Trump bygger mere end en mur

Trine Pertou Mach 23.10.2017

I San Diego ved grænsen mellem Mexico og USA mærker indbyggerne konsekvenserne af Donald Trumps politikker hver dag. Prototyper af den berygtede lovede mur mod Mexico er under opførelse under instruks fra Washington. Alligevel er regionen afhængig af integration og en gnidningsfri udveksling af mennesker, varer og serviceydelser. De lokale myndigheder udbygger derfor grænseovergangen på motorvejen, så ventetiden, når man krydser grænsen, kan gå hurtigere. Trine Pertou Mach rapporterer.

SAN DIEGO – “We live in a time where we are only one tweet away from crisis”.

Ordene falder fra en af paneldeltagerne ved et arrangement i San Diego World Affairs Council her i byen forleden. Emnet for mødet er egentlig en fornyelse af NAFTA-aftalen, frihandelsaftalen mellem Canada, Mexico og USA, men debatten bevæger sig og kommer hurtigt til at handle om præsident Trump, hans regering og hvordan dennes politik undergraver forholdet mellem USA og dets to nabolande.

I San Diego i Californien på grænsen mellem USA og Mexico er Trump’s politiske mærkesager hurtigt blevet meget reelle. Og i den historisk set republikanske stronghold og grænseby San Diego er Trumps politik ikke lige populær.

Panelet, der blandt andet tæller tidligere topdiplomater fra USA og Mexico, samt en repræsentant fra et af de absolut største firmaer i San Diego, er rørende enige. Trumps isolationistiske politik, America First, kommer ikke til at gøre USA stærkere.

De to byggeprojekter, den nye grænsestation og Trumps mur peger i hver sin retning og på den måde kan de anskues som et billede på, hvor splittet USA er i dag.

Tværtimod. Kapitalen i USA er fuldstændig afhængig af samhandlen, adgangen til billig halvfabrikata fra Mexico, energi fra Canada og afsætningsmarkedet for ikke mindst serviceydelser er afgørende for amerikansk økonomi.

Ifølge den canadiske regerings repræsentant i Los Angeles er 9 millioner amerikanske jobs afhængige af USA-Canada samhandelen, heraf befinder 1,2 millioner arbejdspladser sig i det sydlige Californien.

I maj måned meldte U.S. Trade Representative, Robert Lighthizer ud, at Trump havde bedt ham genåbne NAFTA-aftalen med henblik på at ”support higher-paying jobs in the United States and to grow the U.S. economy by improving U.S. opportunities to trade with Canada and Mexico”.

Oplevelsen hos de canadiske og mexicanske forhandlere er imidlertid, at USA de facto forsøger at rulle aftalen tilbage. Noget de to nabolande ikke vil acceptere.

For en grænseby som San Diego er Trump’s handelspolitik derfor en direkte trussel. San Diego og søsterbyen Tijuana på den mexicanske side hænger uløseligt sammen. Det er en grænseregion, som er fuldstændig afhængig af integrationen

For Mexicos vedkommende har NAFTA skabt historiske ændringer. Ikke blot har aftalen bidraget til udvikling af en mexicansk middelklasse, men den har – i hvertfald ifølge dens tilhængere – bidraget med langt mere end blot det økonomiske.

Relationen mellem USA og Mexico har altid været kompliceret og USA har formentlig aldrig anset Mexico for at være en ligeværdig partner. Netop det har samhandelsaftalen mellem de tre lande været med til at ændre henover de sidste 25 år. Derfor anses den aktuelle politiske udvikling for så bekymrende, fordi relationen mellem landene er truet af dette backlash.

Fuld fart på udbygning af den lokale integration

For en grænseby som San Diego er Trumps handelspolitik derfor en direkte trussel. San Diego og søsterbyen Tijuana på den mexicanske side hænger uløseligt sammen.

Det er en grænseregion, som er fuldstændig afhængig af integrationen og af et forholdsvist gnidningsfrit flow af såvel mennesker som varer og serviceydelser i grænseregionen.

Tusindvis af mennesker bosat i Mexico arbejder i USA, amerikanere bruger den mexicanske side som et billigt opland for serviceydelser, og familier bosætter sig i stor stil på begge sider.

San Diego og Tijuana er med andre ord integreret på samme måde som København og Malmø. Med den vigtige forskel, at mennesker ikke bare kan rejse fra Mexico til USA.

Men den ’følelsesmæssige’ oplevelse af en lokal Øresundsregion under pres er reel. Og NAFTA-aftalens rammer har også konkrete betydninger her. Som det blev bemærket, har Trump gjort Mexico til sin politiske pinata – den mexicanske fastelavnstønde – men regionen har brug for NAFTA. Alternativet er en vis regional autonomi.

Betjenten bad min chauffør om kørekort, oplysninger om, hvorvidt vi kørte i lejebil – hvorefter vi fik at vide, at Homeland Security havde givet ordre til, at ’alle, der spurgte til muren, skulle registreres i en database’. Så det blev vi nu

Modsætningerne mellem, hvilken vej San Diego ønsker og Trump-administrationens politik, har fået et udpræget fysisk udtryk i disse dage. På den amerikanske side af grænsen er man på et gigantisk område ved at udbygge grænseovergangen på motorvejen med den hensigt markant at øge kapaciteten for person- og varetransporten mellem de to lande og dermed nedbringe ventetiden. Integrationen skal simpelthen gå hurtigere.

På grænsen nogle få kilometer øst for byggepladsen har Homeland Security – det føderale ministerium for USA’s indre sikkerhed – netop fået opstillet prototyper på Trumps nye lovede grænsemur.

Otte entreprenører, der har budt på opgaven, er blevet bedt om at bygge full-scale prøver på, hvordan muren, der spillede en hovedrolle i Trumps valgkampagne som et ofte gentaget valgløfte – kan komme til at se ud.

Murstykkerne, der efter sigende hver koster den amerikanske regering op til halv million dollar, er imposante. De skal nu gennemgå en række tests, bland andet holdbarhed i forhold til slag, mulighed for at mennesker vil kunne grave sig ind under dem eller kravle over dem osv.

Muren og aflysningen af NAFTA vil koste USA dyrt

At det er storpolitik, kan man forvisse sig om.

Da jeg forleden ved selvsyn ville se Trump’s prototyper i Otay Mesa-området, valgte jeg at spørge om vej ved en politibil, der holdt på en sidevej i nærheden.

Den ene solbrillebærende betjent stillede sig op ved min nedrullede siderude og på mit spørgsmål om, hvordan vi kunne komme til at se de opførte mur-prototyper, svarede han, at det kunne man skam ikke – mens hans lidt venligere kollega råbte ovre fra bilen, at vi kunne se dem med en kikkert.

Samme venlighed prægede ikke den først nævnte betjent, som bad min chauffør om kørekort, oplysninger om, hvorvidt vi kørte i lejebil – hvorefter vi fik at vide, at Homeland Security havde givet ordre til, at ’alle, der spurgte til muren, skulle registreres i en database’. Så det blev vi nu.

Trump er parat til at bremse årtiers amerikansk politisk praksis inden for handelspolitik, en – til tider aggressiv – liberalistisk frihandel, for at tækkes sin nationalistiske vælgerbase. Det bliver dyrt for USA

At hele murprojektet i mange amerikaneres, og store dele af verdens, øjne er symbol på en buldrende global politisk udvikling med nationalisme og fremmefjendskhed, spiller muligvis en mindre praktisk rolle her i regionen.

Men til gengæld er der en hel reel og konkret bekymring over det, mange ser som en reaktionær regering, som ønsker sig tilbage til fortiden (om end den fortid, Trump-administrationen vil tilbage til, måske aldrig har eksisteret, som én af de højtprofilerede panelister bemærkede til NAFTA-arrangementet).

Et faktum er det, at de to byggeprojekter, den nye grænsestation og Trumps mur peger i hver sin retning og på den måde kan de anskues som et billede på, hvor splittet USA er i dag.

Endnu mere interessant er det imidlertid med NAFTA. Trump er parat til at bremse årtiers amerikansk politisk praksis inden for handelspolitik, en – til tider aggressiv – liberalistisk frihandel, for at tækkes sin nationalistiske vælgerbase. Det bliver dyrt for USA.

Topfoto: Trine Pertou Mach – prototyperne af Donald Trumps grænsemur ses i baggrunden.

Trine Pertou Mach

Arbejde har sendt Trine Pertou Mach mange steder hen I verden og hun er pt bosat i San Diego, Californien. Barneskoene blev trådt i jyske småbyer og ved Vesterhavet. Hun er derfor fuldstændig vaccineret mod jysk snusfornuft. Trine har boltret sig i udenrigspolitikken og dens mange afkroge siden hun blev færdig som cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Med en blanding af praktisk indsigt og viden har hun igennem mange år bidraget som debattør og analytiker i radio, TV, i artikler og kommentarer om udviklingsbistand, global sikkerhed, dansk og europæisk udenrigspolitik, FN, EU, menneskerettigheder og Verdensmålene (SDG’erne). Hun har arbejdet i EU, først nogle år i Europa-Parlamentet og siden for EU-Kommissionen i Ægypten. Det sidste blev starten på en aldrig slukt interesse for og indsigt i det mellemøstlige og nordafrikanske, hvor hun i mere end et årti har arbejdet med menneskerettigheder, ikke mindst kvinders rettigheder. Trine var som forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke central for organisationens stærke profil og klare stemme for global ansvarlighed og fattige menneskers ret til indflydelse og udvikling; i samme periode var hun med til at omkalfatre MS fra en dansk medlemsbaseret forening til at blive det danske medlem af den internationale global justice føderation, ActionAid International, hvor hun nu sidder i bestyrelsen. Hun har også været leder af et nordisk erhvervsprogram for bæredygtigt byggeri under Nordisk Ministerråd og var derfor bosat i Norge. Nå ja, så har hun også en fortid i partipolitik, hvor hun sad i Folketinget for SF, et parti hun siden har forladt (eller som hun siger, der valgte at forlade sig selv). Det private, selvom Trine er af den overbevisning, at også det private er politisk: Hun har 2 småpiger med på USA-eventyret og et stort bonusbarn i København. Trine elsker bøger, politik, musik på vinyl og sand mellem tæerne. Og er ved at vænne sig til californisk vin.