016.
En øget deltagelse af unge vælgere kombineret med den nye viden om denne gruppes øgede tendens til at fatte sympati for en populistisk leder synes at bakke op om Trump-kampagnens forhåbninger om, at flere unge amerikanere end tidligere vil gå hen og stemme på præsidenten.
Hvis den antagelse holder stik, kan det vise sig helt afgørende i svingstater som eksempelvis Wisconsin, Pennsylvania og Florida.
Så på trods af meningsmålingernes meget stærke indikationer om en Biden/Harris sejr i nat dansk tid (eller først om nogle dage når de sidste resultater ruller ind), kunne de overraskende tendenser blandt de amerikanske vælgergrupper af kvinder, afrikansk-amerikanere, latinoer og de unge, som vi allerede kunne se i 2016, ende som det, der i sidste øjeblik kan tippe præsidentvalget til Trumps fordel.
Biden-kampagnen skal tro på, at tendenserne fra valget i 2016 var en tilfældighed, mens Trump omvendt skal håbe på, at plejer for alvor er død i amerikansk politik
Det vil dog kræve, at alle fire scenarier som er beskrevet ovenfor i artiklen, falder ud til fordel for den republikanske kandidat.
Biden-kampagnen skal tro på, at tendenserne fra valget i 2016 var en tilfældighed, mens Trump omvendt skal håbe på, at plejer for alvor er død i amerikansk politik, og at tendenserne blandt de fire vælgergrupper, som man så i 2016 er blevet en trend, som meningsmålingerne endnu engang ikke har opfanget.
LÆS MERE AF PETER-CHRISTIAN BRØNDUM HER
Topillustration: Trump talte til en bredere gruppe vælgere i 2016, end hvad mange eksperter troede. Kan han gentage kunststykket? Foto: Gage Skidmore.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
