USA2024 // LONGREAD – Udadtil ligner det et mægtigt forretningsimperium, der hviler på succes, men bag facaden ligger en dyster sandhed. Hvis Trump taber valget den 5. november, må man formode, at hans held slipper op, da han har flere retssager hængende over hovedet. Hvis han til gengæld bliver genvalgt, kan han som følge af en nylig højesteretsdom nyde godt af immunitet de næste fire år.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Tidligere præsident Donald Trump har altid givet udtryk for, at han er en succesfuld forretningsmand, der er meget rig, og derfor er der mange amerikanere, der stemmer på ham.
Offentligheden har imidlertid haft svært ved at gennemskue, om Trumps påstande er rigtige, da han i modsætning til andre amerikanske præsidentkandidater ikke har villet offentliggøre sine selvangivelser til skattemyndighederne – hvilket der har været gode, dvs. dårlige, grunde til.
De fleste eksperter har været enige om, at Trump har løjet om sine finanser, men de har manglet selvangivelser til at kunne bevise det.
Før valget i 2016 havde offentligheden kun haft adgang til to kilder, der afslørede, at han i 1978 og 1979 ikke betalte skat, fordi han havde haft tab på sine ejendomme – og som han måtte oplyse om, da han ville opnå licenser som kasinoejer – og at han i 1995 havde haft en negativ indkomst på næsten en milliard dollars!
Gennem overdrivelser, løgne, følgagtige banker og usandsynligt held lykkedes det for Trump at undgå personlig konkurs, hvilket ville have været det ultimative nederlag for ham
Sidstnævnte oplysning skyldtes et anonymt brev, sendt få uger inden valget i 2016 til en journalist hos New York Times, Susanne Craig. Endvidere modtog journalisten og skatteeksperten, David Cay Johnston, i marts 2017 et andet anonymt brev med Trumps selvangivelse for 2005, som viste, at på trods af indkomster på $153 mio., så betalte Trump kun $5,3 mio. i indkomstskat, dvs. en skatteprocent på 3,5 pct.
Senere kontaktede Susanne Craig og hendes kollega, Ross Buettner, i forbindelse med en undersøgelse af Trumps finanser Trumps niece, Mary J. Trump, der i forbindelse med overdragelse af arven fra Donalds far og Marys bedstefar, Fred Trump, havde ført en retssag mod de andre arvinger, og hun havde i den forbindelse fået udleveret 100.000 dokumenter om Trumps økonomi.
Hun udleverede de mange dokumenter til de to journalister, som efter flere års analyser i bogen Lucky Loser. How Donald Trump Squandered His Father’s Fortune And Created The Illusion Of Success er lykkedes med at kaste lys over Donald Trumps finanser.
Og deres konklusion er, at Trump ikke var en succesfuld forretningsmand, idet han gennem dårlige investeringer formøblede en stor arv fra faderen. Gennem overdrivelser, løgne, følgagtige banker og usandsynligt held lykkedes det for Trump at undgå personlig konkurs, hvilket ville have været det ultimative nederlag for ham, da det ville have undergravet påstanden om hans forretningsgeni, at han er ”a very stable genius”.
Tvivlsomme forretningsmetoder
Forfatterne beskriver, hvordan faderen, Fred Trump, i efterkrigstiden blev mangemillionær gennem udnyttelse af billige regeringslån til at bygge tusindvis af lejligheder i Queens og Manhattan, ofte gennem brug af tvivlsomme forretningsmetoder. På den anden side brugte han alle kneb for at undgå at betale skat.
Sønnen Donald ville overgå faderen og ønskede at bygge på Manhattan, hvor han havde held med sit første byggeprojekt, ombygningen af Commodore Hotel ved siden af Grand Central. Donald har hævdet, at han kun modtog et ”lille” lån fra faderen på $1 mio., men Craig og Buettner viser, at han gennem årene modtog over $400 mio., ofte i form af ”lån”, der dog aldrig er blevet tilbagebetalt, ligesom Fred Trump ofte har stillet garantier for yndlingssønnen på trods af sønnens utallige dårlige investeringer. Fred Trump stod last og brast med sønnen, som ikke kunne gøre noget galt: ”Alt hvad han rører ved, bliver til guld!”
Donald Trump skrev i bogen Art of the Deal, at han ikke behøver at lave due dilligence, men i stedet handler på sit instinkt. Måske er det derfor, at han igennem årene har tabt milliarder af dollars på hotelprojekter, kasinoinvesteringer og investeringer i golfbaner.
Når han først havde kastet sine øjne på et projekt, var det vanskeligt at tale ham fra det. I 1980’erne investerede han over én mia. dollars i tre kasinoer i Atlantic City, hvor især det opulente Taj gav et dundrende underskud og førte til, at Trump reelt gik konkurs.
Bankerne, der havde $1,3 mia. i klemme, ønskede imidlertid ikke at erklære ham konkurs, for så måtte de afskrive deres lån. Trump måtte derfor sælge dele af kasinoerne, og han blev sat under administration. Han fik dog udbetalt $450.000 at leve for om måneden, formentlig for at han kunne opretholde sit image og dermed stadig få indtægter, men folk var forargede over beløbets størrelse.
Trump brugte sin mediepersona til at oppuste sin formue, som han så kunne udnytte til opnåelse af lån hos bankerne
Bankerne kunne i deres regnskaber i 1995 afskrive næsten $1. mia. pga. tab på lån til Trump, men det samme gjorde Trump (som nævnt ovenfor).
Normalt er det kun den, der lider tab, der kan fratrække beløbet, og i dette tilfælde var det bankerne, men David Cay Johnston har i It’s Even Worse Than You Think beskrevet, hvordan Trump brugte en skandaløs, obskur skattefidus til at få godkendt manøvren – loven blev senere lavet om. Og den enorme negative indkomst kunne han helt indtil 2005 bruge som fradrag, således at han helt undgik at betale skat.
Spillede rollen som succesrig
I 2003 var Trump i pengenød, og han foreslog sine søskende at sælge de udlejningsejendomme, som de havde arvet efter faderen. Ejendommene blev solgt for $739 mio., men af købernes lånedokumenter fremgik det, at bankerne vurderede ejendommene til en værdi af $975 mio.
Verdens største handelsgeni havde altså solgt ejendommene for næsten $250 mio. mindre, end de var værd, men han fik i lighed med sine søskende $177 mio. ud af handlen.
Samme år startede realityshowet The Apprentice, hvor Trump spillede rollen som en succesrig forretningsmand, der skulle være dommer og i hvert afsnit fyre den dårligste deltager i konkurrencen. Da han ikke var meget til stede under optagelserne, kom han ofte til at fyre den forkerte person, hvorfor producerne efterfølgende måtte redigere optagelserne, så Trumps valg fremstod som det rigtige.
Og som showets forfattere sagde, så ”havde fakta ingen betydning. Drama havde betydning … Underholdningsværdien havde betydning”, og Trump var underholdende.
Showet var også i strid med virkeligheden og med til at befæste Trumps image som succesrig forretningsmand, men det gav ham i de følgende år store indtægter, fx tjente han mere end $50 mio. for sæsonen i 2011.
Mediernes dyrkelse af karisma og tidens besættelse af rigdom passede perfekt til Trump, der med sit gode udseende, charme og bragesnak fascinerede og forførte journalister og publikum
I de efterfølgende år faldt seertallene og Trumps indtægter, og i 2015 havde han brug for at forøge sine indtægter, så han erklærede, at han ville stille op til præsidentvalget i 2016.
Hans nedladende udtalelser om mexicanere medførte dog, at mange selskaber, der brugte hans brand, opsagde aftalerne, hvilket betød, at han mistede millioner i indtægter. Kandidaturet var formentlig ment som branding, indtil han pludselig fandt ud af, at han havde folkets opbakning.
Voksende gæld
Efter at han tabte præsidentvalget i 2020, er hans økonomiske problemer fortsat, således at han har været nødt til at sælge ud af sine aktiver, fx Old Post Office i Washington D.C., hvilket muliggjorde, at han kunne betale gælden på sine lån og have $126 mio. i overskud.
Craig og Buettner mener dog, at Trump står over for potentielt ruinerende udgifter, idet skattevæsenet kræver tilbagebetaling af mere end $100 mio., og at Trump af retten er blevet dømt til at betale forfatteren E. Jean Carroll $83 mio. i en voldtægtssag, ligesom en dommer i New York har dømt Trump til at betale en bøde på $454 mio. for bedrageri.
Trump har dog appelleret de to sager, hvorfor de først vil blive afgjort efter præsidentvalget. Han kan dog muligvis blive reddet af sin andel af det sociale medie ”Truth Social”, hvor hans aktier anslås til en værdi af $4 mia., men han kan ikke sælge aktierne endnu, og på det seneste er aktiekursen raslet ned.
Craig og Ruettner beregner summen af Trumps held fra arv, TV-shows og andre heldige tildragelser til en værdi af $1,5 mia., men han har ødet næsten det hele bort. Hvis han havde investeret i aktiemarkedet, var han til gengæld blevet mangemilliardær.
Økonomen Brad DeLong har beregnet, at hvis han havde investeret arven fra faderen på $500 mio. passivt i ejendomssektoren på Manhattan, så havde han i dag haft en formue på over $80 mia.
Medierne satte aldrig spørgsmålstegn ved hans udsagn om, hvor rig han var, og hvor mange gode handler han lavede
Det var Trumps held, at han blev voksen i en tid, hvor ejendomsmarkedet boomede, således at salget af lejlighederne i hans ejendomme indbragte store beløb, som kunne bruges til investeringer i nye foretagender. De stigende ejendomsværdier kunne ligeledes bruges som sikkerhed for at opnå store banklån. Selv efter gentagne gange ikke at have kunnet overholde sine gældsforpligtelser, og ingen andre banker ønskede at yde ham nye lån, lånte Deutsche Bank ham i flere omgange store beløb.
Da han ikke kunne betale afdragene, fik han i 2010 et nyt lån i en anden afdeling af banken, som han brugte til at tilbagebetale lånet til den første afdeling. Trump kostede banken flere hundrede millioner dollars i tab.
Hans enorme afskrivninger blev accepteret af skattevæsenet, fx afskrev han i 2008 $678 mio. især pga. fejlagtige investeringer i det gigantiske Chicago Tower, hvilket chokerede skatteeksperter, da de mange år senere fik kendskab til manøvren.
Herefter fjernede Trumps revisor ejendommen fra hans årlige regnskaber, som Trump viste til banker og journalister, så han stadig kunne hævde, at han var rig. Det var, som om hans største bygning aldrig havde eksisteret!
Mediernes dyrkelse af karisma og tidens besættelse af rigdom passede perfekt til Trump, der med sit gode udseende, charme og bragesnak fascinerede og forførte journalister og publikum. Han var altid god for vidtløftige udsagn og salgstaler, som medierne slugte råt. Trump var underholdende og altid en god historie!
Medierne satte aldrig spørgsmålstegn ved hans udsagn om, hvor rig han var, og hvor mange gode handler han lavede. De læste så at sige ikke det med småt, der ville have vist, hvor meget Trump løj.
Craig og Buettner indrømmer, at selv New York Times bragte flatterende portræthistorier af ham. De kiggede aldrig ind i de skumle sider af hans forretninger, hvilket ikke ville have været så svært. Og Trump brugte sin mediepersona til også at oppuste sin formue, som han så kunne udnytte til opnåelse af lån hos bankerne.
Altid de andres skyld
Trumps niece, Mary J. Trump, er psykolog og har i bogen Too Much and Never Enough beskrevet Donald Trumps personlighedsstruktur, og hun karakteriserer ham som en narcissistisk sociopat (i folkelig forstand: psykopat), der bestandig angler efter opmærksomhed og anerkendelse, hvilket han i høj grad har fået gennem medierne.
Det sociopatiske skinner især igennem i hans forhold til sandheden, idet han ingen skrupler har med at lyve, fx om værdien af sine ejendomme, ligesom han ofte har påstået at være i gang med projekter, som han ikke var i gang med, men det lød godt og bekræftede offentlighedens billede af, at han var en succesfuld dealmaker.
For Donald Trump er livet en kamp, hvor det drejer sig om at være en killer, en vinder, ellers er man taber, da livet er et nulsumsspil
Han skyer næsten ingen midler for at opnå sine mål. Ved bygningen af sit vartegn, Trump Tower, blev der anvendt illegale indvandrere fra Polen, der blev groft underbetalt, og han er berygtet for ikke at betale sine underleverandører. Ofte vil det for dem være dyrere at føre en retssag end værdien af tilgodehavendet, hvilket Trump skrupelløst har udnyttet.
Han har lært af sin mentor, advokaten Roy Cohn, at man altid skal angribe, og det gør Trump ved køre retssager mod såvel private som offentlige myndigheder. Ofte taber han, men truslen om en retssag får mange til at opgive, og somme tider har det faktisk givet pote, så han har vundet tilsyneladende umulige sager.
Påstanden i filmen The Apprentice om, at Roy Cohn formede en usikker Donald Trumps personlighed, modsiges dog af Mary J. Trump, der mener, at Trump overtog faderen Fred Trumps personlighedstræk – han var også sociopat – og heri er Craig og Buettner enige. For Donald Trump er livet en kamp, hvor det drejer sig om at være en killer, en vinder, ellers er man taber, da livet er et nulsumsspil. Roy Cohn har snarere befæstet dele af Trumps personlighed og lært ham nogle tricks i forretningsverdenen – og givet ham forbindelser med mafiaen.
Et andet karaktertræk hos Trump er, at han aldrig tager ansvar for fejl eller fallitter, idet det altid er nogle andres skyld, ligesom han altid klager over at være forfulgt – hvilket også er en form for angreb – når nogen, især myndigheder, kræver, at han står til ansvar for sine handlinger. Han har været en mester i at udlægge nederlag i retssager og tvister som sejre.
Det så man også efter valgnederlaget i 2020, hvor sejren blev ”stjålet” fra ham. Samtidig kan man blive fascineret af hans evne til at undgå konkurser og altid rejse sig igen, hvilket har krævet en enestående grad af snuhed og evne til at vikle sig ud af de tilsyneladende mest umulige situationer. Det er også en form for kompetence!
Fænomenet Donald Trump rejser også en anklagende finger mod det amerikanske samfund, for hvordan kan et samfund acceptere og beundre en tydeligvis afvigende karakter, der er i stand til at bryde alle regler og normer for acceptabel opførsel, ofte ved skrupelløst at udnytte andre – og så tilmed vælge ham til præsident? Og har dyrkelsen af berømtheder og rigdom medført en antagelse om, at de rige og berømte også besidder andre færdigheder, som de ikke besidder, men som giver dem en status på bekostning af andre, der virkelig besidder færdigheder?
Det kan undre, at Craig og Buettner ikke nævner mafiaernes betydning med et eneste ord. Ifølge David Cay Johnston har forbindelserne til mafiaen givet store fordele ved bygningen af Trump Tower, idet en strejke blandt arbejderne i branchen ikke berørte de arbejdere, der i døgndrift kørte beton til byggeriet. Og Casey Michel nævner i American Cleptocracy, at en af grundene til, at Trump overlevede økonomisk i 1990’erne og frem, var, at den russiske mafia spillede i stor stil i Trumps kasinoer, og de og andre kleptokrater købte lejligheder i Trumps ejendomme.
Disse salg indbragte Trump flere hundrede millioner dollars. Reelt var der tale om hvidvask, men Trump kunne benægte at kende noget til pengenes oprindelse, fordi købene enten blev betalt kontant, hvilket var lovligt som følge af et smuthul i lovgivningen, eller gennem anonyme skuffeselskaber.
I 1992 var FBI på jagt efter den russiske mafiaboss Vjateslav Ivankov, og da man endelig lokaliserede ham, befandt han sig i sit hovedkvarter i Trump Tower! Over for sin advokat gav Trump dog udtryk for, at han udmærket var klar over, hvor pengene kom fra: ”Oligarkerne er bare stråmænd for Putin.”
Bogens titel, Lucky Loser, skal forstås sådan, at han ikke har skabt en formue, men har destrueret sin formue. Til gengæld har han takket være personlige egenskaber og slaphed hos offentlige myndigheder og banker og offentlighedens optagethed af personers image været heldig, fordi han aldrig er blevet erklæret personlig konkurs.
Hvis Trump taber valget den 5. november, må man formode, at hans held slipper op, da han har flere retssager hængende over hovedet. Hvis han til gengæld bliver genvalgt, kan han som følge af en nylig højesteretsdom nyde godt af immunitet de næste fire år.
Klik dig videre til mere stof om det amerikanske præsidentvalg lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og