TRUMP // KRONIK – Hvad er det, der gør Donald Trump til en politisk kraft, der trodser skandaler og moralsk fordømmelse? Peter Hørlück Jessen dykker ned i fænomenet Trump som både spejl for massernes middelmådighed og symbol på en uventet autenticitet. Er det Trumps fejl og mangler, der gør ham så uimodståelig for mange?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Man mystificeres af Donald Trumps genvalg og snarlige genindtrædelse som præsident i USA. Især i Danmark hvor Ludvig Holbergs komedier fra det 18. århundrede er en del af den kulturelle DNA. Jeppe på Bjerget fra 1722 er historien om, hvad der sker, hvis man indsætter ordinære og ukvalificerede folk på store og vigtige poster: De vil agere tosset og umuligt – til skade for de fleste.
Måske skyldes mystikken ligeledes MeToo-bølgen, som jævnligt skyller ind over det danske land og piller prominente politikere ned.
”Det var mig, hvis hånd hun fjernede fra sit lår” tilstod en tydeligt tynget Morten Østergaard, før han tog sit exit som leder for det Radikale Venstre i 2020. En solskinsdag i oktober samme år meddelte en påfaldende rolig overborgmester i København, Frank Jensen, at ”jeg træder ud af politik”, efter flere sager om seksuelle krænkelser havde nået dagens og pressens lys. Og mere diskret meldte folketingsmedlem for Moderaterne, Jon Stephensen sig ud af partiet i 2024 efter sms’er til en partifælle på 19 år om, at hun havde ”den lækreste krop”.
Men ”grab ‘em by the pussy”, som Trump sagde til en journalist om, at han kunne gøre med kvinder, som han ville, var ikke nok til at vælte Trumps politiske karriere. Ej heller at Trump i 2023 blev dømt til at betale erstatning for et seksuelt overgreb begået mod E. Jean Caroll i 1990’erne. Og senest var det heller ikke nok, at han blev kendt skyldig i sagen om ulovligt at have betalt 900.000 til en pornoskuespiller for at tie om en affære, de havde haft.
Trump er blevet synonym for skandaler – på kant med lovgivning, normer og moral – og mange oplevede hans første præsidentperiode som kaotisk. Svingdøren roterede tit med udskiftninger i hans stab, og hans selvhævdende, menneskefjendske og antidemokratiske ytringer skubbede til en generel angst for fremtiden.
Der hersker mange forklaringer på, hvorfor Trump blev valgt tilbage i 2016. Sommetider søger folk mod håbet om en uprøvet opposition til den siddende regering. Som en politisk massebevægelse mod græsset på den anden side, som virker grønnere. Men den forklaring holder dog ikke i forhold til hans genvalg, for i dag ved vi, hvilken farve Trumps græs har. Vi ved, hvad han står for som præsident – så hvorfor genvælge en misogyn leder, som åbenlyst er moralsk forfalden, ubehøvlet og utilregnelig?
Middelmådighed og massen
Peter Sloterdijks bog Kritik af den kyniske fornuft fra 1983 kan med rette aktualiseres for at forstå spørgsmålet. Med den kyniske fornuft beskrives en tilstand, hvor individer afholder sig fra oprør mod samfunds-dominerende ideologier og magtstrukturer, til trods for at de er bevidste om dem, og hvor absurde og hykleriske de kan være. Sloterdijk beskriver det som en ‘oplyst falsk bevidsthed’, hvor mennesker, til trods for at de ved bedre, fortsætter med at handle, som om de ikke gør. I sin samfundsdiagnostik kommer Sloterdijk ind på de omstændigheder, som gjorde Hitler og nazismen mulig.
Men lad mig her indskyde en disclaimer: Jeg nærer intet behov for at sætte Trump i bås med Hitler, nazisme eller fascisme.
Selvom både Hitler og Trump kan ses som polariserende med stærke nationalistiske træk, har Trumps politik fokuseret på økonomisk nationalisme og populistiske løsninger på immigration, globalisering og sikkerhed, hvorimod Hitlers ideologi var rodfæstet i fascisme og racisme som ultimativt førte til folkedrab. Nok er Trump fordomsfuld og moralsk flosset i sin ageren og retorik, men han er ikke hadefuld som Hitler, der havde udset sig jøderne som syndebukken i undergravningen af den – ifølge ham – overlegne og ‘rene’ ariske race. Med andre ord er der langt mellem Hitler og Trump.
Men Sloterdijks tanker om middelmådighed og massen er stadig relevante i forståelsen af Trump som politisk fænomen.
For Sloterdijk var Hitler et produkt af middelmådighed. Han var ikke exceptionel eller med udmærkelser. Han var soldat under 1. verdenskrig, uden at han formåede at blive mere end korporal i militæret. Han var en mislykket kunstner, som ifølge Karl Ove Knausgård i værket “Min Kamp” levede tre år på et herberg i Wien i årene op til 1. verdenskrig.
Trumps reelle middelmådighed består i skandalerne, den moralske tvivlsomhed og ubehøvlethed. Det er nemlig her, at han som en jævn mand tilbyder et spejl for det uperfekte
Før sin vej til magten havde Hitler altså ikke noget videre knyttet til sit navn. Og det var denne almindelighed – den jævne mand – som gjorde Hitler relaterbar for masserne, mener Sloterdijk. Som han skriver i “Masse og Foragt”, kom Hitler ikke til magten “i kraft af en eller anden overordentlighed, men i kraft af sin umisforståelige grovhed og sin udprægede trivialitet”.
Hitlers arkitekt Albert Speer beskriver det i sine erindringer, da ledende nazister besøgte Mussolini i Rom 1938: “Der blev tegnet elegante uniformer til følget, og de blev forevist Hitler. Han satte pris på sådan pomp; den demonstrativt beskedne dragt, han selv bar, skjulte et element af masse-psykologisk beregning: “Mine omgivelser må virke imponerende – så virker min egen enkelhed mere slående”. Hitler repræsenterede noget genkendeligt for massen, samtidig med at han gennem nazismens propaganda blev kropsliggørelsen af Messias-agtig figur, der kunne transcendere det normale og føre nationen mod storhed.
Med begreberne middelmådighed og masse følger en kritik af moderne samfund, som ifølge Sloterdijk har tendens til at skabe konforme og passive individer, der bøjer sig i massebevægelser. Masserne er tilbøjelige til at følge ledere, de kan spejle sig i, som tilbyder forsimplede og umiddelbart opnåelige mål – også selvom målene opnås gennem destruktive ideologier eller mod bedre vidende – hvilket Hitler og nazismen blev skræmmeeksemplet på.
Den guddommelige svinehund
Umiddelbart fremstår Trump som alt andet end jævn. Han er født ind i et rigt familiedynasti, har forretninger i milliardklassen, har haft sit eget tv-program og været offentligt kendt i flere årtier. Altså har han haft ekstraordinære ting tilknyttet sit navn, længe før han steg mod magtens top.
Trump har mange steder refereret til sig selv som en ‘selfmade man’, altså som en almindelig mand, der selv har skabt sin formue og sit imperium, men det klinger hult, når man ved, han har arvet sin formue og hovedparten af sine forretninger. Det dækker nærmere over en masse-psykologisk beregning, hvor Trump søger at gøre sig mest mulig relaterbar for flest muligt.
Trumps reelle middelmådighed består i skandalerne, den moralske tvivlsomhed og ubehøvlethed. Det er nemlig her, at han som en jævn mand tilbyder et spejl for det uperfekte, som taler til den indre svinehund i os alle (ubehageligt eller ondsindet behov, som skjuler sig under et pænt og velmenende ydre).
På samme måde er det med hans politiske retorik. Dens karakter er middelmådig – hvor Trump gennem SoMe-opdateringer tilbyder forsimplede løsninger på komplekse problemer, hvilket Sloterdijk mener den jævne masse er tilbøjelig til at følge – men retorikken henvender sig ofte også direkte til svinehunden, som i en opdatering lige efter valget, hvor Trump kalder Californiens guvernør, Gavin Newsom, for Newscum (scum betyder lort).
Fremfor at fremstå som det gode forbillede er Trump antitesen. Og dermed et spejl, hvor man finder ro for sin indre svinehund – ”det er okay, at jeg er moralsk flosset, for det er Trump også”. Han repræsenterer den mørke side af det jævne, hvor man ser en undskyldning for sin indre svinehund frem for en grund til at tæmme den.
Dermed fremmaner han sig selv som massens frelser, en guddommelig svinehund, hvor man kan overføre sine håb, drømme og mest nederdrægtige behov
Trumps relaterbarhed for masserne skyldes også autenticitet. Den indre svinehund forekommer nemt mere autentisk end en velmenende fremtoning – hvilket netop synes at have været tilfældet i forskellen mellem præsidentkandidaterne Trump og Kamala Harris: Førstnævnte som svinehunden, der bruger øgenavne og mobber modstandere på sin vej, og sidstnævnte som forekom ordentlig og politisk korrekt.
Og det fremstod for mig ikke autentisk, i de tilfælde hvor Harris undtagelsesvist forsøgte at slippe svinehunden løs, som da hun i et interview ytrede, at hvis nogen brød ind i hendes hus, ville de blive skudt. Måske fordi der opstod en diskrepans mellem det indtryk, man havde fået af hende, og det udsagn, som hun nu pludselig kom med. Ytringen virkede med andre ord mere planlagt og strategisk end følt.
Paradoksalt nok udbasunerer Trump en jævn retorik, hvor han fremstiller sig selv som én, der strækker sig langt ud over det almindelige. Som i talen lige efter han var blevet genvalgt, hvor han sagde: ”Mange mennesker har fortalt mig, at gud skånede mit liv [attentatet i valgkampen, hvor Trump overlevede et skud i øret] af en grund – og grunden var at redde vores land og genskabe Amerika til dets storhed”.
Han portrætterer ikke blot sig selv som en frelser og vejen fra svinehundens mørke til det guddommelige lys, men via retorikken iscenesætter han det, som om det er massen selv, der ophøjer ham til frelser. Udover at være et spejl for det mørke i det jævne, hvor man finder en undskyldning for ens dårskaber, så understreger Trump, at selvom man er jævn og intet gør for at holde svinehunden tilbage, så kan man sagtens stå Gud nærmest. Og dermed fremmaner han sig selv som massens frelser, en guddommelig svinehund, hvor man kan overføre sine håb, drømme og mest nederdrægtige behov.
Ikke på trods – men i kraft af
Vender vi tilbage til spørgsmålet i indledningen, så byder Sloterdijk os at bryde ud af en tendens: Forargelsen over at Trump kunne blive valgt. I Danmark, hvor moralkodekset for politikere er højt, og de relativt nemt sorteres fra, hvis de træder ved siden af eller opfører sig som Jeppe på Bjerget, står denne tendens stærkt.
Men sætter vi parentes om tendensen, drejer perspektivet, så vi kan afmystificere og se spørgsmålet fra en ny vinkel: Kan det tænkes, at én af grundene til, at Trump blev valgt, var i kraft af – og ikke på trods af – at han er umoralsk, ubehøvlet og utilregnelig? Ja, er svaret i denne kronik.
Læs også Annegrethe Rasmussens analyse: USA 2025: Vakkelvorn kongres og infight i MAGA-land op til Trumps indsættelse – Don Jr. rejser til Grønland
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
